Pædagog eller lignende med musikprofil til Skovbo
8464 Galten
- Lokation
- 8464 Galten
- Virksomhed
- Skanderborg kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Socialpædagog
Om jobbet
Pædagog med musikprofil til Skovbo
Skab glæde, fællesskab og udvikling gennem musik
Skovbo vokser, og derfor søger vi en ny kollega på 32-37 timer om ugen. Der er mulighed for weekendvagter hver anden eller hver tredje weekend efter aftale.
Vi søger en pædagog eller en medarbejder med en anden relevant faglig baggrund, som ser musik som en naturlig del af hverdagen og bruger den til at skabe kontakt, fællesskab og udvikling for børn og unge med særlige behov.
Om stillingen
På Skovbo er musik allerede en vigtig del af hverdagen, og vi ønsker at styrke dette område yderligere. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at bringe musik, rytme, sang, lyd og bevægelse aktivt i spil som en del af den pædagogiske praksis.
Musik og kreativitet kan skabe glæde, nærvær og deltagelsesmuligheder for børn og unge, som kommunikerer og oplever verden på mange forskellige måder. Gennem musik skaber vi stemninger, relationer, sansestimuli og meningsfulde fællesskaber.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi udvikler vores praksis sammen. Vi arbejder blandt andet med musikalske prøvehandlinger, fælles refleksion og erfaringsudveksling med Skovbos øvrige musikprofiler. Der er stor frihed til at bringe egne interesser, erfaringer og kompetencer i spil.
Om Skovbo
Skovbo er et børne- og ungehjem for børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser. Vi tilbyder også støtteophold.
Vores tre afdelinger, Blæksprutten, Lærken og Sommerfuglen, rummer både børn og unge med forskellige behov og forudsætninger.
Fælles for børnene og de unge er, at de har brug for tydelige, omsorgsfulde voksne, som med udgangspunkt i deres perspektiv og livsverden understøtter trivsel, relationer, struktur og udvikling.
Som medarbejder på Skovbo bliver du en del af det daglige pædagogiske arbejde, hvor musik er et fagligt perspektiv og et redskab til at skabe mening, deltagelse og livskvalitet.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion og mentorordning
- Undervisningsdage inden for pædagogiske og sundhedsfaglige temaer
- Kurser i medicinhåndtering, kommunikation og forflytning
- Et fælles fagligt fundament gennem uddannelsen Autismepiloten
- Mulighed for relevante efter- og videreuddannelser
- Et stærkt arbejdsfællesskab præget af psykologisk tryghed, humor og høj social kapital
- Faglig sparring, supervision og støtte fra et tværfagligt koordinator- og ledelsesteam
Vi lægger vægt på, at du
- Er uddannet pædagog eller har anden relevant faglig baggrund
- Har interesse for musik og bruger den aktivt til at skabe glæde, relationer og udviklingsmuligheder
- Arbejder anerkendende, struktureret og reflekteret
- Trives i et arbejdsfællesskab, hvor viden og erfaringer deles
- Bidrager aktivt til faglig udvikling og samskabelse
- Møder både børn, kolleger og familier med engagement, nærvær og livsglæde
Vores kerneopgave
På Skovbo er vores kerneopgave at skabe trivsel, udvikling og læring for børn og unge i tæt samarbejde med deres familier.
Vi ønsker, at hvert barn hver aften kan gå i seng med oplevelsen af at være ønsket, værdifuldt og elsket i en hverdag præget af glæde, tryghed, engagement og meningsfulde oplevelser.
Vi tror på, at udvikling skabes i relationer og fællesskaber. Derfor prioriterer vi samarbejde, faglig nysgerrighed og løbende læring højt – både internt og i samarbejdet med familier og eksterne samarbejdspartnere.
Stilling: 32-37 timer om ugen
Arbejdstid: Mellem kl. 6.00 og 22.00 på dag- og aftenvagter
Weekendarbejde: Hver anden eller hver tredje weekend efter aftale
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst og Ny Løn
Ansøgningsfrist: 22. november 2026
Samtaler: Afholdes løbende
Der indhentes børne- og straffeattest, og referencer kontaktes inden endelig ansættelse.
Vil du være med til at skabe musik, nærvær, fællesskab og udvikling i børns og unges hverdag?
Så send din ansøgning og fortæl os, hvorfor musik betyder noget for dig i arbejdet med børn og unge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du vil vide mere om Skovbo, kan du se vores film
Se film her
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
- Afdelingsleder Eileen Olsen, telefon 21 55 43 97 eller mail: [email protected]
- Afdelingsleder Gitte Krogh, telefon 23 72 32 37 eller mail: [email protected]
- Forstander Rasmus Kaag, telefon 40 34 80 72 eller mail [email protected]
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL . Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Sæt din pædagogiske faglighed i spil – Holmstrupgård, afdeling Pilen, søger nye kollegaerRegion Midtjylland · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Socialpædagog søges til Rindbæk Hus 1A - Kan du finde glæden i de små sejre?Region Midtjylland · Hedensted, HedenstedSe og ansøg
- Pædagog søges til børnene på Bihuset DøgnRegion Syddanmark · Odense V, Odense VSe og ansøg
- Socialpædagog eller anden relevant socialfaglig profil søges til styrket indsats for de særligt socialt udsatte i Danmarks FængslerDanmarks Fængsler · Årslev, ÅrslevSe og ansøg
- Socialpædagoger til regionalt børne- og ungehjemRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Vi søger en pædagog til en fast stilling på 35-37 timer om ugen. Vi er beliggende i GlostrupGlostrup Kommune · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog søges til socialpsykiatrisk bosted med fagligt fællesskabHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog eller lignende med musikprofil til Skovbo
Skanderborg kommune · 8464 Galten