Nattevagt til bo- og dagtilbuddet Musvågevej (tilkaldevikar)

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
21–35 timer/uge
Opslået
29. september 2026
Ansøgningsfrist
25. oktober 2026
Kategori
Omsorgsmedhjælper

Om jobbet

Har du erfaring som nattevagt inden for området og lyst til at blive en del af vores natteam? Så læs med her.

Hvem er vi?

Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser inden for autismespektret.

På Musvågevej bor i alt 48 mennesker med nedsat funktionsevne, fordelt på seks til otte borgere på hver afdeling. Vi er 150 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag med udgangspunkt i borgernes ønsker om et godt liv og et godt samarbejde med de pårørende.

Vi har en bred vifte af fagligheder, og dine kommende kolleger er blandt andet sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Nu har vi brug for dig i natteamet.

Tryghed og omsorg – også om natten

Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe tryghed, når det er mørkt udenfor. Du udfører tilsyn, hjælper med plejeopgaver og står klar, hvis en af vores beboere skulle få et anfald. Du er også en af de første, der siger godmorgen, når beboerne vågner, og hjælper dem op om morgenen.

Selvom du arbejder om natten, er du aldrig helt alene. Du bliver tilkaldevikar i vores nattevagtsteam med et miks af sundheds- og pædagogfaglige baggrunde. Sammen dækker vi de syv små afdelinger på Musvågevej. Vi arbejder tæt sammen og sørger for, at natten forløber så trygt og godt som muligt for beboerne.

Dine ansvarsområder om natten

Som medarbejder vil du have fokus på de relationelle opgaver, der er behov for om natten. Flere af vores borgere kan have svært ved at falde til ro og sove om natten. Her er du med til at skabe ro gennem dit relationelle arbejde med borgeren, så borgeren får mod på at komme i seng igen.

Du tager del i arbejdsfællesskabet, hvor alle kan supplere og hjælpe hinanden på tværs ud fra de behov og opgaver, der opstår i løbet af natten.

Som nattevagt vil dine opgaver blandt andet kunne omfatte

  • støtte til personlig pleje, fx bleskift
  • støtte til af- og påklædning
  • støtte til at spise og drikke
  • udlevering af medicin
  • stomi
  • hjælp og håndtering ved epileptiske anfald
  • dokumentation

Vi leder efter dig, der

  • har erfaring inden for socialområdet
  • er motiveret for at arbejde inden for handicapområdet
  • sætter borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, byder ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
  • tager ansvar og er med til at sikre den sundhedsfaglige og pædagogiske kvalitet – også om natten
  • er god til at dokumentere

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du møder spændende og skønne borgere og engagerede kolleger med stor hjertevarme og et godt fællesskab. Vi sparrer med hinanden for at opbygge og dele den viden, der skal sikre, at vores beboere oplever tryghed, trivsel og værdi.

Vi er en arbejdsplads med fokus på din og dine kollegers trivsel. Vi prioriterer, at du får en god oplæring i både de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, så du får et godt kendskab til din kommende arbejdsplads og dine arbejdsopgaver.

Derudover afholder vi interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder, fx LA2.

Og så har vi gratis parkering.

Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og rammerne af lokal løndannelse. Alle dage er mødetiden kl. 22.30-07.30, dog onsdage kl. 21.30-07.30. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at dit arbejdsliv og fritidsliv hænger sammen.

Som tilkaldevikar bliver du en del af vores faste vikargruppe. Vagterne opstår i forbindelse med sygdom, ferie, kursusaktivitet eller andre fraværssituationer blandt de faste medarbejdere, og timetallet varierer efter behov og dine ønsker.

Det er vores erfaring, at mange af vores tilkaldevikarer opnår et højt timetal og en tæt tilknytning til huset og dets beboere. Vi lægger vægt på, at du er fleksibel og stabil, så borgerne møder kendte ansigter og oplever kontinuitet i deres hverdag. Du får naturligvis grundig oplæring, før du står alene.

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og afholder løbende samtaler. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og tager referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Jensen på 20 53 23 08 eller Lotte Krog på 24 22 55 61 på hverdage kl. 09.00-15.00.

Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Nattevagt til bo- og dagtilbuddet Musvågevej (tilkaldevikar)

Københavns Kommune · 2400 København