Sygeplejerske søges til vores populære ambulatorium på Amager!

Region Hovedstaden

2300 København S

Lokation
2300 København S
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Er du nysgerrig på den ambulante psykiatri? - så læs videre

Hvordan vil din hverdag se ud?

Du får rollen som kontaktperson for et antal patienter. Din dagligdag består fortrinsvis i at afholde samtaler med patienter enten på eget kontor eller i patientens nærmiljø.

I samtalerne vil fokus ofte være: Individuel psykoedukation, strategier og håndtering af symptomer, identifikation af advarselstegn, forvalte krisehåndtering og udarbejde kriseplan. Langt de fleste af vores patienter modtager medicin og som sygeplejerske har du også samtaler med udlevering af og opfølgning på virkning og bi-virkning af antipsykotika.

Desuden byder din hverdag på

  • Fællesvagt 1 dag om ugen, hvor vi sammen varetager behandling af de patienter, der aktuelt har behov for en mere intensiv indsats.
  • Daglig dialog i det tværfaglige team på board-møder.
  • Patientgennemgange med teamkoordinator og læge, hvor du lægger retningen for egne patienters forløb.
  • Samarbejde med tværsektorielle aktører omkring patienten
  • Samarbejde med døgnafsnit på Psykiatrisk Center Amager (Digevej)

Velkommen indenfor hos vores psykiatriske ambulatorie

Du bliver en del af F-ACT, hvor vi er specialiseret i patienter med psykoselidelser – og dem er vi optaget af at give den bedste behandling.

Vi har gennem de sidste 4 år haft stort fokus på vores patienter med dobbeltdiagnose. Det drejer sig om cirka 30% af patienterne i vores team. Dem vil vi gerne gøre det bedre for, og har arbejdet målrettet med at forstå gruppen og udvikle tilbud til denne. Implementeringen af integreret dobbeltdiagnosebehandling er godt i gang i hele psykiatrien Hos os vil du opleve, at vi er et skridt foran, i behandlingen af patienter med rusmiddeldiagnoser.

Du får en hverdag med en tværfagligt sammensat personalegruppe – i alt ca. 15 medarbejdere - og vi betjener omkring 250 patienter bosiddende på Amager. Vi er et godt team, som sætter pris på en spontan fredagscafé og en hyggelig sommer komsammen.

Her er et lille udpluk af, hvad vi tilbyder…

→ En spændende og afvekslende hverdag med udfordrende opgaver , der vil appellere til din kreativitet og handlekraft. Vi tilbyder undervisningstilbud målrettet vores team og løbende mulighed for at udvikle sig fagligt gennem kurser.

→ Et sted, hvor forskning, kunst og kultur binder psykiatrien sammen og hvor arbejdsklimaet bærer præg af en gensidig respektfuld dialog og en god portion humor.

→ Et personlig tilrettelagt introduktionsforløb samt grundig oplæring. Du får din egen mentor og regelmæssig sparring med den lokale ledelse, så du kommer godt fra start. Vi tilbyder også supervision.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske, vi ser gerne at du har erfaring fra psykiatrisk døgnafsnit eller ambulatorie.

Derudover forventer vi at du

  • Trives godt i en hverdag, hvor vi samarbejder meget tværfagligt og med patienterne, og hvor to dage og to patienter ikke er ens.
  • Er en stærk kommunikator og har en anerkendende tilgang, med øje for det enkelte menneske. – og du ser tillid og respekt som vejen frem til den rette behandling.
  • Du har mod på at være med til at udføre, formidle og udvikle behandlingen, så vi hele tiden udvikler os og vores tilbud til patienterne.
  • Du har mod på at drive og sikre kvalitet og fremdrift i det fulde patientforløb for den enkelte, hvor du bidrager med en betydelig tovholderfunktion.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Du ansættes i blandede vagter med primært dagvagter.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Interesseret?

Send os en motiveret ansøgning, dit CV og relevant dokumentation senest d. 18. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler d. 23. november.

Du er meget velkommen til at kontakte leder af Psykiatrisk Ambulatorie Sigrid Matthesen på [email protected] eller på tlf. 21 67 89 64, hvis du vil vide mere om stillingen.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sygeplejerske søges til vores populære ambulatorium på Amager!

Region Hovedstaden · 2300 København S