Har du lyst til et weekendjob med mad, gode kollegaer og mening? Bliv en del af vores team på SUH Køge

Lokation
4600 Køge
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
1–21 timer/uge
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Køkkenassistent

Om jobbet

Er du studerende, senior eller bare på udkig efter et godt weekendjob? Kan du lide at arbejde med mad, tage fat og være en del af et godt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til vores kantine på SUH Køge. Vi søger en weekendmedarbejder til et vikariat på ét år med arbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag kl. 10.00-16.30.

Du behøver ikke være uddannet inden for køkken eller have mange års erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og møder på arbejde med godt humør.

Din hverdag hos os

Du bliver en del af vores kantineteam på SUH Køge, hvor vi sørger for, at medarbejdere får god mad og en god oplevelse. I weekenderne er vi som regel to på arbejde, og sammen sørger vi for, at dagens opgaver bliver løst.

Dine opgaver bliver blandt andet

  • Klargøring og tilberedning af mad
  • Opvarmning af patientmad
  • Rengøring og oprydning i køkkenet
  • Klargøring til dagens og næste dags opgaver
  • Andre praktiske opgaver, der får køkkenet til at fungere

Du får en grundig introduktion til opgaverne, så du føler dig godt klædt på til arbejdet.

Du får et fast weekendjob med kendte arbejdstider, gode kollegaer og mulighed for at gøre en forskel i hverdagen på et af regionens sygehuse.

Hvem leder vi efter?

Vi leder ikke nødvendigvis efter en bestemt uddannelse eller erfaring – vi leder efter den rette kollega.

Måske er du studerende og ønsker et fast job ved siden af studierne. Måske er du senior og har lyst til at bruge nogle timer i weekenden på et aktivt og meningsfuldt arbejde. Eller måske passer arbejdstiderne bare rigtig godt ind i din hverdag.

Vi håber, at du

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Har lyst til at arbejde med mad og praktiske opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives med en kollega ved din side
  • Har et godt humør og en positiv indstilling
  • Har øje for hygiejne, orden og kvalitet
  • Er fleksibel og klar til at hjælpe, hvor der er brug for det

Har du erfaring fra køkken, kantine eller lignende, er det en fordel – men bestemt ikke et krav. Vi skal nok lære dig op.

Har vi vakt din appetit?

Stillingen er et tidsbegrænset vikariat på ét år. Der er ansøgningsfrist den 25. november 2026 med opstart hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst mellem Region Sjælland og relevant faglig organisation.

Har du spørgsmål til jobbet eller hverdagen i kantinen, er du velkommen til at kontakte produktionsleder Lis Enghave Fischer på [email protected] .

Send din motiverede ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi venter gerne på den rette kollega – måske er det dig, der skal være med til at skabe madglæde for flere hundrede mennesker hver dag.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.

Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Region Sjælland

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook , Twitter og LinkedIn .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Har du lyst til et weekendjob med mad, gode kollegaer og mening? Bliv en del af vores team på SUH Køge

Region Sjælland · 4600 Køge