Gildbroskolens specialgruppeordning søger medarbejder

Ishøj Kommune

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Virksomhed
Ishøj Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. december 2026
Kategori
Specialpædagog

Om jobbet

Vi søger dig, der trives i en lille personalegruppe med fokus på det nære samarbejde og brænder for at arbejde med børn, der har et meget udvidet støttebehov

Lidt om os

Vores gruppeordning er for børn i aldersgruppen 6-9 til år. Børnene har betydeligt nedsatte kognitive funktioner, mental retardering, autismespektrumforstyrrelser, og desuden kan de have tillægsdiagnoser som fx epilepsi.

Vi er en lille specialiseret gruppeordning på en almen folkeskole, der ligger tæt på stranden og gode udendørs muligheder i nærområdet. Vi er et helhedstilbud, der dækker både skole og SFO for vores elever. Arbejdstiden kan forventes at ligge mellem 07.30-16.00 med indflydelse på din egen vagtplan. Derudover kan mødetid udenfor normal arbejdstid forekomme.

Vi har 14 elever, der er inddelt i 3 grupper, og der er er 3-4 faste medarbejdere tilknyttet hver gruppe.

Vi har fokus på at skabe en hverdag for vores børn, som tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin og dermed skabe en skole, der passer til vores elever, i stedet for eleverne skal passe til os. Vores elever har ikke et normalt udviklet talesprog, og derfor er en af dine hovedopgaver sammen med dine kollegaer at styrke kommunikationen gennem ASK (alternativ eller supplerende kommunikationsformer).

Hverdagen er bygget op om en fast struktur, Low Arousal-pædagogik og aktiviteter, der tager udgangspunkt i basal ADL (almindelig dagligdags livsførelse), læringsfokus på sproglig udvikling og talkendskab, samt fysisk træning, mm. Vores primære opgave er at give vores elever muligheden for at blive så livsduelige og selvhjulpne som muligt.

Vores fagligheder er forskellige, og vi profiterer godt af hinandens viden. Vi udarbejder mål- og handleplaner i fællesskab, ligesom vi er fælles om arbejdet med elevernes udvikling, læring og basale behov.

Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse, du har med dig. Du kan være pædagog, sosu, eller lærer. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med - og meget gerne erfaring med målgruppen.

Vi søger dig

  • Der ser barnets styrker, potentialer og udviklingsmuligheder, også selvom der kan være store udfordringer og skridtene indimellem kan synes små.
  • Der ikke er bange for at spørge om hjælp, og som ser den faglige sparring som en styrke.
  • Som er optaget af at løfte som et hold og ser potentialer i det nære teamsamarbejde.
  • Der gerne har en uddannelse og/eller erfaring indenfor arbejdet med autismespektrumsforstyrrelser og børn med betydeligt nedsatte kognitive funktioner.
  • Har viden og eller erfaring med ASK og eller ADL.
  • Kan udarbejde handleplaner og er flydende i skrift og tale på dansk.
  • Der trives i et tæt fagligt og socialt samarbejde i en lille personalegruppe.

Vi tilbyder

  • Et stærkt personaleteam, der værner om hinanden.
  • En arbejdsplads, der ser fællesskabet som en styrke.
  • Fokus på en god normering og respekt for, at arbejdet kan kræve mulighed for fordybelse med det enkelte barn.
  • Fast samarbejde med ekstern tilknyttet fysioterapeut, ergoterapeut, psykolog og tale/høre-pædagog.
  • Gode faciliteter med god plads til aktiviteter i forskellige rum, forberedelsesplads og mødelokale.
  • En ledelse, der bakker op om det daglige arbejde og forældresamarbejdet.
  • En hverdag, der byder på frihed, medbestemmelse og mange pædagogiske og faglige muligheder fx cykelture med eleverne på gruppeordningens el-ladcykler eller en tur i svømmehallen.
  • Medindflydelse på din hverdag og vagtplan.
  • Mentorordning
  • En medarbejderforening GIK, der arrangerer aktiviteter som vinsmagning, spilaftener, biografture, mm. med hele personalegruppen på skolen.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfrist: 12. november, 2026 kl. 12:00

Der gennemføres samtaler løbende og senest tirsdag d. 17. november.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse snarest muligt og senest d. 1. januar 2027.

Stillingen er på 37 timer

Løn er efter gældende overenskomst

Ved ansættelse i Ishøj Kommune indhentes mindst én reference.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte viceskoleleder og leder af gruppeordningen, Janne Kiilerich Løjborg, telefon 51304445 eller skoleleder René Aistrup, telefon 29395827.

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du vil vide mere om at arbejde i Ishøj Kommune, kan du kigge videre her.

Vi er en digital arbejdsplads, som vægter beskyttelsen af borgernes personoplysninger højt. Derfor skal du bruge dit personlige MitID for at identificere dig selv, såfremt du bliver ansat og skal have adgang til kommunens IT-systemer.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Janne Killerich Løjborg

Tlf.: 51304445

Tlf.: 21673649

Ansøgningsfrist

  • november 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Gildbroskolens specialgruppeordning søger medarbejder

Ishøj Kommune · Storkøbenhavn