IT-specialist til kritiske IT-systemer, Regionsapoteket Midtjylland

Region Midtjylland

Østjylland · Delvist remote

Lokation
Østjylland · Delvist remote
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
21. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
IKT-systemadministrator

Om jobbet

Vil du bruge dine IT-kompetencer til at sikre medicin til patienter i Region Midtjylland?

Hos Regionsapoteket søger vi en kollega med IT-teknisk baggrund til at forvalte vores kritiske IT-systemer. Du bliver en del af en fagligt stærk IT-funktion, hvor vi sammen sikrer stabil og sikker drift af de løsninger, der understøtter produktion og medicinleverancer til regionens hospitaler.

Vi tilbyder en alsidig stilling med stor faglig bredde inden for systemforvaltning, support, test, dokumentation og projekter. Du får blandt andet en central rolle i forvaltningen af ApoVision, som er baseret på Microsoft Dynamics NAV.

Hvis du motiveres af at arbejde med samfundskritiske IT-systemer, hvor kvalitet, samarbejde og driftssikkerhed er afgørende, så læs videre.

Din hverdag hos os

Som IT-specialist får du blandt andet rollen som systemforvalter med ansvar for flere systemer. Du arbejder med tekniske og koordinerende opgaver i tæt samarbejde med brugere, kolleger, Region Midtjyllands IT-afdeling og eksterne leverandører.

Din rolle som systemforvalter bliver at

  • følge dine systemer tæt og bidrage til opdateringer, ændringer og videreudvikling.
  • skabe sammenhæng mellem teknik, brugerbehov og de krav, vi skal leve op til som lægemiddelproducerende virksomhed.
  • håndtere fejlsøgning og tekniske problemstillinger i samarbejde med brugere og leverandører.
  • sikre, at ændringer bliver testet, valideret og dokumenteret inden implementering.
  • deltage i projekter og arbejde struktureret med dokumentation og kvalitetssikring.

Regionsapoteket arbejder efter særlige kvalitetskrav, herunder EU GMP og GxP.

Hos os

  • er kvalitet og patientsikkerhed i fokus i hverdagen.
  • lægger vi vægt på, at du har lyst til at lære og trives med en struktureret tilgang til arbejdet.
  • behøver du ikke at have erfaring med GxP på forhånd.

Om os

  • Du bliver en del af IT-funktionen under området Kvalitet og IT. Du refererer til funktionslederen og arbejder tæt sammen med dine kolleger i funktionen.
  • Du får stor faglig indflydelse på dine opgaver og frihed til selv at tilrettelægge dit arbejde.
  • Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring.
  • Vi tilbyder fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
  • Du får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt ind i opgaverne, systemerne og organisationen.

Hvem er du?

Vi søger dig, der har lyst til at tage ansvar og arbejde bredt med IT og systemforvaltning, og som:

  • har en IT-faglig baggrund og teknisk forståelse og interesse for systemforvaltning.
  • trives med både tekniske og koordinerende opgaver.
  • arbejder struktureret og kvalitetsbevidst.
  • er nysgerrig, lærevillig og bidrager med nye idéer.
  • samarbejder godt på tværs af fagligheder.
  • har interesse for IT-systemer i regulerede miljøer.

Erfaring med systemforvaltning, Microsoft Dynamics NAV eller Business Central, test og validering samt IT-systemer i regulerede miljøer er en fordel, men din tekniske forståelse og lyst til at lære vejer tungere.

Vi sørger for en grundig introduktion og tilpasser oplæringen til dine kompetencer og din erfaring. Du kan læse mere om stillingen og den ønskede erfarings- og kompetenceprofil i baggrundsnotatet.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med ansættelse i en fast stilling pr. 1.januar 2027 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er på Regionsapoteket Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N

Interesseret?

Har du spørgsmål eller er nysgerrig på jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thayan Rajagopalan på tlf. 2933 0958.

Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du beskriver din erfaring og motivation for stillingen.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtaler senest 14 dage efter ansøgningsfristen.

Regionsapoteket Midtjylland er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2,7 mia. kroner. Regionsapoteket spiller en afgørende rolle i at sikre sammenhæng og kvalitet i borgernes medicinske behandling gennem lægemiddelforsyning, klinisk farmaci og farmaceutisk rådgivning til hospitaler og sundhedsvæsenet i det nære. Læs mere om Regionsapoteket HER.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Afdeling: Regionsapoteket, It

Ansøgningsfrist: 13 November 2026

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200, Aarhus

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT-specialist til kritiske IT-systemer, Regionsapoteket Midtjylland

Region Midtjylland · Østjylland · Delvist remote