Klinisk sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Senge Vejle, Sygehus Lillebælt
7100 Vejle
- Lokation
- 7100 Vejle
- Virksomhed
- Region Syddanmark
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 14. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. december 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Drømmer du om at stå helt tæt på hjertepatienterne – fagligt stærk, kollegialt tæt og med tid til både kvalitet og nærvær?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Senge Vejle på Sygehus Lillebælt. Du får en central nøglefunktion tæt på patienterne, hvor du er faglig rollemodel, drivkraft i forbedringsarbejdet og en del af et varmt og ambitiøst arbejdsfællesskab. Sammen sætter vi patienten først – hver dag.
Om afdelingen
Afdelingen for Hjertesygdomme består af to sengeafsnit og to ambulatorier på Vejle og Kolding Sygehus med fælles ledelse og tæt tværfagligt samarbejde.
Hjertesygdomme Senge Vejle ligger i moderne rammer med 27 sengepladser, teamorganiseret pleje og egen akut hjertemodtagelse, der modtager patienter med både akutte og komplekse problemstillinger døgnet rundt.
Vi arbejder målrettet med Excellent Sygepleje som fælles faglig retning og med udgangspunkt i Sygehus Lillebælts løfter om ordentlighed, høj faglig kvalitet, nærvær og sammenhængende patientforløb – løfter, som er pejlemærke for vores hverdag og samarbejde.
Kollegaer, arbejdsmiljø og fælles forventninger
Du bliver en del af et fagligt stærkt og kollegialt tæt miljø med både erfarne og nyere sygeplejersker. Vi ser diversitet i anciennitet, uddannelsesbaggrund og kompetencer som en klar styrke for både udvikling og kvalitet i sygeplejen til hjertepatienter og deres pårørende.
Vi værner om både faglighed og trivsel gennem bl.a. sociale og faglige aktiviteter, tid til pauser og en ordentlig, uformel tone.
Vi har en klar, fælles forventning om fagligt og personligt engagement
- vi deler viden, giver og modtager feedback og inviterer til kollegial sparring
- vi er nysgerrige på egen praksis og udfordrer vaner, når det kan forbedre kvalitet og sammenhæng i patientforløb
- vi hjælper hinanden med at lykkes – med patientens og de pårørendes behov som omdrejningspunkt.
Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist er du tæt på patienterne i den daglige klinik og samtidig en drivkraft i udviklingen af sygeplejen og det tværfaglige samarbejde.
Du bliver en del af et dedikeret team med afdelingens øvrige 3 kliniske sygeplejespecialister, fordelt med 1 i hvert af vores sengeafsnit og ambulatorier på hhv. Kolding og Vejle Sygehus.
Du får en aktiv rolle i at etablere og udvikle jeres samarbejde på tværs af afsnit og matrikler. Sammen driver I Excellent Sygepleje i hele afdelingen for Hjertesygdomme.
Du vil bl.a.
- udvikle og forankre Excellent Sygepleje i klinikken
- identificere kliniske problemstillinger og omsætte dem til konkrete forbedringer i patientforløb
- understøtte læringskulturen gennem vejledning, hverdags-simulation, undervisning og kollegial sparring
- styrke sygeplejefagligheden og facilitere gode processer på tværs af faggrupper.
Stillingen er delt ca. 50/50 mellem kliniske opgaver og udviklingsopgaver. Du indgår i vagtstruktur, herunder arbejde hver 4. weekend.
Hvem er du?
Vi lægger særligt vægt på din evne til at skabe følgeskab – fagligt og relationelt – og at du er robust og stabil i en hverdag med både drift og udvikling.
Vi forestiller os, at du
- er sygeplejerske med kandidat-/masteruddannelse, gerne cand.cur., påbegyndt erhvervskandidat i samarbejde mellem SDU og Sygehus Lillebælt, eller planer om at påbegynde uddannelsen.
- har erfaring inden for hjertemedicinsk- eller medicinsk sygepleje
- har pædagogiske kompetencer og erfaring med undervisning og klinisk vejledning – gerne også udviklings- og forskningsopgaver
- kan skabe følgeskab, relationer og tillid på tværs af faggrupper og på tværs af afsnit og matrikler
- arbejder selvstændigt og struktureret og kan prioritere opgaver og processer sammen med din leder.
Personligt lægger vi vægt på, at du
- er tydelig og respektfuld i din kommunikation og håndterer feedback konstruktivt
- er nysgerrig, udviklingsorienteret og har blik for både detaljer og helhed i patientforløb
- er robust og stabil i en hverdag med både drift og udvikling og bevarer overblik og ro
- trives med at gå forrest fagligt med patientens perspektiv som udgangspunkt
- deler vores ambition om Excellent Sygepleje og ser fagligt og personligt engagement – og aktivt følgeskab – som en naturlig del af din rolle.
Vi tilbyder
- en central nøglefunktion med reel indflydelse på sygeplejen til hjertepatienter
- et varmt og stærkt arbejdsfællesskab med højt fagligt niveau, stærkt tværfagligt samarbejde og plads til både ambitioner og humor
- tæt makkerskab med oversygeplejersken, de øvrige kliniske sygeplejespecialister samt klinisk ansvarlige og nøglepersoner
- netværk, sparring og uddannelse i Excellent Sygepleje og Den Syddanske Forbedringsmodel
- individuelt onboardingforløb med mentor, potentialesamtale og målrettet kompetenceudvikling.
Praktisk
- Ansættelse: 1. januar 2027 eller efter aftale
- Ansøgningsfrist: 1. december
- Samtaler: 3.december 2026
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kvalitetsfaglig udviklingskonsulentViborg Kommune · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Tværgående sygeplejerske til Plejehjemmet KildegårdenSkanderborg kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Erfaren fertilitetssygeplejerske eller jordemoder med flair for kvalitet, processer og udviklingCryos International - Denmark ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske med specialuddannelse i borgernær sygepleje til Frederiksberg Kommunes helheldspleje og sygepleje på FinsensvejFrederiksberg Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Har du lyst til at blive vores nye sygeplejerske i dagvagt?Ringsted Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær SundhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Sygeplejerske søges til barselsvikariat eller fast stilling?Vesthimmerlands Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Hos Hjemme- og sygeplejen i RødvigStevns Kommune · Sydsjælland & Øer, Sydsjælland & ØerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Klinisk sygeplejespecialist til Hjertesygdomme Senge Vejle, Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark · 7100 Vejle