IT-Supporter med lagertilknytning til Centralforvaltningen

Lokation
24937 Flensborg
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
23 timer/uge
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
16. november 2026
Kategori
IKT-supportmedarbejder

Om jobbet

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. søger en IT-Supporter til IT-Kontoret med tiltrædelse per 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Er du vores nye kollega?

Vi søger en dygtig kollega med hands-on mentalitet som IT-Supporter med lagertilknytning til Skoleforeningens Centralforvaltning.

Du vil få en central rolle i den daglige support af organisationens IT-drift gennem service og support på IT-Kontoret og i forvaltningen.

Dine Arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at arbejde med

  • Installation af udstyr i Centralforvaltningen
  • Lagerforvaltning, derunder registreringer, forberedelse, udleveringer m.m.
  • Installation, implementering og fejlsøgning på windowsklienter
  • Kassation, skrotning og dokumentation af defekt hardware
  • Håndtering af garantisager
  • Accespunktmanagement, herunder registrering, udlevering og dokumentation

Derudover vil du have et tæt samarbejde med vores fieldservice, hvor du hjælper med at forberede udstyr til institutionerne.

Vi forventer, at du

  • taler, skriver og læser dansk på mindst b-niveau (arbejdssprog og systemerne er på dansk)
  • har en skarp teknisk forståelse. Du har måske en it-uddannelse, men du kan også være en dygtig selvlært eller brancheskifter med masser af drive og lyst til at kaste dig over opgaverne
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket og prioriteringen ved mange parallelle opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret og har et godt blik for, hvad der skal gøres
  • har gode kommunikationsevner, er serviceminded og motiveret for at hjælpe andre

Din kommende arbejdsplads

IT-afdelingen består af knap 40 medarbejdere, der supporterer omkr. 1850 kollegaer på omkring 100 lokationer. Opgaverne spænder over systemdrift, netværksinfrastruktur, softwarevedligeholdelse, telefoni, brugersupport og IT-sikkerhed.

Vi arbejder i et dynamisk IT-miljø med fokus på stabil drift, samarbejde og langsigtet teknologisk udvikling. Der lægges vægt på faglig udvikling og gode arbejdsforhold.

Vores fælles mål

Selvom vi på IT-Kontoret sjældent møder børnene i daginstitutionerne eller eleverne på skolerne, er det dem, vores arbejde i sidste ende handler om. Vi sørger for, at Skoleforeningens ansatte har de tekniske og administrative rammer, de har brug for – så de kan fokusere på deres kerneopgave: at fremme børns læring, trivsel og kulturelle opvækst.

IT-Kontoret er med til at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at hele organisationen kan fungere – fra pædagogerne og lærerne til forvaltningen og ledelsen. Vi understøtter driften, løser problemer og finder løsninger, der får hverdagen til at fungere smidigt og effektivt – og vi bidrager aktivt til, at både læring og arbejdsgange bliver så velfungerende og digitale som muligt.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret IT-Kontor med et uformelt samarbejde fra ledelsen til teknikeren og tilbage.

Derudover

  • Deltidsansættelse med 23 timer pr. uge
  • Design din egen arbejdsuge: Dine 23 timer kan tilrettelægges fleksibelt, så jobbet matcher din hverdag – uanset om du læser, har familie eller dyrker en stor passion
  • 30 dages ferie (31 fra 2027): Den 24.12. og 31.12. er derudover altid ekstra fridage
  • Cykelleasing
  • Tilskud til privat pensionsopsparing
  • Videreuddannelse
  • Aktiv personaleforening

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker iht. TVÖD VKA EG9b.

Ansøgninger med relevante bilag og angivelse af stilling og jobnummer 15033 sendes til [email protected] De skal være Skoleforeningen i hænde senest den 16. november 2026.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT-Chef Leif-Olaf Truelsen-Knigge på tlf. 0461 5047-157 eller mail [email protected] eller IT-Serviceleder Erik Wiese på tlf. 0461 5047-282 eller mail [email protected]

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening ( skoleforeningen.org )

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

IT-Supporter med lagertilknytning til Centralforvaltningen

DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG · 24937 Flensborg