Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?

Lokation
8000 Aarhus C
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Ansøgningsfrist
1. november 2026
Kategori
HR-konsulent

Om jobbet

Har du lyst til at indgå i et ambitiøst værnsfælles miljø med engagerede kollegaer? Brænder du for at understøtte ledelsen og sætte HR på dagsordenen på tværs af forsvaret?

Du trives som generalisten, der jonglerer perspektiver, løsningsmuligheder og forvaltningsgrundlag – med et smil. Du får energi af, at der er fart over feltet, højt humør og masser af forandringer i sigte.

Tænker du: Ja tak, det er jo mig de beskriver? Så er du måske den nye kollega, vi søger til HR-partnersektionen for Operativ Støttekommando.

Om os

Du bliver en del af HR-partnersektionen for Forsvarets Operative Støttekommando (OSK), som består af en sektionschef og 12 dygtige kollegaer. Vi er en del af Forsvarets Personelkommando, og er forankret i Center for Karriere og HR-rådgivning. Vi er fysisk placeret i Brabrand ved Aarhus, men understøtter myndigheder, fordelt i hele landet.

Videndeling og samarbejde prioriteres højt – både internt i sektionen, på tværs af HR-partnerstrukturen og i samarbejdet med resten af Personelkommandoen. I sektionen er det derudover vigtigt for os, at vi respekterer hinandens forskelligheder, spiller hinanden gode og bringer de forskellige fagligheder i spil. Du får derfor mulighed for at være med til at sætte retning og forme din egen stilling.

Om stillingen

HR-partnersektionen har til opgave at støtte den øverste ledelse i Operativ Støttekommando samt de fire underliggende myndigheder (Joint Movement & Transportation Organization, Forsvarets Forsyningstjeneste, Forsvarets Sundhedskapacitet og Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste) inden for det samlede HR-område.

I vores opgaveportefølje har vi Forsvarets behov og kerneopgaver i centrum. Dine opgaver vil derfor være en dynamisk størrelse, som kræver en proaktiv og løsningsorienteret tilgang.

I samarbejde med dine kolleger løser du udviklingsopgaver og prioriterede driftsopgaver inden for et rådgivende HR-regi. Du varetager HR-rådgivning til chefkredsen, udvikling af HR-processer og et bredt spektrum af ad hoc-opgaver inden for forvaltning og håndtering af personel. Alt efter din interesse og erfaring varetager du også opgaver inden for eks. Talentudvikling, Nyløn, afgangsinterview, ledelsesevaluering og meget mere.

” I vores sektion er der aldrig to arbejdsdage, der er ens. En ting er sikkert; der er altid plads til sparring, en snak og et godt grin - samtidig med, at vi yder den bedste rådgivning og service for vores myndigheder. Vi arbejder tæt sammen, både nye og erfarne medarbejdere, og det skaber en fantastisk dynamik, der giver et super godt arbejdsmiljø.”

  • Fungerende sektionschef Anne Bie Schubert.

Implementering af Forsvarets nye bemandingssystem er desuden en del af opgaveporteføljen i sektionen. Opgaverne i denne forbindelse er mangeartede og dækker bl.a. over kortlægning af stillinger, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af karrierespor samt vejledning og uddannelse af chefer, ledere og medarbejdere i anvendelsen af dialogbaserede karriereplaner.

Da vores myndigheder er geografisk forankret i hele Danmark, skal du være indstillet på rejseaktivitet. På nuværende tidspunkt er det svært at konkretisere antallet af dage på farten, dog kan vi love dig, at du vil have stor indflydelse på planlægningen af dine dage.

Om dig

Vi forestiller os, du har en akademisk baggrund. Du har solid erfaring inden for HR-området, hvor du har arbejdet med HR-rådgivning eller personelforvaltning. Kendskab til Forsvarets organisation vil være en fordel, men ikke et krav. Alternativt vil det være en fordel, at du har arbejdet i en politisk styret organisation, da du herigennem vil have indsigt i de offentlige forvaltningsrammer, samarbejdsformer og arbejdsgange.

For at trives i denne stilling, håber vi, at du kan se dig selv i noget af det følgende

  • Du trives med en mangfoldig opgaveportefølje, hvor du både skal fordybe dig i komplekse områder og være en fleksibel generalist
  • Du trives med at gå forrest i kulturændringer, og du formår ikke kun at stå med ret ryg i modvind, men har også kompetencerne og viljen til at ændre vindretningen
  • Du trives i et foranderligt miljø, hvor der vil være en stor vekselvirkning mellem selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af sektionen, ud mod organisationen og vores myndigheder
  • Du trives i en arbejdsdag, som både byder på rutinemæssige driftsopgaver, som sikrer stabiliteten og kvaliteten i det daglige arbejde, samt opgaver, hvor du får mulighed for at tænke nyt, bidrage og optimere
  • Du er en dygtig og skarp kommunikator, der formår at dykke ned i konteksten og vejlede på en inspirerende og motiverende måde, hvor du formår at se mulighederne frem for begrænsningerne
  • Du befinder dig godt i spændingsfeltet mellem myndighedernes og Forsvarets behov i et helhedsperspektiv

Vi forventer, at du selvstændigt kan iværksætte løsninger inden for udstukne rammer, har gennemslagskraft og er god til at spotte værdiskabende sammenhæng og løsninger for Forsvaret. For at opnå succes i stillingen, er det afgørende, at du kan begå dig på alle niveauer, er relationel stærk, og trives med at have en understøttende rolle. Du evner således hurtigt at bygge bro og skabe relationer såvel internt som eksternt i Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten)

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende sektionschef Anne Bie Schubert på telefon 3266 5959.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785 eller på mail [email protected] .

Ansøgningsfristen er den 1. november og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte en kortfattet ansøgning, et mere uddybende CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Personelkommandoen

Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Med kurs mod fremtidens forsvar – vil du være vores nye HR-partner?

Svanemøllens Kaserne · 8000 Aarhus C