IT-Revisor eller Compliancekonsulent

Lokation
Grønland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
25. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. november 2026
Kategori
IT-revisor

Om jobbet

IT-revisor eller Compliancekonsulent med fokus på governance og risikostyring

Vil du være med til at styrke vores informationssikkerhed og skabe overblik over organisationens IT-landskab?

Vi søger en engageret og analytisk IT-revisor, der kan være drivkraft i vores arbejde med cyber- og Informationssikkerhed. Du får en central rolle i udviklingen af vores sikkerhedsarbejde samt etableringen af et samlet overblik over systemer, systemejere og risici på tværs af organisationen.

Dine primære opgaver

Som IT-revisor/compliance med ansvar for cyber- og Informationssikkerhed vil du blandt andet:

  • Deltage i implementering af et samlet overblik over systemer, systemejere og risici på tværs af organisationen.
  • Planlægge og gennemføre IT-revisioner og audits af systemer, processer og kontroller.
  • Udvikle, vedligeholde og dokumentere organisationens ledelsessystem for Informationssikkerhed.
  • Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger af IT-systemer og informationsaktiver.
  • Sikre overblik over organisationens systemportefølje gennem FODA-arbejdet.
  • Identificere og registrere systemejere og sikre tydelig ansvarsfordeling.
  • Bidrage til udarbejdelse af sikkerhedspolitikker, procedurer og retningslinjer.
  • Følge op på sikkerhedshændelser, revisioner og forbedringsinitiativer.
  • Bidrage til efterlevelse af gældende lovgivning, standarder og regulatoriske krav.

Vi forventer, at du

  • Har forståelse eller interesser for cybertrusler, sikkerhedskontroller og risikostyring.
  • Kan arbejde struktureret med dokumentation og procesbeskrivelser.
  • Er analytisk, detaljeorienteret og god til at skabe overblik.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger til både ledelse og medarbejdere.
  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT eller videregående uddannelse inden for IT, informationssikkerhed, revision, økonomi eller ledelse.
  • Du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale, men det er ikke et krav.

Det vil være en fordel, hvis du har

  • Erfaring fra offentlig forvaltning.
  • Kendskab til Informationssikkerhed i større organisationer.

Erfaring med IT-revision er en fordel, men ikke et krav . Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og arbejdsområdet, og du vil få gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer og opbygge erfaring inden for IT-revision.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition med stor indflydelse på organisationens sikkerhedsarbejde.
  • Mulighed for at deltage i implementeringen af ISO 27001/FODA/Kortlægning kritisk infrastruktur og det fremtidige sikkerhedsniveau.
  • Et spændende fagligt miljø med fokus på udvikling og samarbejde.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og certificering.

Om stillingen

Stillingen er placeret i Cyber- og informationssikkerhedsafdeling som har det overordnede ansvar for cyber- og Informationssikkerhed, ISO 27001-implementering samt etablering og vedligeholdelse af overblik over organisationens systemer, systemejere og tilhørende risici og awareness.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Ivalo Didriksen på [email protected] .

Ansøgningsfrist

Sidste ansøgningsfrist er den 27.11.2026.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til, til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2027 eller efter aftale.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Om os

Digitaliseringsstyrelsen sætter retningen for en sikker digital fremtid og for det grønlandske samfund ved at gå forrest i udviklingen af sikre, standardiserede digitale løsninger.

I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi både med digitalisering af Grønland og IT-drift af Grønlands Selvstyre. Styrelsens ansvarsområder er omfangsrige, og det samme er interessen og forventningerne til styrelsens rettidige leverancer. Vi er stolte af at varetage det overordnede ansvar for digitalisering af Grønland, og det er en opgave vi går til med stor ydmyghed. Det stiller krav til både vores faglighed og personlige kompetencer og giver os en travl og alsidig hverdag.

Derfor arbejder vi målrettet med høj medarbejdertrivsel gennem gode samarbejdsevner med respekt for forskellighed både fagligt og personligt - og fokus på et højt niveau af integritet i opgaveløsningen.

Du kan læse mere om styrelsen og den nationale digitaliseringsstrategi på digitalimik.gl

Afdeling: Digitaliseringsstyrelsen / Digitalimik Sullissinermut Aqutsisoqarfik

Ansøgningsfrist: 27 November 2026

Placering: Imaneq 4, 3900, Nuuk, Greenland

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT-Revisor eller Compliancekonsulent

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland