Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 søger en ufaglært/faglært medarbejder til fuldtidsstilling
kontormedarbejder
Ikke angivet
- Lokation
- Ikke angivet
- Virksomhed
- kontormedarbejder
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 24. november 2026
- Kategori
- Kontormedarbejder
Om jobbet
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdstid i dagvagt mandag til fredag kl. 07.30–15.30.
Som ufaglært medarbejder på Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 bliver du en vigtig del af afdelingens daglige drift. Du vil varetage en række administrative og praktiske opgaver, der understøtter plejepersonalet og bidrager til et velfungerende patientforløb. Vi forestiller os, at du kan have en baggrund som f.eks. sundhedshjælper, socialhjælper eller inden for kontor og administration, men det er ikke et krav. Du kan også være ufaglært og have relevant erfaring fra tidligere arbejde.
Det vigtigste er, at du kan se dig selv trives med stillingens administrative og praktiske opgaver, har lyst til at lære og bidrager til, at hverdagen i afdelingen fungerer godt.
Du vil få en grundig introduktion og oplæring i dine arbejdsopgaver.
Vi tilbyder
En varieret hverdag med mange forskellige administrative og praktiske opgaver, blandt andet:
- Rutinemæssige administrative opgaver
- En central "blækspruttefunktion", hvor du understøtter afdelingens daglige drift med ad hoc-opgaver
- Koordinering af dagens praktiske opgaver i samarbejde med dagens koordinator
- Indscanning af dokumenter til det elektroniske patientjournalsystem Cosmic
- Klargøring af IT-bruger, saltonøgle og introduktionsmateriale til nye kolleger
- Bestilling, modtagelse og opfyldning af varer og depotartikler
- Opdatering af afdelingens telefonlister
- Administration af afdelingens kaffekasse og pantpenge
- Varetagelse af praktiske opgaver i afdelingen, herunder tømning og klargøring af patientstuer, opfyldning samt afhentning af senge ved behov
- Servering af morgenmad og frokost til patienter
- Deltagelse i de månedlige køkkenmøder på Dronning Ingrids Hospital på vegne af K3
Vi søger dig, der
- Har gåpåmod og er lærenem
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Er mødestabil og struktureret
- Er serviceminded, imødekommende og trives med mange forskellige opgaver
- Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
- Har gode IT-kompetencer og er fortrolig med almindelige kontorprogrammer
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag og trives med at koordinere mange opgaver
Om os
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 er en kirurgisk sengeafdeling, som modtager både gynækologiske og obstetriske patienter fra hele Grønland. Vi modtager både planlagte og akutte patienter, og der er et stort patientflow, da de fleste indlæggelser varer mindre end en uge.
Afdelingen har 10 barsels- og svangrepladser samt plads til to "gro-børn". Derudover har vi otte sengepladser til gynækologiske patienter og brystkirurgiske patienter. Vi varetager både almindelige gynækologiske patientforløb og palliative forløb, hvor omsorg og tryghed for patienter og pårørende er en vigtig del af vores arbejde.
Vi ligger i tæt tilknytning til Fødeafdelingen og samarbejder dagligt med jordemødre, sundhedsplejen og andre faggrupper. Derudover samarbejder vi med sundhedscentrene og regionssygehusene i hele Grønland og er en del af Grønlands specialafdeling for børn og fødsler.
Kompetenceudvikling er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer faglig udvikling højt og afholder løbende undervisning og kompetenceudviklingsdage. Afdelingen har desuden en uddannelses- og udviklingsansvarlig medarbejder, som understøtter afdelingens udviklingsarbejde.
Vi er en gruppe engagerede kolleger med et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer en god introduktion til nye medarbejdere. Du vil blive en del af Kirurgisk Område, som består af Ortopædkirurgisk afdeling (K1), Parenkymkirurgisk afdeling (K2), Gynækologisk/Obstetrisk afdeling (K3), Fødegangen og Kirurgisk Ambulatorium.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 1. december 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 24. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Nanna Westmark Steensen på mail [email protected] og tlf. +299 344869
Bolig
Der anvises IKKE bolig.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk .
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sagsbehandlere som vil være med til at forme fremtidens opgaveløsningSkatteforvaltningen · Struer, StruerSe og ansøg
- Har du styr på detaljerne og trives du med, at ikke to dage er ens?Økonomiministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Administrativ medarbejder til Folkeregister og Personregister – Vil du være med til at skabe Danmarks bedste Borgerservice?Region Sønderjylland Schleswig · Aabenraa, AabenraaSe og ansøg
- Uddannet kontorassistent til DjurslandsskolenNorddjurs Kommune · Grenaa, GrenaaSe og ansøg
- Servicemindet kontorfunktionær til CPR-administrationenUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KSe og ansøg
- Kontorfunktionær til Planlægning LUFT i Forsvarets VedligeholdelsesområdeSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Interesserer du dig for fiskeriområdet? – vi søger en administrativ medarbejder i Miljøstyrelsen i NørresundbyMILJØSTYRELSEN · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Sagsbehandler til Retten i GlostrupDomstolsstyrelsen · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling K3 søger en ufaglært/faglært medarbejder til fuldtidsstilling
kontormedarbejder · Ikke angivet