Lejre Kommune søger en juridisk konsulent
Vestsjælland
- Lokation
- Vestsjælland
- Virksomhed
- Lejre Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 19. september 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. oktober 2026
- Kategori
- Juridisk rådgiver
Om jobbet
Center for Job & Social
Vi søger en juridisk konsulent og kollega i Fællessekretariatet for Job & Social • Familier, Unge & Tidlig Indsats
Er du skarp på forvaltningsret, lovgivning og styring, så er det måske dig vi søger som juridisk konsulent i fællessekretariatet for Job & Social og Familie, Unge & Tidlig Indsats. Du vil få en central funktion med tæt samarbejde og sparring med ledelse, kollegaer i afdelingerne på det specialiserede voksenområde, det specialiserede børneområde samt beskæftigelsesområdet og ikke mindst gode kolleger i sekretariatet.
Vi har klare ambitioner om, at vores myndighedsarbejde skal være tilrettelagt på en måde, så vi sikrer borgerens retssikkerhed og samtidig yder den nødvendige hjælp indenfor lovens rammer - vi skal gøre det rigtige, rigtigt. Deler du denne ambition, kan du spille en vigtig rolle i vores sekretariat.
Synes du, at forvaltningsret, sagsbehandlingsprocesser, opfølgning og styring, tilrettelæggelse af fælles faglige standarder med mere – er både spændende og vigtigt og har du lyst til at bruge dine juridiske kompetencer til sparring med andre faggrupper, så læs videre.
Om os
Sekretariatet består af 10 medarbejdere, der tilsammen løser en bred række af administrative, understøttende og udviklende opgaver på tværs af det specialiserede voksenområde, det specialiserede børneområde samt beskæftigelsesområdet. I sekretariatet vægter vi det gode kollegaskab højt og tonen er uformel og venlig.
Vi prioriterer faglig sparring og videndeling og vi hjælper hinanden i den fælles opgaver vi har med at understøtte drift og udvikling i centrene.
Dine primære opgaver
- Selvstændig udarbejdelse af skriftlige juridiske produkter, herunder notater, udkast til afgørelser og praksisbeskrivelser, som kan anvendes direkte i organisationen
- Styrende og koordinerende rolle ift. ledelsestilsyn og den sociale revision. Opgaven består af kvalitetssikring af ledelsestilsyn og koordinering ift. ekstern revision
- Tovholder i kommunens pensionsudvalg
- Håndtering af komplicerede aktindsigter og klagesager
- Bidrage til udvikling af praksis, arbejdsgange og beslutningsgrundlag
- Opsøge og videreformidle ny lovgivning, der har betydning for vores opgaver samt faglige dybdedyk når der opstår særlige behov for indsats, f.eks. i form af sagsgennemgange, ekstraordinært ledelsestilsyn eller andet.
Og hvis du er interesseret i en bredere og varieret portefølje, så er der mulighed for gode samarbejde omkring både projekt- og procesledelse.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant juridisk uddannelse
- Har solid erfaring med social- og forvaltningsret, gerne fra en kommunal kontekst
- Trives i en rådgivende og understøttende rolle uden formelt ledelsesansvar
- Kan formidle kompleks jura klart og praksisnært – både mundtligt og skriftligt
- Har blik for organisatorisk læring og udvikling
- Har en udpræget sans for systematik og styring og en evne til at fastholde fokus – både eget og andres – på opgaveløsningen
- Har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation
Du skal trives med at arbejde selvstændigt, skabe overblik og fremdrift i samarbejdet med forskellige faggrupper.
Vi tilbyder
- En meningsfuld stilling med faglig tyngde, hvor din viden bliver brugt af alle i organisationen
- Mulighed for at blive en del af et velfungerende netværk af jurister i Lejre Kommune
- Tæt samarbejde med centerchefer, øvrige ledere og dygtige fagprofessionelle
- Et arbejdsmiljø med høj faglighed, åbenhed og respekt
- Høj grad af fleksibilitet i både rammer og opgaveløsning
Det er vigtigt for os, at du har de nødvendige personlige og faglige kompetencer, men har du brug for faglig opkvalificering på enkelte områder, så tilbyder vi dig også det.
Det praktiske
- Du skal helst begynde den 1. december 2026
- Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn
- Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentlig
- Frist for ansøgninger d. 18. oktober 2026
- Ansættelsesudvalget mødes d. 21. oktober og udvælger kandidater til første samtalerunde. Du vil høre fra os d. 21. oktober, hvis du er udvalgt
- Vi holder 1. samtalerunde d. 22. oktober og 2. samtaler d. 26. oktober 2026.
Vil du høre mere om stillingen og afdelingen, har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte Sekretariatsleder, Louise Brønholm på 2349 5083
Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
- december 2026
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
37
By
Lejre
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2026/180
Kontakt
- Louise Brønholm, Sekretariatsleder, 23495083
Publiceret
16.09.2026
Sidste ansøgningsdag
18.10.2026
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling søger en juridisk Special- eller Chefkonsulent i Afdelingen for Strategi, Udvikling og JuNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Advokat/jurist - vær med til at forme fremtidens energisektor / Silkeborg, DK, 8600Netselskabet N1 A/S · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Jurist til Socialforvaltningen – kan du få jura og virkelighed til at hænge sammen?Københavns Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Compliance Specialist – NIS2, AI Act, CRA, GDPR og ny lovgivningTHORNICO · Aarhus C, Aarhus CSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Miljøjurist til Juridisk Afdeling i Horsens KommuneHorsens Kommune · Horsens, HorsensSe og ansøg
- Uddannelsesjurist til StudieserviceKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Lejre Kommune søger en juridisk konsulent
Lejre Kommune · Vestsjælland