Pædagog eller ergoterapeut til Aktivitetshuset i Vildbjerg
7480 Vildbjerg
- Lokation
- 7480 Vildbjerg
- Virksomhed
- Herning Kommune
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 30–32 timer/uge
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Vil du skabe meningsfulde arbejdsfællesskaber og en hverdag med deltagelse, udvikling og mestring? Aktivitetshuset i Vildbjerg søger en uddannet pædagog eller ergoterapeut til en stilling på 30-32 timer ugentligt. Du bliver primært tilknyttet vores beskyttede beskæftigelse og får samtidig en hverdag med samarbejde på tværs af huset.
Aktivitetshuset i Vildbjerg er en del af Læringstilbuddene og tilbyder aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 samt beskyttet beskæftigelse efter § 103 til voksne med betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Vi har ca. 30 borgere, næsten ligeligt fordelt mellem de paragraffer.
Læringstilbuddene består desuden af Tre Birke og Birkelund. Samlet er ca. 170 voksne borgere med forskellige udviklingshandicap tilknyttet Læringstilbuddene.
Vores kerneopgave er at understøtte den enkelte borgers udvikling, livskvalitet og mulighed for et meningsfuldt liv. Vi tager udgangspunkt i borgernes egne håb, ønsker og drømme og skaber muligheder for, at de kan bruge og udvikle deres kompetencer. Uanset funktionsniveau skal den enkelte opleve at høre til, være nødvendig og bidrage til fællesskabet.
Vi tilrettelægger opgaver og aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og muligheder for deltagelse. Vores faglige refleksion tager afsæt i det etiske landskab med de fire etikker: pligtetik, konsekvensetik, nærhedsetik og vitalitetsetik.
Vi støtter og guider borgerne til størst mulig selvstændighed i arbejdsopgaver, daglige praktiske opgaver og aktiviteter. Vi skaber struktur og forudsigelighed med støttesystemer, Boardmaker, andre visuelle pædagogiske redskaber og alternative kommunikationsformer, der er tilpasset den enkelte.
Jobbet
Din opgave er at tilrettelægge, tilpasse og støtte arbejdet, så den enkelte kan deltage med sine ressourcer og udvikle sine færdigheder. Du skal kunne arbejde selvstændigt, opfange borgernes signaler og tilpasse din støtte til deres individuelle behov. Aktivitetshuset er en mindre enhed, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaver på tværs af huset.
I aktivitets- og samværstilbuddet tilrettelægger vi meningsfulde og udviklende aktiviteter med udgangspunkt i den enkelte borgers interesser og forudsætninger. Det kan for eksempel være kreative aktiviteter, motion, sanseoplevelser, ture ud i naturen, praktiske opgaver og musik.
Hos Læringstilbuddene er der plads til initiativ og idéer, som kan omsættes til daglig praksis. Læringstilbuddene henter og bringer de borgere, der ikke selv kan transportere sig, og kørsel i vores busser er derfor en del af jobbet.
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog eller ergoterapeut – gerne med erfaring fra beskyttet beskæftigelse
- har faglig indsigt i og gerne erfaring med sansestimulering, støttesystemer og alternative kommunikationsformer og kan tilpasse støtten til den enkelte borger
- har overblik og kan skabe ro, struktur og forudsigelighed i hverdagen
- er initiativrig, kan nytænke den daglige praksis og følger dine idéer til dørs
- kan arbejde selvstændigt, har fokus på kerneopgaven og reflekterer over egen og fælles praksis
- inddrager borgerne i hverdagens opgaver og aktiviteter og støtter deres initiativer, håb, ønsker og drømme
- er fleksibel og trives med forandringer og samarbejde på tværs af huset
- kan navigere i mangeartede og komplekse opgaver og prioritere din tid
- er tålmodig og vedholdende i det pædagogiske arbejde
- samarbejder konstruktivt og bidrager til at finde fælles løsninger
- kan bevare roen og det faglige overblik i pressede situationer
- har kørekort B og er indstillet på at køre vores busser og hente og bringe borgerne.
Vi tilbyder
- en hverdag med fokus på udvikling for både borgere og medarbejdere
- fagligt kompetente og engagerede kollegaer
- relevant oplæring og efteruddannelse, der understøtter kerneopgaven
- en arbejdsplads, hvor vi arbejder målrettet med et godt arbejdsmiljø
- en organisation, hvor åbenhed, gensidig respekt og ansvarlighed er nøgleord
- anerkendende og tydelig ledelse
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere om os og Herning Kommune på Herning Kommunes hjemmeside .
Stillingen er på 30-32 timer ugentligt, og arbejdstiden ligger primært mandag til fredag kl. 08.00-17.00.
Ønsker du en stilling på 37 timer, er der mulighed for at supplere timerne på Læringstilbuddene eller andre steder i Handicap og Psykiatri. De supplerende timer indebærer som udgangspunkt arbejde hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Kontakt gerne Centerleder Hanne Wisler Munk på telefon 21 48 80 64 for yderligere oplysninger.
I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Ansøgningsfrist
Torsdag den 19. november 2026, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler
Mandag den 23. november 2026.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL . Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Marketing & Design Intern (Graphic Design, SoMe, Content)NextLab Ventures A/S · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Rengøringsassistent til butikShine Danmark - Erhvervsrengøring · København K, København KSe og ansøg
- Zizzi Rosengårdcentret - Salgsassistent 30 timerZizzi - Randers Storcenter · Odense SØ, Odense SØSe og ansøg
- SSA søges til Ældrecenter VesterlundHjørring Kommune · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Leder, der tror på det bedste i mennesker og har en stærk faglighed inden for administration og myndighedGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundSe og ansøg
- Erfaren konsultationssygeplejerske søges til flyverstilling på Sjællandalles Lægehus A/S · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Sundhedsadministrativ sekretær til Team B, Kræftafdelingen, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Sygeplejersker til R5 – brug hele din faglighedRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog eller ergoterapeut til Aktivitetshuset i Vildbjerg
Herning Kommune · 7480 Vildbjerg