Læge til Center for Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune
2400 København
- Lokation
- 2400 København
- Virksomhed
- Københavns Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 2. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Læge
Om jobbet
Vil du gøre en forskel for mennesker med rusmiddelproblematikker og ofte komplekse sociale og sundhedsfaglige udfordringer? Bliv en del af Center for Rusmiddelbehandling i København, hvor du får mulighed for at præge behandlingen i et stærkt tværfagligt fællesskab med fokus på faglig udvikling.
Om Center for Rusmiddelbehandling
Center for Rusmiddelbehandling er Danmarks største rusmiddelbehandlingscenter fordelt på 10 matrikler rundt i København med afdelinger for opioidsubstitutionsbehandling, alkohol- og stofbehandling, heroinbehandling, dagbehandling, ungebehandling samt udkørende og fremskudt rusmiddelbehandling.
Lægegruppen består af to overlæger og 19 læger, hvoraf de fleste er speciallæger i almen medicin. Vi arbejder i lokale lægeteams i tæt samarbejde omkring drift og udvikling med den lokale ledelse og behandlingsansvarlige overlæge og afholder faste lægemøder i den samlede lægegruppe hver anden uge. Rusmiddelbehandlingen er forankret i borgernære, tværfaglige lokale teams.
Det lægeteam som du vil indgå i, består af fire læger, der varetager den lægelige behandling for ca. 365 patienter fordelt på:
- Et tilbud for substitutionsbehandling på Vigerslev Allé, der varetager tværfaglig rusmiddelbehandling af opioidafhængige patienter
- Et ambulatorie med udelukkende sundhedsfaglig rusmiddelbehandling
- Et fremskudt tværfagligt team, der varetager substitutionsbehandling for borgere, der ikke kan fremmøde på de etablerede behandlingstilbud
Derudover ligger U-Turn, Center for Rusmiddelbehandlings behandlingstilbud for unge mellem 14-24 år dør om dør med Vigerslev Allé, og lægerne har fælles sparringsmøder og koordinerer dækning i forbindelse med ferie og kursus.
Vi ser ind i en periode med intern erfarings- og kompetenceudvikling på tværs af hele centret, så alle læger udvider deres kompetencefelt indenfor rusmiddelbehandlingen.
Du vil have fagligt fællesskab med de øvrige læger i teamet og bliver derudover en del af den samlede lægegruppe i hele Center for Rusmiddelbehandling. I forbindelse med ferie, sygdom og kursus samarbejder vi om lægedækningen på tværs af hele centeret.
De lægelige opgaver
Den lægelige behandling er beskrevet i “Sundhedsstyrelsens Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, 2017”.
Du vil i tæt samarbejde med lægekolleger, sundhedspersoner og rusmiddelbehandlere varetage den lægelige rusmiddelbehandling, herunder substitutionsbehandling, screening for hepatitis og hiv, udredning af rusmiddelsrelaterede psykiske og somatiske lidelser og undervisning af patienterne i overdosisbehandling. Som læge forventes du at medvirke i kompetenceudvikling af andre faggrupper, og der er tæt samarbejde med den lokale ledelse i koordineringen af den sundhedsfaglige indsats. Du vil have fokus på somatiske og psykiatriske sygdomme og skabe kontakt til det etablerede sundhedsvæsen når relevant.
Du vil indgå i et bredt samarbejde med både interne og eksterne aktører, bl.a. den sociale hjemmepleje, gadeplansindsatser, jobcentre, Danmarks fængsler, herberger, bosteder, praktiserende læger og hospitaler, herunder tæt samarbejde med infektionsmedicinske ambulatorier. Der er godt lokalt samarbejde med Flex Almen Praksis og Flexklinikken på Bispebjerg Hospital omkring somatiske problemstillinger og samarbejde med psykiatrien om behandling af patienter med dobbeltdiagnoser.
Om dig
Det vægtes, at du
- er speciallæge i relevant speciale, fx almen medicin, psykiatri, samfundsmedicin – ikke speciallæger kan også søge stillingen
- gerne har solid erfaring som læge og en interesse for at arbejde med patienter med rusmiddelproblematikker og ofte social udsathed
- kan arbejde selvstændigt, systematisk, struktureret og instruksbaseret med opgaver i den sundhedsfaglige indsats
- lægger vægt på tværfagligt og teambaseret samarbejde
- har rummelighed og gode kommunikative evner i patientarbejdet
- ønsker at bidrage til at sikre sammenhæng i den helhedsorienterede og tværfaglige behandling
- har godt kendskab til det etablerede sundhedsvæsen og er i stand til at bygge bro dertil
Vi kan tilbyde
- en vagtfri stilling med arbejdstid i dagtimerne på hverdage
- en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med faglig bredde og engagerede kolleger
- en grundig introduktion til arbejdet og et skemalagt introduktionsprogram, hvor du vil følges med erfarne kolleger
- tværfaglige, lokale personalegrupper med tæt samarbejde om social- og sundhedsfaglig indsats
- gode lægekolleger med lang erfaring indenfor området, dels i det lokale lægeteam og i den samlede lægegruppe i Center for Rusmiddelbehandling
- mulighed for tæt sparring med lægekolleger i teamet, med den kliniske overlæge på telefon og drøftelser med den udvidede lægegruppe
- en fyldestgørende og praksisnær instrukssamling
- fokus på faglig udvikling
- regelmæssig supervision
- mulighed for at indgå i heroinklinikkens vagtordning efter relevant oplæring og kompetencer
- brugervenligt IT-system, Novax
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for Yngre Læger og Danske Regioner.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Vil du høre mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos klinisk overlæge Katrine Marstrand på 21 65 55 83 eller tilbudsleder Jannie Grandt Thomsen på 20 41 96 29 (ferie i uge 46).
Send en motiveret ansøgning til stillingen.
Søg via linket senest torsdag den 19. november 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 24. november 2026.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Læge søges til en 1-årig tidsbegrænset stilling som uklassificeret læge, i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser hos børn og ungeRegion Hovedstaden · københavn, københavnSe og ansøg
- Yngre læge til Enhed for kompliceret skizofreni - Psykiatrisk Center Glostrup: Vil du lære noget om klinisk forskning og specialiseret behandling og på sigt lave en ph.d.?Region Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Introduktionsstilling i intern medicin på Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme, Aalborg UniversitetshospitalRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Klinisk ph.d.-studerende til to randomiserede studier om forebyggelse af for tidlig fødselRegion Hovedstaden · Hellerup, HellerupSe og ansøg
- Introduktionsstilling i oftalmologi ved Øjensygdomme på Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Reservelæge til Tværfagligt Smertecenter, RigshospitaletRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Læge i et-årig uklassificeret stilling til Akutmodtagelsen på Herlev og Gentofte HospitalRegion Hovedstaden · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Ledende uddannelsesansvarlig overlæge til Afdeling for Medicinske SygdommeRegion Hovedstaden · Herlev, HerlevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
- SSH eller erfaren ufaglært til dagvagtHorsens Friplejehjem · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Læge til Center for Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune
Københavns Kommune · 2400 København