Pædagogisk afdelingsleder for indskoling og SFO på Tungelundskolen.

Lokation
8860 Ulstrup
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
2. december 2026
Kategori
Afdelingsleder

Om jobbet

Er du et empatisk, humoristisk og beslutningsdygtigt menneske? Har du et godt overblik og hjertet på rette sted? Og vil du være med til lede og udvikle fremtidens inkluderende skole- og fritidstilbud?

Vi leder efter en nærværende leder, der tror på, at børn lykkes bedst i stærke fællesskaber, og som kan skabe følgeskab blandt medarbejdere, børn og forældre. Du er tydelig i din ledelse, stærk i relationer og motiveres af at udvikle praksis sammen med andre.

Mellemformer og inkluderende læringsmiljøer er et centralt fokus på Tungelundskolen. Derfor søger vi en leder, der ser inkluderende fællesskaber som en fælles opgave og kan omsætte ambitioner til handling i hverdagen. Du har blik for både det enkelte barn og fællesskabet. Du trives med at gå forrest i udviklingen af løsninger, der giver flere børn mulighed for at lykkes i almenmiljøet.

Om Tungelundskolen

Tungelundskolen ligger i Thorsø og er en skole i udvikling med cirka 260 elever fra 0.-9. klasse. Skolen rummer førskole, SFO, almenområde, mellemform og specialklasse, og vi er omgivet af et stærkt lokalsamfund med stor opbakning til skolen.

Vi er omkring 35 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling. Samarbejde, tillid og fælles ansvar er vigtige kendetegn ved vores kultur.

Om stillingen

Som pædagogisk leder bliver du en del af skolens ledelsesteam og får ansvaret for den daglige ledelse af førskole, indskoling og SFO samt den fortsatte udvikling af skolens mellemform.

Du får en central rolle i

  • At skabe sammenhæng mellem dagtilbud, førskole, skole og fritid.
  • At udvikle stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • At lede og udvikle medarbejdere gennem sparring, feedback og tydelig retning.
  • At videreudvikle skolens arbejde med mellemformer og inkluderende læringsmiljøer.

Vi søger en leder, der

  • Er synlig, nærværende og stærk i relationer.
  • Skaber tillid, følgeskab og engagement.
  • Har øje for både faglig udvikling og trivsel
  • Har erfaring med eller stærke kompetencer inden for mellemformer, inklusion og deltagelsesmuligheder.
  • Har en lederuddannelse eller er motiveret for at tage en.

Vi tilbyder

  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet.
  • Dygtige og engagerede medarbejdere.
  • En aktiv skolebestyrelse og et stærkt lokalt engagement.
  • Mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på udviklingen af fremtidens skole og SFO.

Har du lyst til at høre mere om jobbet eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Ahm Hansen på telefon 60 67 77 78 eller mail [email protected] .

Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist: 2. december 2026, med ønske om tiltrædelse 1. februar 2027.

  • samtalerunde afholdes: onsdag d. 9. december 2026, kl. 15.00-20.00
  • samtalerunde afholdes: onsdag d. 16. december 2026, kl. 16.15-20.15

For de kandidater, som går videre fra 1. samtalerunde vil der være testtilbagemelding mandag d. 14. december 2027 om formiddagen.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagogisk afdelingsleder for indskoling og SFO på Tungelundskolen.

Søndervangskolen Udskoling · 8860 Ulstrup