Hanssted Skole søger en skolepædagog til et barselsvikariat (34 timer ugentligt)

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
34 timer/uge
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
Skolepædagog

Om jobbet

Er du en engageret pædagog med blik for børnefællesskaber? Har du høje forventninger til børnene med udgangspunkt i, hvor de befinder sig fagligt og socialt? Har du lyst til at arbejde på en lille, velfungerende folkeskole med skønne børn og imødekommende, ambitiøse kollegaer?

Så er du måske vores kommende kollega!

Vi søger en barselspædagog til 1. årgangsteamet. Du skal varetage to-voksentimer. Som pædagog på 1. årgang vil du være central i forhold til at sikre en god skolestart for vores elever og arbejde med kommunens praksis omkring mangfoldige børnefællesskaber. Du vil indgå i team med lærerne og den anden skolepædagog på årgangen.

Har du erfaring som skolepædagog og kompetencer indenfor dansk og matematik, er det kun et plus. Derudover vil erfaring med co-teaching og specialpædagogisk viden vil være en styrke, da vi arbejder med inkluderende læringsmiljøer.

Om os

Hanssted Skole er en mindre, tosporet skole og KKFO med ca. 530 elever fra et lille og trygt opland i Valby.

Vi er stolte af, at vi har et godt arbejdsmiljø med 60 stabile og ambitiøse kollegaer, der både sætter pris på det faglige samarbejde og vægter det gode kollegaskab højt. Vores lærerkollegie er præget af lang anciennitet, og vi prioriterer tid og ressourcer til efteruddannelse.

Værdigrundlag

På Hanssted Skole insisterer vi på en høj trivsel og den anerkendende tilgang til hinanden. Vi arbejder ud fra følgende tre værdier:

  • Fællesskab: Den daglige tryghed og trivsel er en forudsætning for læring. De voksne på skolen har en positiv og anerkendende tilgang til det enkelte barn, så alle potentialer udnyttes. Vi vægter fællesskabet højt, så vi alle har ansvar for at skabe en tillidsfuld og respektfuld hverdag.
  • Ambition: På Hanssted Skole er vi ambitiøse. Vi vil være blandt de bedste skoler i København såvel på det faglige som det sociale plan. Det betyder, at vi stiller krav til hinanden og forventer, at eleverne gør deres bedste, således at den enkeltes kompetencer og forcer udnyttes bedst muligt. Hanssted Skole skal fortsat være forældrenes foretrukne valg af lokal skole og samarbejdet med forældrene er en forudsætning for, at vi lykkes.
  • Udvikling: Vi ønsker at skabe et tidssvarende, kreativt og inspirerende læringsmiljø, hvor alle kan blive udfordret. Eleverne skal stå rustet til den virkelighed, der venter efter skolen.

Det er vores mål, når børnene forlader Hanssted Skole, vores skole, vil de gå ud i livet med troen på sig selv, have kendskab til egne resurser og møde verden med interesse og mod!

Mere om jobbet

Skolen er organiseret i to afdelinger: en grundskole fra børnehaveklasse-5. klasse og en overbygning fra 6.-9. klasse. Du vil blive tilknyttet grundskolen og årgangsteamet omkring 1. klasse.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse. Tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. januar 2027.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Trine Krause Larsen på 21 54 75 37 eller afdelingsleder for grundskolen Line Birk på 24 90 17 52. Du kan også læse mere på www.hanssted.kk.dk .

Søg via linket senest fredag den 13. november 2026

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Samtaler afholdes torsdag den 19. november 2026.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Hanssted Skole søger en skolepædagog til et barselsvikariat (34 timer ugentligt)

Københavns Kommune · 2400 København