Kok til Spinderihallerne
7100 Vejle
- Lokation
- 7100 Vejle
- Virksomhed
- Distrikt Brejning-Smidstrup
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kategori
- Kok
Om jobbet
Spinderihallerne er Vejle Kommunes store udviklingsmiljø, som hvert år har besøg af mere end 185.000 brugere. Vi rummer både møde- og konferenceaktiviteter for det offentlige, et stort iværksættermiljø, kulturmuseum, kunstudstillinger, et midlertidigt bibliotek, teknologiværksted og nu også et stort campusmiljø for Syddansk Universitet Vejle. Caféen er husets hjerte og det naturlige samlingssted for husets mange lejere, gæster og ansatte. Vi leder efter en ny kok, som brænder for at arbejde med at udvikle det vegetariske køkken.
Om jobbet
Caféen har et stærkt fokus på bæredygtighed og arbejder løbende på at udvikle vores grønne profil. Vi prioriterer økologiske og sæsonbaserede råvarer og er overvejende et vegetarisk køkken, hvor grøntsager, bælgfrugter, korn og andre plantebaserede råvarer er omdrejningspunktet for vores madlavning.
Det er vores opgave at sørge for den daglige frokostbuffet for husets lejere og ansatte, mødeforplejning til hele huset samt forplejning til forskellige arrangementer.
Vi lægger vægt på velsmagende, varieret og inspirerende vegetarisk mad, der både tager hensyn til kvalitet, sæson og miljø.
Dine primære arbejdsopgaver bliver
- Tilberedning og anretning af vegetarisk mad med fokus på smag, kvalitet og variation.
- Bidrage til udvikling og planlægning af ugemenuer med udgangspunkt i sæsonens råvarer.
- Bistå køkkenlederen med varebestilling og indkøb, herunder fokus på økologiske og lokale råvarer.
- Sikre høj fødevaresikkerhed og egenkontrol.
- Rengøring og vedligeholdelse af køkkenet samt sikre, at gældende hygiejnekrav overholdes.
- Sørge for opdækning og afrydning i mødelokaler og ved arrangementer.
- Betjene kunder ved kassen efter behov.
- Bidrage til en god og imødekommende oplevelse for husets lejere, ansatte og gæster.
Faglige kompetencer
Vi forventer, at du
- Har minimum 4 års erfaring fra køkken, gerne fra storkøkken, kantine eller anden større madproduktion. En køkkenfaglig uddannelse er en fordel, men ikke et krav.
- Har indgående kendskab til bælgfrugter og erfaring med vegetarisk madlavning.
- Har interesse for økologiske, lokale og sæsonbaserede råvarer samt bæredygtig madlavning.
- Kan arbejde struktureret og effektivt med større produktioner uden at gå på kompromis med smag og kvalitet.
- Har kendskab til egenkontrol, fødevaresikkerhed og hygiejne.
- Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
- Kan kommunikere på dansk og engelsk.
Som person er du
- Engageret, imødekommende og serviceminded.
- Glad for gæster og for at skabe gode madoplevelser.
- Nysgerrig og har lyst til at udvikle det vegetariske køkken.
- God til at samarbejde med forskellige mennesker og bidrage positivt til teamet.
- Fleksibel og trives i en omskiftelig hverdag.
- I god fysisk form, da arbejdet indebærer mange skridt og lejlighedsvise tunge løft.
Vi lægger vægt på
- Et godt samarbejde i køkkenet og med resten af huset.
- At du tager ansvar, arbejder struktureret og bevarer overblikket.
- En positiv og serviceminded tilgang til både kollegaer, lejere og gæster.
- At du ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til at bidrage til udviklingen af Spinderihallernes vegetariske og bæredygtige køkken.
Om Spinderihallerne
Du får en helt unik arbejdsplads i de gamle bomuldsspinderier, som danner rammen om Spinderihallerne. Caféen har det økologiske spisemærke i sølv og arbejder hele tiden med at udvikle sin grønne og bæredygtige profil. Det gælder både i forhold til at mindske madspild, tænke i bæredygtig emballage og lokale råvarer. Vi har åbent hver tirsdag, onsdag og torsdag aften og på udvalgte weekender i løbet af året.
Du bliver en del af et team af engagerede medarbejdere i Spinderihallerne, som drives af Vejle Kommune. Vores cafeteam består af en køkkenleder, en bager, en køkkenassistent, FGU-elever og et hold cafémedarbejdere, der primært arbejder front-end. Hertil kommer borgere i arbejdsprøvning og virksomhedspraktik. Vi vægter holdånd og godt humør og høj arbejdsmoral højt. Her hjælper vi alle hinanden med at komme i mål med opgaverne.
Den samlede stab udgør ca. 30 ansatte, som arbejder med alt lige fra husdrift til kunstudstillinger og innovationsprojekter. Alt sammen med det formål at skabe værdi for borgere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.
Stillingen er på 30-37 timer pr. uge. Timerne ligger primært i dagtimerne i hverdagene, og der vil én gang ugentligt være aftenarbejde. Enkelte gange kan der også forekomme weekendarbejde.
Tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. december 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler tirsdag 20. oktober. Bliver du indkaldt til 2. samtale, finder den sted torsdag 22. oktober.
Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos serviceansvarlig Annette Steen Nielsen, [email protected], mobil 23 41 31 03.
Du kan læse mere om Spinderihallerne her: www.spinderihallerne.dk
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- A la carte Shift Leader ChefPublicis Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- A la Carte-kokPublicis Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Kok til kantinen i Folketinget – få ansvar for din egen menu og sæt dit gastronomiske prægCompass Group Danmark A/S · København K, København KSe og ansøg
- Kok, cater, ernæringsassistent eller anden kostfaglig profil til kantinedrift – gør frokosten til dagens højdepunktSvanemøllens Kaserne · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Kok/pizzabager søges til La Fattoria di VirumPIZZERIA ALLA FATTORIA DI VIRUM ApS · Virum, VirumSe og ansøg
- Kok til kantine hos Danske Fragtmænd i AarhusFORENEDE SERVICE A/SSe og ansøg
- Kok til barselsvikariat søges til UUC MaglemosenBallerup Kommune · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Kok søgesNMD Law Group ApS · Kokkedal, KokkedalSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kok til Spinderihallerne
Distrikt Brejning-Smidstrup · 7100 Vejle