Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
8600 Silkeborg
- Lokation
- 8600 Silkeborg
- Virksomhed
- Region Midtjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 10. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 9. december 2026
- Kategori
- Ergoterapeut
Om jobbet
Vil du arbejde med rehabilitering som en integreret del af borgernes hverdag? Har du lyst til at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen, når sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg fra 1. januar 2027 bliver en del af Borgernær Sundhed under Hospitalsenhed Midt?
Vi søger en ergoterapeut, der motiveres af komplekse borgerforløb, stærkt tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.
Om Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
Sundheds- og omsorgspladserne i Viborg, Silkeborg og Skive, som i dag er en del af det kommunale sundhedstilbud, kommer fra 1. januar 2027 til at høre under den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt. Ændringen er et led i den nye sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhængende forløb, høj faglig kvalitet og sundhed tættere på borgerne.
Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg er rehabiliteringsafsnit med midlertidige pladser, beliggende på Gudenåvej 1A i Silkeborg. Her arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgerne kan leve et godt, værdigt og meningsfuldt liv. Borgerne har komplekse og forskelligartede behov, men fælles for mange er, at de befinder sig i en ny livssituation, hvor de har behov for en målrettet tværfaglig sundhedsfaglig indsats.
De er for syge til at opholde sig i eget hjem, men ikke syge nok til at være indlagt på hospitalet. Indsatsen tager derfor afsæt i en rehabiliterende tilgang med fokus på at styrke borgernes sundhed, funktionsevne, mestring og selvstændighed, så de bedst muligt kan vende tilbage til eget hjem og hverdagsliv.
Dette forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde, hvor social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, samt læger bidrager med deres faglige kompetencer til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Ergoterapeutiske undersøgelser og vurderinger af funktionsevne
- ADL-vurderinger og træning med afsæt i borgerens egen mål
- Vurdering af behov for hjælpemidler og kompenserende løsninger
- Tværfaglig koordinering og planlægning af borgerforløb
- Vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Dokumentation og opfølgning på indsatser
Vi forventer, at du
Er autoriseret ergoterapeut og trives med at indgå i komplekse borgerforløb, hvor tæt tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere er afgørende for at skabe de bedste løsninger for borgeren.
Vi lægger vægt på, at du
- Arbejder rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og mestring
- Trives i et tværfagligt miljø
- Kan skabe overblik og handle i en omskiftelig hverdag
- Er nysgerrig på udvikling og ny viden
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at blive en del af et stærk tværfagligt team med høje ambitioner på borgernes vegne.
Vi tilbyder
- Grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål
- Dygtige og engagerede kolleger
- Høj grad af faglig selvstændighed
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Fokus på trivsel, læring og psykologisk tryghed
- Mulighed for at præge udviklingen af en ny afdeling og nye løsninger
Har du lyst til at være med i Borgernær Sundhed? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. februar 2027 eller efter aftale.
Sundheds- og omsorgspladserne er et tilbud til borgerne alle ugens dage. Stillingen ligger derfor indenfor det døgndækkende område. Weekendarbejde kan forekomme.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen på tlf.: 2054 7959 og e-mail: [email protected] eller til cheflæge Peter Haahr på tlf.: 2251 9290 og e-mail: [email protected] .
Din ansøning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 9. december 2026. Samtaler afholdes i uge 51.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her .
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ergoterapeut til delt stilling mellem Træningsafdelingen og Sundheds- og OmsorgspladserneFaxe Kommune · Faxe, FaxeSe og ansøg
- Sydbo søger ergoterapeuterSvendborg Kommune · Stenstrup, StenstrupSe og ansøg
- Ergoterapeuter søges til nyt intensivt retspsykiatrisk sengeafsnit (R2), Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Vi opnormerer og søger derfor en ergo- eller fysioterapeut til område Nord, Københavns kommune.Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ergoterapeut til vikariat søges til hjemmeplejedistrikt i BredstenDistrikt Brejning-Smidstrup · Bredsten, BredstenSe og ansøg
- Visitator til ældreloven og servicelovenLejre Kommune · Hvalsø, HvalsøSe og ansøg
- Vil du være med til at styrke den terapeutfaglige rehabilitering i Hjemme- og Sygeplejen i Albertslund KommuneAlbertslund Kommune · Albertslund, AlbertslundSe og ansøg
- Ergoterapeut søges til barselsvikariat på børne- og ungeområdetRødovre Kommune · Rødovre, RødovreSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- 👩🍳 Er du vores nye ernæringsassistent på Højgaarden?Vesthimmerlands Kommune · Farsø, FarsøSe og ansøg
- Plan- og Landdistriktsstyrelsen søger Jurist til området for korttidsudlejning og sommerhuslovNykøbing F. · København V, København VSe og ansøg
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- Full-stack-udviklerCORTAS · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Skole-familie-konsulent til PPR i HerlevHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Social- og sundhedsassistent til mavekirurgisk afsnitRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Intern sælger / Ordrebehandler med teknisk forståelse til B2B-virksomhedSCANPEOPLE ApS · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- ScanPeople søger smede til international produktionsvirksomhed i Slagelse - Try&HireSCANPEOPLE ApS · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
Region Midtjylland · 8600 Silkeborg