Kok til mindre universitetskantine på DTU i Lyngby – buffet, restaurant og plads til dine idéer
2800 Kongens Lyngby
- Lokation
- 2800 Kongens Lyngby
- Virksomhed
- Compass Group Danmark A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 2. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. oktober 2026
- Kategori
- Kok
Om jobbet
Kunne du tænke dig at blive en del af et lille køkkenteam, hvor du både laver mad til buffet og restaurant – og hvor der er plads til, at du kan sætte dit præg på menuen?
Så er du måske vores nye kok på DTU i Lyngby.
Hverdagen på DTU
Vi er et team på fire, som hver dag laver mad til 200-300 gæster med fokus på grøntsagsrige retter, sæsonråvarer og økologi. Kantinen ligger tæt på DTU’s store foodhall og tilbyder både buffet og en restaurant, hvor vi serverer månedens 1-, 2- eller 3-retters menu – fra moderne fortolkninger af klassiske favoritter til kreative sæsonretter.
Den gode gæsteoplevelse betyder meget for os. Vi gør os umage for at lære vores gæster at kende og møde dem med nærvær og personlig service.
Hos os er der plads til forskellige personligheder, og humor er en vigtig ingrediens i vores tætte samarbejde. Arbejdsdagene veksler mellem planlægning og højt tempo, og vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at lykkes.
Dine opgaver
Du får en varieret hverdag, hvor du blandt andet kommer til at
- Lave salater, smørrebrød og varme retter til buffeten
- Være med til at planlægge menuer med årstidens bedste råvarer og bestille varer
- Bidrage til gode gæsteoplevelser med service i øjenhøjde
- Minimere madspild og arbejde med opfølgning på kantinens dokumenterede økologiprocent
- Samarbejde tæt med køkkenchefen om nye menuer og udviklingen af kantinen
Hvem er du?
Du er faglært kok og har gerne erfaring fra kantine eller et lignende køkkenmiljø. Du er nysgerrig, mødestabil og ansvarsbevidst, og du bringer gerne din kreativitet i spil i hverdagen.
Du trives samtidig i et mindre team, hvor vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og gerne deler idéer, der kan gøre både maden og gæsteoplevelsen endnu bedre.
Om Compass Group Danmark
Compass Group driver personalekantiner for både store og små virksomheder på tværs af Danmark. Vi laver mad fra bunden med fokus på smag, sæson, variation og økologiske råvarer. Vi værdsætter nysgerrighed, begejstring og respekt for råvarerne.
Det får du hos os
- En fast stilling på 37 timer om ugen
- Faste arbejdstider mandag til fredag kl. 07.00-14.54
- Fri de fleste aftener og alle weekender – enkelte aftenarrangementer kan forekomme
- En varieret hverdag med ansvar, indflydelse og plads til dine idéer
- Et lille team med tæt samarbejde og godt humør
- Gode muligheder for faglig udvikling
- Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.
Vil du være med?
Søg stillingen allerede i dag – vi inviterer til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kok til mindre universitetskantine på DTU i Lyngby – buffet, restaurant og plads til dine idéer
Compass Group Danmark A/S · 2800 Kongens Lyngby