M365-driftsspecialist til Koncern IT

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
28. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. november 2026
Kategori
IKT-konsulent

Om jobbet

Er du struktureret, har flair for IT-drift, og motiveres du af at skabe stabile og effektive processer? Har du lyst til at sikre en sikker og velfungerende drift af Microsoft 365-platformen til glæde for cirka 45.000 kollegaer i Københavns Kommune? Og vil du være med helt i front, når det gælder de nyeste ændringer og produkter på Microsoft-platformen?

Så er du måske vores nye kollega i Koncern ITs M365-team.

Om stillingen

Som driftsspecialist i M365-teamet bliver du en vigtig del af arbejdet med at vedligeholde og udvikle driften af Microsoft 365-platformen og Power Platformen i Københavns Kommune. Du vil indgå i et dedikeret team, som arbejder for at sikre en velfungerende, sikker og opdateret Microsoft 365-løsning for hele Københavns Kommune. Vi arbejder agilt, så dine opgaver vil løbende blive tilrettelagt og løst i tæt samarbejde med teamet og dets Product Owner. Det er derfor vigtigt, at du trives med at arbejde teambaseret, samtidig med, at du er proaktiv og tager ansvar for egne opgaver.

Dine primære opgaver

  • overvåge og vurdere løbende opdateringer og ændringer i Microsoft 365-platformen, så væsentlige ændringer for Københavns Kommune identificeres og håndteres rettidigt
  • sikre løbende vedligeholdelse og opdatering af årshjulet for driftsaktiviteter i teamet og medvirke til, at årshjulsopgaverne håndteres gennem en effektiv og velfungerende proces
  • udarbejde og opdatere vejledninger og sikre, at vores kommunikationskanaler holdes ajour
  • varetage systemejeropgaver i tæt samarbejde med teamet
  • ad hoc-opgaver som del af ’3rd Level Support’

Om dig

Vi ønsker, at du

  • har erfaring med IT-drift, administration og governance
  • trives med at yde support til kolleger og samarbejdspartnere og motiveres af at hjælpe andre
  • arbejder struktureret, er en teamplayer og er indstillet på at deltage i tværgående opgaver og udvikling
  • har grundlæggende viden om Microsoft 365 og kendskab til Power Platformen eller lyst til at lære mere
  • sætter en ære i at dokumentere dit arbejde grundigt
  • du kan formidle teknisk information på en letforståelig måde

Det er en forudsætning, at du kan kommunikere godt på dansk, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder

  • et uformelt arbejdsmiljø med rig mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • et struktureret onboardingforløb med gode muligheder for sparring
  • fleksible arbejdsvilkår, høj trivsel og godt kollegaskab

Om arbejdspladsen

M365-teamet er placeret i serviceområdet Den Digitale Arbejdsplads, hvor du og teamet samarbejder med andre agile teams om at udvikle end-to-end løsninger til vores mange og forskelligartede brugere i forvaltningerne. Vores fælles formål er, at kommunens medarbejdere er godt klædt på digitalt til at løse deres opgaver overfor borgere og virksomheder.

I Den Digitale Arbejdsplads er der en høj trivsel, et godt samarbejde på tværs og en åben tone, som vi alt sammen tror på skaber de bedste forudsætninger for at levere gode løsninger.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er som udgangspunkt med en arbejdstid på 37 timer ugentligt med familievenlige arbejdstider og flekstid. Dit arbejdssted bliver Koncern IT på Borups Alle i København NV.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt, og vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Rikke Aabye på 53 59 06 18 eller Product Owner Mette Engbæk Larsen på 21 57 50 07.

Søg via linket senest onsdag den 11. november 2026

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47 og 48.

Om Koncern IT

Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk .

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

M365-driftsspecialist til Koncern IT

Københavns Kommune · 2400 København