Overvågningsspecialist med stærke styringskompetencer til koordinerende rolle i Digitalisering og Teknologi (DIT)

Region Hovedstaden

2100 København Ø

Lokation
2100 København Ø
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
IKT-sikkerhedskonsulent

Om jobbet

Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre overvågningen af Region Østdanmarks kritiske IT-infrastruktur?

I det kommende Digitalisering og Teknologi (DIT) søger vi en overvågningsspecialist, som skal være med til at udvikle, standardisere og fremtidssikre overvågningen af regionens IT-infrastruktur.

Du bliver en del af den nye sektion Sikkerhedsdesign, hvor vi skal arbejde for at sikre en stabil, robust og sikker drift af de platforme og systemer, som understøtter hospitalernes hverdag. Her får du en central rolle i arbejdet med at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift i udviklingen af vores platformsovervågning på tværs af Region Østdanmark.

Vær med til at udvikle fremtidens platformsovervågning

I sektionen Sikkerhedsdesign skal vi arbejde med at understøtte en stabil, robust og sikker drift af regionens IT-infrastruktur. Vi skal overvåge systemer og infrastruktur, udvikle og vedligeholde tekniske sikkerhedsforanstaltninger og bidrage til håndteringen af driftsforstyrrelser og sikkerhedshændelser.

Vi vil komme til at samarbejde på tværs af organisationen for at sikre høj tilgængelighed, effektiv fejlfinding og et solidt grundlag for den daglige drift. Det vil vi blandt andet gøre gennem systematisk overvågning, løbende forbedring af vores tekniske løsninger og tæt samarbejde med de teams, der varetager driften af regionens IT-infrastruktur.

Nøglerolle i konsolideringen og udviklingen af platformsovervågningen

Du bliver en del af enheden Sikkerhed og sektionen Sikkerhedsdesign, hvor du får en central rolle i arbejdet med at samle, standardisere og videreudvikle platformsovervågningen på tværs af Region Østdanmark.

Du bliver bindeled mellem teknik, drift og forretning og skal skabe overblik, koordinere indsatser på tværs af organisationen og sikre fremdrift i arbejdet med at konsolidere platforme, styrke monitoreringen og understøtte en stabil og sikker drift af en af Danmarks mest komplekse IT-infrastrukturer.

Samtidig får du en vigtig rolle i den fortsatte udvikling af Zabbix-platformen og de løsninger, der skal sikre effektiv overvågning af regionens kritiske IT-services, netværk og infrastruktur.

Dine ansvarsområdet kommer blandt andet til at omfatte

  • Drive konsolidering og standardisering af platforme på tværs af de to regioner og sikre fremdrift i tilhørende aktiviteter.
  • Skabe overblik over opgaver, afhængigheder, ressourcer og milepæle samt understøtte fælles prioriteringer på tværs af fagområder og i dit team.
  • Bidrage til økonomisk planlægning og prognoser, så der skabes et solidt beslutningsgrundlag for platformenes videre udvikling.
  • Koordinere forvaltning, standardisering og konsolidering af Zabbix-platformen og øvrige overvågningsplatforme.
  • Videreudvikle monitorering og kapacitetsovervågning med fokus på høj dækningsgrad og høj driftsstabilitet.
  • Sikre en sammenhængende overvågning af netværk, forbindelser, servere, storage, services og øvrige infrastrukturelle komponenter.
  • Understøtte effektiv alarmering og eskalering til Driftsvagten og Incident Management ved nedbrud, overbelastning og driftsforstyrrelser.
  • Sikre relevant dokumentation og operationelle vejledninger, der understøtter en effektiv håndtering af alarmer og hændelser.
  • Skabe stærke samarbejdsrelationer på tværs af teams og interessenter for at sikre en ensartet og fremtidssikret overvågning.

Det er en rolle til dig, der motiveres af at skabe struktur i komplekse miljøer og trives med at samle mennesker, processer og teknologi omkring fælles løsninger og fælles mål.

Du kommer sandsynligvis med erfaring

Vi forestiller os derfor at du

  • Har en uddannelse inden for IT, IT-infrastruktur eller har opnået tilsvarende kompetencer gennem relevant erfaring
  • Har erfaring med IT-infrastruktur, drift og platformsovervågning
  • Har kendskab til monitoreringsværktøjer, gerne Zabbix
  • Har forståelse for netværk, servere, storage og services
  • Har erfaring med eller stærke kompetencer for koordinering af tekniske opgaver, projekter eller tværgående initiativer
  • Har en analytisk tilgang og kan skabe overblik over økonomi, omkostninger og forventet udvikling

Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med

  • Konsolidering eller harmonisering af IT-platforme
  • Kapacitetsovervågning, alarmering og incident management
  • ITIL eller tilsvarende rammeværk
  • Interessenthåndtering og facilitering på tværs af tekniske miljøer
  • Budgetopfølgning eller økonomiske prognoser

Du vil trives særligt godt hos os, hvis du

  • Arbejder struktureret og analytisk og kan skabe overblik i komplekse tekniske sammenhænge
  • Er god til at samle mennesker omkring fælles mål og skabe fremdrift gennem samarbejde
  • Kommunikerer klart og kan omsætte tekniske problemstillinger til konkrete planer og beslutningsgrundlag
  • Er proaktiv og følger op på aftaler, leverancer og deadlines
  • Skaber gode relationer på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser
  • Bidrager aktivt til et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø

Vi lægger desuden vægt på, at du trives med koordinerende opgaver og en funktion som teamkoordinator og vi forventer derfor, at du har lyst til at bidrage til planlægning, prioritering og koordinering af fælles aktiviteter.

Kan du se dig selv i stillingen som overvågningsspecialist?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket her på siden senest den 18. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Bram på telefon 26 35 26 35 eller e-mail [email protected]

Tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest derefter. Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst

Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1

Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Stilling(er)

Kontorassistent

Specialist

Professionsbachelor på administrations-/IT-området

Bachelor

Akademiker

Udover startlønnen kan du have

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og tjenestestedet er Borgervænget 5, 2100 København Ø. Efter fusionen deles arbejdstiden ligeligt mellem fysisk fremmøde på Ærtekildevej 1, i Ringsted og på Borgervænget 5, på Østerbro. Der kan også forekomme møder og aktiviteter på den kommende Regions Østdanmarks andre lokationer

Vi bliver til DIT

Med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 etableres koncerndriftsområdet Digitalisering og Teknologi (DIT). DIT bliver med cirka 1.600 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Du bliver her en del af en organisation i udvikling, hvor vi de kommende år harmoniserer løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling, mens vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.

DIT bygger på stærke faglige miljøer fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi ønsker at kombinere det bedste fra begge organisationer og skabe en fælles kultur præget af samarbejde, høj faglighed, nysgerrighed og respekt for forskellige perspektiver. Som sektionschef får du en central rolle i denne udvikling.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Overvågningsspecialist med stærke styringskompetencer til koordinerende rolle i Digitalisering og Teknologi (DIT)

Region Hovedstaden · 2100 København Ø