IT-studentermedhjælper (M365, Intune, support)

Norlix ApS

1200 Copenhagen

Lokation
1200 Copenhagen
Virksomhed
Norlix ApS
Arbejdstid
Deltid · Studiejob
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026
Kategori
Studentermedhjælp

Om jobbet

Norlix er en forsikringsmægler for mindre virksomheder, men i praksis er vi et techfirma. Vi bygger vores egne systemer, vi vokser hurtigt, og vi er nået dertil, hvor IT’en ikke længere kan være noget, udviklerne ordner ved siden af. Derfor søger vi en studerende, der vil eje vores IT-drift. Og hvis det går godt, kan du fortsætte på fuldtid, når du er færdig med studiet.

Hvad jobbet går ud på Du bliver den, der har styr på vores IT. I dag ligger driften hos en ekstern partner. Den overtager du og står for fremover. Det betyder, at du får reelt ansvar og kommer til at bruge det, du lærer på studiet, på rigtige brugere og rigtige problemer. Den slags erfaring får man ikke i et klasselokale. Partneren hjælper i overgangen, og du refererer til mig, så du har altid en at sparre med og én til at tage de store beslutninger sammen med dig.

Det handler om Microsoft 365, Intune, sikkerhed, vores Macs og pc’er, løbende onboarding af nye kolleger og support, når noget driller. Vi starter på 15 til 20 timer om ugen og lægger timerne efter dit skema, også i eksamensperioder. Når du er færdig med studiet, er der mulighed for at gå op på fuldtid.

Konkret kommer du til at

  • Administrere Microsoft 365: brugere, licenser, Exchange og Teams
  • Styre Entra ID og Intune: enrollment, Conditional Access, compliance og udrulning af apps til Windows og Mac
  • Stå for vores sikkerhed: MFA, adgangsstyring, phishing og løbende tjek af, hvem der har adgang til hvad. Vi er en forsikringsmægler, så det skal være i orden
  • Holde Apple Business Manager og vores Mac-flåde i orden
  • Onboarde nye kolleger. Vi vokser hurtigt, så det er en fast del af ugen, fra bestilt laptop til første login. Og offboarde, når nogen stopper
  • Hjælpe ca. 50 kolleger, og flere på vej, når noget ikke virker
  • Automatisere tunge og repetitive opgaver
  • Komme med forslag til, hvad vi kan gøre bedre, og få lov til at gøre det

Hvordan vi arbejder

  • Simpelt og hurtigt. Vi bygger ikke mere, end opgaven kræver
  • AI er en del af hverdagen for alle. Alle i huset har Claude, og vi forventer, at du bruger det. AI hjælper, men mennesker har ansvaret
  • Ingen tunge processer og ingen ticketing-bureaukrati for bureaukratiets skyld

Dig

  • Du læser til datamatiker, IT-teknolog, IT-supporter eller noget lignende
  • Du har prøvet kræfter med Microsoft 365, Entra eller Intune, enten i et job, på studiet eller hjemme i din egen tenant
  • Du interesserer dig for sikkerhed og synes, det er fedt, når tingene er låst ordentligt af
  • Du finder selv svaret først og spørger, når du sidder fast
  • Du kan forklare teknik til folk, der ikke er tekniske
  • Du bruger AI i din hverdag, eller har lyst til at komme i gang
  • Du taler og skriver dansk

Plus, hvis du har det

  • Kodet med PowerShell eller Python
  • Mac i et Intune-miljø
  • Er god til Claude og har bygget automations med det

Det er nok ikke dig, hvis du

  • Helst vil have en opgaveliste fra morgenstunden
  • Kun vil klikke i portaler og aldrig automatisere
  • Gør små opgaver til store projekter

Hvorfor Norlix

  • Rigtigt ansvar fra første dag, ikke et studiejob med oprydning
  • Et setup der kører, som du overtager og gør til dit eget. Du skal ikke rydde op efter kaos
  • Mulighed for fuldtid, når du er færdig med studiet
  • En ægte case, på en hurtigtvoksende virksomhed, hvor du lærer mere på et år end resten af studiet giver dig
  • Moderne setup med M365, Intune, Azure og Apple Business Manager. Ingen gamle servere i kælderen
  • AI fra dag ét, med Claude til alle

Kultur

  • Vi sidder på kontoret i København og kan godt lide det
  • Vi er ambitiøse og ordentlige over for hinanden
  • Vi hjælper hinanden og fejrer, når det går godt

Lyder det som noget for dig? Så skriv til os. Vi forventer meget af dig, og du får meget tilbage.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Ny i Danmark?

Få hjælp til arbejdstilladelse, CPR, skat og jobsøgning fra Lena, vores gratis AI-rådgiver for udlændinge.

Spørg Lena gratis

Læs guiderne om at arbejde i Danmark →

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT-studentermedhjælper (M365, Intune, support)

Norlix ApS · 1200 Copenhagen