- Lokation
- Storkøbenhavn
- Virksomhed
- HOFOR
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. oktober 2026
- Kategori
- Naturbevarelseskonsulent
Om jobbet
Motiveres du af at arbejde med LCA og omsætte data samt analyser til konkrete indsigter, der understøtter den grønne omstilling i Danmarks største multiforsyning?
I HOFOR arbejder vi hver dag for at skabe fremtidens bæredygtige forsyning og reducere klima- og miljøpåvirkningen fra vores aktiviteter. Her er livscyklusvurderinger (LCA) et centralt redskab i den indsats. Gennem LCA belyser vi klima- og miljøpåvirkningen fra projekter, materialer og forskellige løsningsvalg, så vi kan træffe bedre beslutninger.
Vi har allerede etableret et solidt fagligt fundament med metoder, værktøjer og erfaringer. Samtidig vokser efterspørgslen efter LCA-screeninger og beregninger på tværs af organisationen. Derfor søger vi en LCA-konsulent, der vil styrke vores kapacitet og bidrage til at omsætte LCA-analyser til konkret værdi i HOFORs forsyninger.
Omsæt LCA til konkrete beslutningsgrundlag
Som LCA-konsulent bliver din primære opgave at understøtte HOFORs forsyningsområder med LCA-screeninger, beregninger og faglig rådgivning. Du samarbejder tæt med projektledere, ingeniører og specialister om at synliggøre klima- og miljøpåvirkninger fra projekter, materialer og løsningsvalg.
Du bliver en del af en etableret LCA-indsats og får et tæt samarbejde med din faglige sparringspartner og LCA-lead, der har det koncernfaglige ansvar for området. Her får du også mulighed for at udvikle dig videre som LCA-specialist. Samtidig indgår du i et tværfagligt team med høj faglighed, videndeling og tæt samarbejde.
Du får en analytisk rolle med ansvar for at afgrænse problemstillinger, indsamle og kvalitetssikre data samt gennemføre LCA-screeninger og beregninger. En vigtig del af arbejdet er at omsætte resultaterne til klare indsigter, der kan bruges i konkrete beslutninger.
Mere konkret bliver dine opgaver at
- Gennemføre LCA-screeninger, beregninger og analyser for projekter på tværs af HOFORs forsyningsområder
- Samarbejde med forretningen om at afgrænse analyser og identificere relevante datakilder
- Indsamle, strukturere, kvalitetssikre og analysere data til brug for LCA-beregninger
- Omsætte analyser og resultater til klare konklusioner og beslutningsgrundlag
- Formidle faglige vurderinger til projektledere, specialister og andre relevante kolleger
- Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af fælles LCA-metoder, standarder, datagrundlag og værktøjer
- Understøtte den fortsatte anvendelse og forankring af LCA på tværs af HOFOR
Erfaring med LCA og lyst til at udvikle sig
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for miljø, bæredygtighed, ingeniørvidenskab eller et beslægtet fagområde, f.eks. som civilingeniør, cand.scient.techn. eller tilsvarende.
Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det vigtigste er, at du har arbejdet med LCA gennem studiejob, projekter eller erhvervserfaring og har kendskab til relevante metoder, databaser og værktøjer samt er motiveret for at bygge videre på dit faglige fundament.
Vi lægger desuden vægt på, at du
- Arbejder struktureret med beregninger, datakvalitet og dokumentation
- Er analytisk og kan sætte dig ind i nye tekniske problemstillinger
- Tager ansvar for dine opgaver og er opsøgende, når du mangler data eller sparring
- Trives i samarbejdet med forskellige fagligheder og kan omsætte deres viden til anvendelige analyser
- Formidler resultater og faglige vurderinger klart og professionelt på dansk
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra bygge-, anlægs-, infrastruktur- eller forsyningsområdet, men det er ikke et krav.
Dine nye kolleger står klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Strategisk Bæredygtighed & Innovation, hvor vi arbejder på tværs af HOFOR med strategisk bæredygtighed, innovation og udvikling af fremtidens forsyning.
Vi er et tværfagligt team med forskellige faglige profiler. Nogle arbejder med strategi og retning, mens andre driver analyser, projekter og udviklingsforløb. Fælles for os er, at vi samarbejder tæt med forretningen om at omsætte mål og faglig viden til løsninger, der skaber værdi i praksis.
Som nævnt får du et tæt samarbejde med vores LCA-Lead, men du bliver også en del af et team, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og udfordrer hinanden fagligt. Samtidig har vi en uformel omgangstone og fokus på samarbejde, trivsel og et bæredygtigt arbejdsliv. Du kommer til at referere til sektionsleder Maja Yhde.
Læs mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 22. oktober 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, hvorfor du ikke skal skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen
.
Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi afholder 1. samtaler den 29. oktober og 2. samtaler den 6. november.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Maja Yhde på telefon 2795 2104.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”
Ansøgningsfrist: d. 22. oktober 2026
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Spildevandsplanlægger (myndighedsperson)COWI A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- MiljøchefKAR+CO · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Specialist i emballageoverensstemmelse - Skab struktur, hvor andre ser kompleksitetABENA A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Energikonsulent med blik for grøn omstilling og kvalitetErhvervsakademi København · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Sagsbehandler VandløbBrønderslev Kommune · Dronninglund, DronninglundSe og ansøg
- Projektmedarbejder til udtagningsprojekter og realisering af Grøn TrepartAssens Kommune · Fyn, FynSe og ansøg
- Erfaren kollega til Miljøstyrelsens Sektion for FiskeritilladelserMILJØSTYRELSEN · Fyn, FynSe og ansøg
- Læs mereCuria · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
LCA-konsulent til klima- og miljøvurderinger i HOFOR
HOFOR · Storkøbenhavn