Husassistent til Børnehuset Egekrattet (længerevarende vikariat)

Varde Kommune

6800 Varde

Lokation
6800 Varde
Virksomhed
Varde Kommune
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
32 timer/uge
Opslået
2. november 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
Husassistent

Om jobbet

Børnehuset Egekrattet søger en smilende og serviceminded husassistent, som trives med en alsidig hverdag og som kan glædes og begejstres over en masse skønne børn og dejlige kolleger. Der er tale om et til længerevarende vikariat med 32 timer ugentligt med opstart 1. december 2026 eller snarest derefter.

Børnehuset Egekrattet er en del af det fællesledede Dagtilbuddet Midt, der omfatter Børnehaven Hedevang i Alslev og de kommunale dagtilbud i Varde By. I Dagtilbuddet Midt arbejder vi med det formål at give børnene tillid, tryghed og anerkendelse gennem tydelighed, respekt og nærvær, dette med afsæt i Varde Kommunes værdier: ordentlig, værdiskabende og stærk.

Børnehuset Egekrattet er et integreret dagtilbud, tæt på dejlige grønne arealer, gode naboinstitutioner, Frelloskolen, Sportium og Varde By. Vi er normeret til 60 børnehavebørn og 50 vuggestuebørn.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være

  • bage en masse boller og fødselsdagskager,
  • anrette rulleborde med brød og frugt til vores børnehave- og vuggestuebørn,
  • anrette frokost til vuggestuebørnene - frokosten leveres udefra,
  • bestille varer og holde styr på, hvad vi mangler,
  • sørge for, at kaffemaskinen er ren og klar til glæde for husets voksne,
  • sætte varer på plads,
  • osv., osv., osv.

Lidt om dig

  • du er glad i din grundstemning og har lyst til at være en del af fællesskabet,
  • du er ansvarsbevidst, fleksibel og kan skabe struktur,
  • du kan arbejde selvstændigt og selv få øje på de opgaver, der skal løses,
  • du har blik for orden, hygiejne og små detaljer,
  • du møder børn, kolleger og forældre med smil og hjælpsomhed,

Hvad kan vi tilbyde

  • et alsidigt job, hvor du møder glade, engagerede mennesker og fantastiske børn,
  • at du bliver en del af en herlig personalegruppe,
  • en masse knus og små hænder, som gerne vil holde i dine,
  • et vigtigt job, som er med til at skabe gode, trygge og velfungerende rammer for børn og voksne.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte daglig leder og souschef i Dagtilbuddet Midt Kirsten Skjerning mobil nr. 23 31 80 31 for eventuelle spørgsmål.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er mandag den 16. november 2026

Samtaler forventes afholdt den 17. november fra kl. 14.00 i Børnehuset Egekrattet, Egekrattet 7, 6800 Varde.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Husassistent til Børnehuset Egekrattet (længerevarende vikariat)

Varde Kommune · 6800 Varde