Juridiske profiler til Styrelsen for Danmarks Fængsler, Afdeling for HR

Danmarks Fængsler

1401 København K

Lokation
1401 København K
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Juridisk rådgiver

Om jobbet

Vil du være en del af et team af dygtige juridiske sagsbehandlere, der arbejder med klassisk personaleret såvel som udviklingsprojekter inden HR-området i en organisa-tion med høj politisk bevågenhed, og som udfører en meningsfuld samfundsopgave på Justitsministeriets område?

Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger juridiske profiler til Afdeling for HR, Forhandlingsenheden, i Styrelsen for Danmarks Fængsler

Dine ansvarsområder - om stillingen

Du vil blive en del af vores enhed Forhandling, som pt. består af 8 medarbejdere, heraf flest jurister, og en souschef. Som HR-juridisk sagsbehandler i Forhandling kommer du til at arbejde med et bredt spektrum af juridiske opgaver og udviklingsprojekter, der skal understøtte, at Danmarks Fængsler vedbliver med at være en god arbejdsplads, hvor mange faggrupper arbejder sammen, og hvor der bl.a. skal ske en række rekrutterings- og fastholdelsestiltag, der bl.a. skal øge antallet af uniformerede medarbejdere.

Du vil som sagsbehandler få alsidige opgaver, spændende over

  • rådgivning af chefer samt HR-enhederne i de to fængselskredse omkring håndtering af konkrete personalesager både på det overenskomst- og tjenestemandsretlige område
  • deltagelse i større projekter i forhold til f.eks. rekruttering af arbejdskraft mv.
  • sagsbehandling af personalejuridiske sager på det overenskomst- og tjenestemandsretlige område
  • Forhandling af konkrete sager, lokalaftaler og overenskomster med de faglige organisationer
  • Udarbejdelse af notater og konkrete beslutningsoplæg til øverste ledelse

Som ansat hos os, vil du opleve at få gode udviklingsmuligheder fagligt såvel som personligt, og du vil indgå i et arbejdsfællesskab med kolleger, som hjælper hinanden, udfordrer og sparrer med hinanden og sørger for, at der altid er plads til grin, og at vi har det sjovt sammen.

Enheden er placeret i et kontor, der består af to enheder med hver deres souschef: Rekruttering og uddannelse samt Forhandling.

Kontoret er en del af afdeling for HR sammen med et andet kontor, der ligeledes består af to enheder, Arbejdsmiljø og HR i styrelsen.

Afdeling for HR i Styrelsen i Danmarks Fængsler består samlet set af ca. 45 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på fire enheder (to kontorer), der samlet har ansvaret for centrale strategi-, udviklings- og driftsopgaver i relation til blandt andet administration, jura, forhandling, arbejdsmiljø og rekruttering og uddannelse.

Om dig

Du er kandidat med en juridisk baggrund. Det kan både være cand.jur., cand.soc.jur. eller cand.merc.jur. Erfaring med ansættelses- og personaleret og gerne fra en anden offentlig myndighed er en fordel, men ikke en forudsætning.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har stærke juridiske kompetencer
  • har gode skriftlige fremstillingsevner og forståelse for processer og sagsgange i en stor offentlig organisation, der har høj politisk bevågenhed
  • har gåpåmod og lyst til at lære en stor organisation at kende
  • har gode samarbejdsevner og kan tænke på tværs af fagområder
  • trives med et arbejde, hvor hver dag ikke er ens, og hvor der til tider er et højt tempo

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten | Regler, aftaler og cirkulærer . Afhængigt af kvalifikationer vil du kunne blive indplaceret som special- eller chefkonsulent. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. februar 2027.
  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler.
  • Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K.

Ansøgningen

Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.

Din ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse skal være modtaget senest den 25. november 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 49.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Julie Vedel Hejlesen på telefon 72 55 42 45. Du kan læse mere om Danmarks Fængslers organisation og opgaver på Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Juridiske profiler til Styrelsen for Danmarks Fængsler, Afdeling for HR

Danmarks Fængsler · 1401 København K