Pædagog

Aarhus Kommune

Østjylland

Lokation
Østjylland
Virksomhed
Aarhus Kommune
Arbejdstid
Vikariat · Fuldtid
Opslået
22. oktober 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Pædagog til barselsvikariat i indskolingen – med fokus på specialpædagogik og deltagelsesmuligheder

Tilst Skole søger en pædagog til et barselsvikariat fra 1. januar 2027.

Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for børn, der har brug for noget særligt for at lykkes i skolen? Er du stærk i relationsarbejde, og kan du omsætte din pædagogiske faglighed til konkrete handlinger i en hverdag, hvor børnenes behov kan være forskellige?

Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som pædagog i indskolingen på Tilst Skole.

Om os

Tilst Skole er en mangfoldig folkeskole i udvikling med fokus på elevernes læring, trivsel og fællesskaber. Vi prioriterer tydelige rammer, nærværende voksne og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger om en tryg og sammenhængende skoledag.

Om jobbet

Din opgave – at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn

Du bliver tilknyttet vores mellemform i indskolingen med en specialpædagogisk indsats på B-sporet.

Eleverne har forskellige behov og kan have brug for tydelig struktur, visuel støtte, hjælp til overgange eller tæt voksenstøtte. Målet er at styrke deres trivsel, læring og deltagelse i den almene undervisning og klassens fællesskab.

Du skal understøtte elevernes faglige, sociale og personlige deltagelse og vurdere, hvilken støtte de har brug for – herunder pauser eller undervisning i mindre rammer. Det kræver nærvær, faglig refleksion og selvstændighed.

Dine arbejdsopgaver

Du skal blandt andet

  • støtte eleverne ud fra deres individuelle behov og udviklingsmuligheder
  • understøtte deltagelse i undervisningen og klassens fællesskab gennem struktur og visuel støtte
  • tilpasse støtten, herunder vurdere behovet for pauser eller undervisning i mindre grupper, og gennemføre aktiviteter ud fra lærerens planlægning
  • samarbejde med lærere, forældre og relevante fagpersoner om elevens trivsel og udvikling
  • bidrage til videndeling og opfølgning på individuelle mål, handleplaner og den pædagogiske indsats.

Du skal både kunne støtte eleverne i hverdagen og have blik for deres langsigtede udvikling og selvstændighed.

Din profil

Vi søger dig, der …

  • er uddannet pædagog og ønsker at arbejde med specialpædagogik i en almen skole
  • kan skabe tillidsfulde relationer, også når det kræver tid og vedholdenhed
  • møder børnene med ro, tydelighed, nysgerrighed og positive forventninger
  • arbejder struktureret med tydelige rammer og visuelle støttesystemer
  • ser både det enkelte barns behov og betydningen af fællesskabet og trives i et tæt tværfagligt samarbejde.

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af et fagligt fællesskab

Du bliver en del af et årgangsteam og får en særlig opgave omkring elevgruppen, men står ikke alene. Vi forventer, at du bidrager til fælles faglig refleksion og videndeling om, hvordan støtten bedst tilrettelægges.

Du samarbejder desuden med nærmeste leder og relevante fagpersoner, herunder PPR, når det er aktuelt.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld opgave, hvor du gør en konkret forskel for børn
  • tæt samarbejde med lærere og pædagoger om elevernes udvikling
  • mulighed for at udvikle dine specialpædagogiske kompetencer
  • en hverdag med fokus på relationer, faglighed og samarbejde
  • en arbejdsplads i udvikling med fokus på gode løsninger for børnene.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Stillingen: Barselsvikariat som pædagog i indskolingen med opgave som specialpædagogisk ressourceperson i lillegrupperne.

Tiltrædelse: 1. januar 2027.

Ansættelsesgrad: Fuldtid.

Varighed: I forbindelse med barselsorlov med mulighed for fastansættelse.

Ansøgningsfrist: 18. november 2026

Samtaler forventes afholdt: 24. november 2026

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ingelise Møller Kristensen på 51648471.

Læs mere om Tilst Skole på tilstskole.aarhus.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 18. november 2026

Afdeling: Tilst Skolevej 13C 8381 Tilst

Lokation: Tilst skole

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagog

Aarhus Kommune · Østjylland