Optometrist søges til det specialoptiske område
9200 Aalborg SV
- Lokation
- 9200 Aalborg SV
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 49.633 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 30. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 23. november 2026
- Kategori
- Optiker
Om jobbet
Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen søger en optometrist på deltid per 1. februar 2027.
Stillingen som optometrist
Det ledige arbejdsområde som optometrist indebærer primært optisk undersøgelse af borgere med svagsyn. Desuden administrativt arbejde, som bl.a. vil omfatte faglig vurdering af ansøgninger om støtte til briller, kontaktlinser og svagsynsoptik efter servicelovens §112 samt borgervisitering. Indholdet i jobbet kan tilpasses efter kvalifikationer og interesse.
Arbejdet vil være en vekselvirkning mellem opgaver på instituttet og på træffesteder og vil bl.a. omfatte:
- Specialoptisk udredning, vejledning og rådgivning
- Afprøvning, tilpasning og instruktion i relation til optiske og optikunderstøttende hjælpemidler
- Faglig vurdering af hjælpemiddelansøgninger
- Tværfagligt samarbejde med synskonsulenter og andre relevante fagpersoner
Der er tilknyttet 4 optometrister til området.
Ansøgerprofil Du er autoriseret optometrist og har praktisk erfaring med optisk udredning ud over praktikperioder i uddannelsen.
Du har én af nedenstående profiler
- Gennemført minimum 1 af følgende moduler på kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab:
- Specialoptik og trafik
- Synshandikap og specialoptik
- Gennemført svagsynskurset på Kennedy Instituttet
- Mangeårig erfaring med optisk udredning og mod på supplerende relevant uddannelse
- Studerende på kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab med minimum 2. semester gennemført
Ud over en god kollega vil vi gerne have en person, som kan lide at tage aktiv del i udviklingen af instituttet og ikke mindst sit eget job. Du skal have lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt og kunne arbejde selvstændigt og med et højt fagligt ambitionsniveau. Vi forventer, at du har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt og har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du har gyldigt kørekort til bil, da der kan være kørsel til andre træffesteder i regionen.
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stor medbestemmelse og selvstændigt ansvar i forhold til egen udvikling og tilrettelæggelsen af arbejdet.
Mere om Institut for Syn og Hørelse
Institut for Syn og Hørelse leverer en række specialiserede ydelser til kommunerne i Nordjylland. Vi tilbyder bistand til borgere med nedsat syn, høreproblemer samt kommunikationsvanskeligheder på grund af nedsat tale-, læse- eller skrivefunktion.
Vi rådgiver pårørende, sagsbehandlere, lærere, pædagoger og andre fagpersoner, som kommer i kontakt med vores målgrupper.
Vi leverer derudover landsdækkende specialrådgivning vedr. børn med høretab.
Institut for Syn og Hørelse er en del af Center for Sansenedsættelse, som er ét af tilbuddene i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som organisatorisk er placeret i Specialsektoren, Region Nordjylland.
Læs mere om Institut for Syn og Hørelse på vores hjemmeside: Synsafdelingen
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Charlotte Weng Wilson, på tlf. 97 64 70 00/ 23 40 93 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Det praktiske
Arbejdstiden er 2 dage om ugen med mulighed for på sigt at gå op i tid. Timerne ligger mandag-torsdag efter aftale (i gennemsnit 7,4 timer per dag).
Tiltrædelse den 1. februar 2027 eller før efter aftale.
Tjenestestedet er Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV.
I løbet af nogle år flytter vi til Kollegievej 1, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfristen er mandag, den 23. november 2026.
CV samt uddannelsesbevis bedes vedlagt ansøgningen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag, den 30. november 2026 mellem kl. 09.00-15.00. Ansættelsesudvalget består af to optometrister, tillidsrepræsentant og afdelingsleder.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere mfl. indgået med de relevante organisationer.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest samt referencer.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Fysioterapeut med interesse for reformertræningHørning autoriseret fysioterapi I/S · Hørning, HørningSe og ansøg
- Chefværter/Lukkeansvarlige søges til vores mellemlederteam i Maximum SvendborgMaximum Svendborg · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Karrosseritekniker og malerSkill Bridge ApSSe og ansøg
- Har du teknisk forståelse og erfaring med mekanisk montage? Vi søger en dygtig industrimontør!JobTeam Metal AalborgSe og ansøg
- Industrioperatør søges til produktionsvirksomhed i Nykøbing SJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Har du styr på mekanikken i tunge køretøjer og sans for fejlfinding?JobTeam Metal AalborgSe og ansøg
- Bliv produktionsmedarbejder hos en virksomhed i VordingborgJob Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
- Bliv produktionsmedarbejder hos en virksomhed i Nykøbing S.Job Team Vestsjælland v/ Bo BødkerSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Optometrist søges til det specialoptiske område
Region Nordjylland · 9200 Aalborg SV