HR-udviklingspartner med fokus på trivsel og ledelse (barselsvikariat)
Storkøbenhavn · Delvist remote
- Lokation
- Storkøbenhavn · Delvist remote
- Virksomhed
- Røde Kors
- Arbejdstid
- Vikariat · Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 88.760 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 25. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Personalekonsulent
Om jobbet
Kan du drive udviklende HR-indsatser sammen med gode kolleger i vores store og betydningsfulde organisation?
Vi søger en HR-udviklingspartner til et barselsvikariat. Du bliver den ene af to HR-udviklingspartnere i Røde Kors og får en central rolle i arbejdet med at udvikle organisationen og skabe værdi for ledere og medarbejdere. Sammen arbejder vi strategisk og praksisnært med HR-udvikling på tværs af hele organisationen.
HR-udvikling i Røde Kors
Begge HR udviklingspartnere refererer direkte til HR-chefen i Røde Kors. Vi arbejder desuden tæt sammen med HR-personaleteamet, som rummer juridiske HR-partnere, HR-supportere og HR-studenter.
Vi driver både større strategiske indsatser og mindre udviklingsopgaver og har samtidig en række faste driftsopgaver. Vores arbejdsområder spænder bl.a. over: trivsel og arbejdsmiljø, ledelsesudvikling, kompetenceudvikling, onboarding, diversitet og inklusion, rekruttering og fleksibel arbejdsplads. Det seneste år har vi blandt andet implementeret et nyt trivselskoncept, styrket arbejdet med diversitet og inklusion samt arbejdet målrettet med ledelsesudvikling og udvikling af vores fysiske rammer.
Dine opgaver
Du får en central rolle i at drive og understøtte flere vigtige HR-dagsordener. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger i HR-udviklingsteamet og dine opgaver vil bl.a. omfatte at understøtte:
- Planlægning af årets Medarbejderdag med både fagligt og socialt fokus
- Planlægning og afholdelse af seminarer
- Planlægning af tværgående initiativer, så som opfølgning på årets trivselsmåling og diverse kursusaktiviteter
- Lederudvikling, fx udvikling af nyt onboarding koncept for ledere
- Evaluering af nyt Exit Survey koncept
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring fra HR-området. Det vigtigste for os er, at du er motiveret af HR-udvikling og forstår, hvordan en central HR-funktion skaber værdi for organisationen. Vi lægger særligt vægt på, at du:
- Har erfaring med én eller flere af ovenstående HR-discipliner
- Kan drive projekter og processer sikkert fra idé til virkelighed
- Er en dygtig facilitator og formidler, der kan skabe engagement og retning
- Er tillidsskabende og navigerer troværdigt i mange typer relationer
Som HR-udviklingspartner arbejder du både strategisk og operationelt. Du trives med at favne bredt og går lige engageret til både komplekse udviklingsopgaver og mere rutineprægede opgaver. Som kollega bidrager du med godt humør, overblik og fleksibilitet. Du er en holdspiller og værdsætter et godt makkerskab i en tempofyldt hverdag.
Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig en meningsfuld rolle med ansvar og faglig indflydelse i en organisation med stærke værdier. Vi holder til på Røde Kors’ landskontor på Østerbro, hvor der er frokostordning, kaffe på kanden og mulighed for walk and talks i Fælledparken. Derudover tilbyder vi:
- Mulighed for at præge centrale HR-indsatser og udvikle organisationen
- Et inspirerende og uformelt HR-team med ambitiøse og engagerede kolleger
- Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
Ansøgningsproces – vi gør det lidt anderledes
Vi tror på, at kompetencer og motivation kan se ud på mange måder . Derfor beder vi ikke om en traditionel ansøgning . I stedet vil vi gerne have, at du:
- Sender dit CV uden billede, alder og angivelse af køn/kønsidentitet , men meget gerne med konkrete beskrivelser af, hvad du har prøvet og lært.
- Besvarer tre spørgsmål:
- Hvad motiverer dig ved at arbejde med HR-udvikling i en organisation som Røde Kors?
- Hvilke styrker vil du især bringe i spil i arbejdet med de opgaver, der er beskrevet i opslaget (medarbejderdag, seminarar, opfølgning på trivselsmålingen etc.) – og hvad forestiller du dig kan blive mest udfordrende?
- Hvordan vil andre beskrive dig som kollega, og hvad gør du i praksis for at bidrage til det gode samarbejde?
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, funktionsvariation, uddannelsesretning eller baggrund. Vi ser gerne ansøgere, der kan bringe nye perspektiver, erfaringer og idéer ind i teamet. Send os venligst dit CV og svar på spørgsmålene senest den 11. november 2026 ved at uploade begge dele via linket. Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48 .
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Barselsvikariatet løber til og med juni, 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-udviklingspartner Maria Alm 31781425. Du kan læse mere om Røde Kors på www.rodekors.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: HR-Udvikling
Ansøgningsfrist: 11 November 2026
Placering: HR-Udvikling / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Denmark
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Studiepraktikant søges til HR- og rekrutteringsopgaver hos JKS i OdenseJKS A/S · Fyn, FynSe og ansøg
- Uddannelseskonsulent til SOSU-området i Kompetencecenter VelfærdDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- PERSONALE- OG VIKARKONSULENT SØGES TIL VIKARRINGEN I GLOSTRUPVIKARRINGEN ApS · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- TA PartnerNuuday · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- HR-chef til Københavns Vestegns politiRigspolitiet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Contract Manager, Vejle KommuneDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- Ambitiøs konsulent med blik for økonomi, politik og organisationDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- Bliv praktikant i HR i Brønderslev KommuneBrønderslev Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Varebilschauffør til daglig levering med udgangspunkt i Odense24Trans · Odense SØ, Odense SØSe og ansøg
- Student Assistant, Regional Marketing, Planetary Health Biosolutions - NovonesisNovonesis (Novozymes) · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Finansiel Rådgiver til Medarbejderbanken - Århus eller RoskildeNordea · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Join our team sorting packages in BrabrandMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior/ Lead Software Engineer | OTC Product Area, Fintech SolutionsSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Mid Software Engineer | OTC Product Area, Fintech SolutionsSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Tre fuldmægtige til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teamleder til nyt team for Forsvarets droneplan og internationalt samarbejde om UAS og Counter-UASForsvaret · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
HR-udviklingspartner med fokus på trivsel og ledelse (barselsvikariat)
Røde Kors · Storkøbenhavn · Delvist remote