Sygeplejerske søges til Grønlands sydligste by – Nanortalik - til vinteren

Lokation
Grønland
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. maj 2026
Ansøgningsfrist
29. oktober 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Drømmer du om en sygeplejefaglig hverdag med stor variation, selvstændigt ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel i et mindre lokalsamfund?

Nanortalik Sundhedscenter søger en engageret sygeplejerske, der ønsker at blive en del af et lille, dedikeret team med høj faglighed, tæt samarbejde og en hverdag, hvor ingen dage er ens.

Vi er fleksible i ansættelsesformen og tilbyder både vikariater af 3–6 måneders varighed samt mulighed for fastansættelse.

Om stillingen

Som sygeplejerske i Nanortalik bliver du en del af et sundhedscenter med en bred opgaveportefølje og stor faglig variation.

Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet

  • Visitation og konsultationer for borgere fra byen og de omkringliggende bygder
  • Skadestuefunktion
  • Modtagelse og vurdering af patienter
  • Pleje af indlagte patienter

Sundhedscenteret har plads til 10 indlagte patienter, og arbejdet spænder bredt på tværs af patientgrupper og kliniske problemstillinger.

Du bliver en del af et mindre tværfagligt team bestående af sygeplejersker og sundhedsassistenter, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglig selvstændighed er centrale kompetencer.

I perioder sker lægelig understøttelse via telemedicin i tæt samarbejde med læger i Nuuk og det regionale sygehus i Qaqortoq.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig sygeplejefaglig hverdag
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar
  • Et tæt tværfagligt samarbejde
  • Engagerede og kompetente kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor tillid, respekt, omsorg og faglighed er bærende værdier

Vi søger dig, som

  • Har autorisation som sygeplejerske
  • Gerne har klinisk erfaring
  • Har akutte sygeplejefaglige kompetencer eller lyst til at udvikle disse
  • Trives med en bred og varieret opgaveportefølje
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i en travl hverdag
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • Er fleksibel, initiativrig og nysgerrig på nye faglige udfordringer
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau

Har du en relevant diplom-, master- eller kandidatuddannelse, kan dette honoreres i henhold til gældende overenskomst.

Om Nanortalik

Nanortalik er Grønlands sydligste by med cirka 1.100 indbyggere samt tilhørende 3 bygder. Nanortalik er beliggende på en ø, hvor man kan komme til med helikopter eller båd.

Her får du mulighed for at kombinere et meningsfuldt arbejdsliv med en helt særlig livsstil tæt på naturen. Området byder på fantastiske muligheder for blandt andet vandring, sejlads, fiskeri og oplevelser i enestående grønlandske omgivelser.

Nanortalik er et mindre samfund, hvor nærhed, fællesskab og relationer spiller en vigtig rolle - både professionelt og privat.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 29. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Chefsygeplejerske Anniita Lund Lynge på tlf. (+299) 64 22 11 eller på e-mail: [email protected]

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske søges til Grønlands sydligste by – Nanortalik - til vinteren

Det Grønlandske Sundhedsvæsen · Grønland