Krukkemedarbejder - Hillerød

Billigblomst

3400 Hillerød

Lokation
3400 Hillerød
Virksomhed
Billigblomst
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
1. december 2026
Kategori
Butiksassistent

Om jobbet

Trives du i en dynamisk og hektisk hverdag, hvor tingene går stærkt? Så er Billigblomst arbejdspladsen for dig!

Billigblomst Hillerød søger en engageret krukkemedarbejder, der har lyst og mod på at arbejde med håndtering, opfyldning og præsentation af vores store udvalg af krukker. I denne stilling kan du se frem til en alsidig og aktiv hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Dine primære arbejdsopgaver vil være i vores krukkeafdeling, hvor du er med til at sikre, at afdelingen altid fremstår flot, velopfyldt og inspirerende for vores kunder. Du skal derfor trives med fysisk arbejde, have øje for detaljen og være klar til at tage fat, så vi sammen skaber en god oplevelse for vores kunder.

Vi lægger vægt på, at du er fleksibel, kan arbejde selvstændigt og har masser af gåpåmod. Du trives i en hverdag, hvor tempoet til tider er højt, og hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Derfor skal du også have lyst til at give en hånd med andre praktiske og forefaldende opgaver rundt omkring i centret, når der er behov for det.

Billigblomst har siden vores start i 2009 været på en imponerende udviklings- og vækstrejse og er i dag en af Danmarks hurtigst voksende detailkæder. I marts 2026 åbnede vi Billigblomst Randers i helt nye og markant større lokaler, som blev endnu et vigtigt skridt i vores fortsatte udvikling. Senest har Billigblomst Sønderborg gennemgået en omfattende renovering og modernisering, og fremstår i dag som et nyt og moderne center.

Næste store skridt på vores vækstrejse bliver åbningen af Billigblomst Grindsted – vores 12. center. Men vækstrejsen stopper ikke her. Vi arbejder målrettet med flere nye lokationer rundt omkring i Danmark, så endnu flere danskere i fremtiden får et Billigblomst-center tæt på.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en sund og tryg arbejdsplads med en fri omgangstone, hvor faglighed og trivsel står højt på agendaen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og et af kardinalpunkterne hos Billigblomst er, at det skal være sjovt at gå på arbejde – også når det går stærkt. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor du ofte vil opleve en synlig og nærværende øverste ledelse i centrene – både vores administrerende direktør og ejer vil du tit møde, når de hjælper med vareopfyldning i butikkerne.

Det betyder også, at du jævnligt vil møde dine kolleger fra HR, Marketing, Økonomi, Kundeservice og indkøbsafdelingerne Non Plant og Plant.

Derudover kan du nyde godt af

  • Personalerabat.
  • Spændende og dynamisk hverdag.
  • Stærkt samarbejde i hele centeret og på tværs af organisationen.
  • Ansættelsesvilkår efter HK’s butiksoverenskomst, som f.eks. pension og sundhedsordning.

I din hverdag kan du forvente

  • At hjælpe til med vores krukker - heraf modtagelse og opsætning af krukker.
  • At arbejde udendørs og få en aktiv arbejdsdag - hvor du skal kunne tage fat!
  • Oprydning på lageret og i varemodtagelsen.
  • Hjælpe til med praktiske, relevante opgaver i centeret - når der er mindre travlt med krukker.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor du bliver en del af den daglige drift.

Billigblomst har åbent alle årets dage (på nær d. 1. januar) som indebærer arbejde i weekender og på helligdage.

Vores ønskeliste

  • Du har erfaring fra dagligvarebutik og lavdiscount-branchen.
  • Du er arbejdsom, flittig og klar på at tage fat - især fordi der er tale om håndtering af krukker i din hverdag!
  • Du kan lide at have travlt, og at tingene går stærkt.
  • Vi søger dig, der er fleksibel, har gåpåmod og ikke er bange for at smøge ærmerne op.

Skal du med på holdet i Hillerød? 🍀

Kan du se dig selv i denne stilling? Så send endelig en ansøgning via. nedenstående link. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Centerchef Martin Bjørn Klausen på tlf. +45 53627468.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, vi læser dem igennem løbende, så søg i dag eller hurtigst muligt.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Krukkemedarbejder - Hillerød

Billigblomst · 3400 Hillerød