Pædagog eller pædagogiskassistent søges
4600 Køge
- Lokation
- 4600 Køge
- Virksomhed
- Køge Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 41.993 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 19. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 31. oktober 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vil du være den pædagog eller pædagogiske assistent, der fuldender vores faglige fællesskab? Pædagog eller pædagogisk assistent søges til 37 timer i Rishøjens Børnehus
Der findes mange stillingsopslag, der fortæller, hvad en arbejdsplads forventer af dig.
Vi vil hellere fortælle, hvad du kan forvente af os.
For vi tror på, at gode arbejdspladser, ligesom gode børnefællesskaber, skabes gennem relationer, tillid og et fælles ønske om hele tiden at blive lidt dygtigere.
Forestil dig en helt almindelig formiddag... Klokken er lidt over ni.
En kollega er taget afsted med en mindre gruppe børn til skoven. En anden er fordybet i et kreativt projekt med fire børn. På legepladsen er en gruppe optaget af motorik og bevægelse, mens en voksen hjælper et barn med at finde modet til at blive en del af legen.
Det er ikke tilfældigt.
Det er sådan, vi har valgt at organisere vores hverdag.
Vi tror nemlig på, at børn udvikler sig bedst, når de bliver mødt af nærværende voksne, som har tid til at se dem, lytte til dem og følge deres initiativer.
Derfor arbejder vi flere formiddage om ugen i mindre grupper. Ikke fordi det er nemmere, men fordi vi oplever, at det giver mere nærvær, stærkere relationer og bedre deltagelsesmuligheder for alle børn.
Et lille hus med store faglige ambitioner Rishøjens Børnehus er en integreret daginstitution med omkring 60 børn.
Vi er et mindre hus, og det betyder, at vi kender hinanden. Børnene kender alle de voksne, forældrene møder kendte ansigter, og vi hjælper hinanden på tværs af huset.
Nu håber vi at finde dig, pædagog eller pædagogisk assistent, som har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab.
Hos os bliver du ikke én blandt mange.
Du bliver en kollega, hvis faglighed betyder noget, og som får mulighed for at sætte sit præg på hverdagen.
Faglighed er noget, vi gør Vi arbejder med primærpædagogik, fordi vi tror på, at trygge relationer skaber de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling og læring.
Vi organiserer hverdagen i små børnefællesskaber, fordi vi oplever, at børnene får bedre mulighed for at blive set, hørt og deltage aktivt.
Vi arbejder ud fra Marte Meo-metoden, som understøtter vores fokus på relationer, ressourcer og samspil. Metoden hjælper os med at få øje på det, der allerede virker, og udvikler vores pædagogiske praksis med afsæt i børnenes initiativer og styrker.
Vi bruger også naturen og lokalområdet aktivt. Biblioteket, kulturtilbud, bevægelse og motoriske aktiviteter er en naturlig del af hverdagen, fordi vi tror på, at børn lærer mange forskellige steder, ikke kun indenfor.
Du behøver ikke have alle svarene Det har vi heller ikke.
Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig.
Hos os er det en styrke at sige
"Jeg undrer mig..."
"Hvad mon barnet forsøger at fortælle os?"
"Kunne vi gøre noget anderledes?"
Vi tror ikke på, at høj faglighed handler om at vide mest.
Vi tror på, at høj faglighed handler om at være nysgerrig, reflekterende og villig til at udvikle sig sammen med sine kolleger.
Derfor prioriterer vi faglige dialoger, sparring og refleksion som en naturlig del af hverdagen.
Vi giver fagligheden tid God pædagogik opstår ikke kun sammen med børnene.
Den udvikles også, når der er tid til at planlægge, evaluere og reflektere.
Derfor har alle medarbejdere seks timers planlagt tid til andet arbejde hver anden måned, som er financeret af Køge kommune.
Tiden bruges til blandt andet dokumentation, planlægning, evaluering, forberedelse og faglig refleksion.
Derudover forsøger vi løbende at skabe mulighed for, at medarbejdere kan gå fra børnegruppen og arbejde med faglige opgaver, når hverdagen og bemandingen giver mulighed for det, ofte om fredagen.
Vi gør det ikke, fordi dokumentation skal fylde mere.
Vi gør det, fordi god pædagogik kræver tid til at tænke over den.
Du vil trives hos os, hvis... Du behøver ikke passe ned i en bestemt kasse.
Men vi tror, du vil føle dig hjemme hos os, hvis du
- er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent
- kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter for en mindre gruppe børn på egen hånd nogle formiddage
- motiveres af at skabe stærke relationer til børn og forældre
- er nysgerrig på både børnenes og din egen udvikling
- har lyst til at dele din faglighed med dine kolleger
- tager ansvar for hele huset – ikke kun din egen stue
- ser muligheder frem for begrænsninger
- har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, er ikke det afgørende.
Vi er mere optagede af, hvem du er som menneske, og hvilken faglighed du har lyst til at bringe i spil.
Hvad får du hos os? Hos os får du
- et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
- stor indflydelse på den pædagogiske praksis
- mulighed for at arbejde selvstændigt med mindre børnegrupper
- en arbejdsplads, hvor refleksion og faglig udvikling prioriteres
- en leder, der tror på tillid, dialog, sparring og medindflydelse
- kolleger, der hjælper hinanden og løfter i fællesskab
- en hverdag med grin, engagement og høje ambitioner på børnenes vegne.
Måske skal du bare komme forbi... Et stillingsopslag kan fortælle meget.
Men det kan ikke fortælle, hvordan det føles at træde ind ad døren.
Derfor vil vi meget gerne invitere dig på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du er nysgerrig på, om Rishøjens Børnehus kunne være din nye arbejdsplads.
Måske er det først, når du oplever stemningen, møder børnene og taler med os, at du mærker, om det er her, du hører til. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte unge? Uddannet pædagog søges til Opholdsstedet Godt På Vej.Opholdsstedet Godt På Vej Selvejende Institution · Vordingborg, VordingborgSe og ansøg
- pædagog til vuggestuen ÆblehusetBørne- og Familiecentret · Odder, OdderSe og ansøg
- Pædagog Gylling vuggestueBørne- og Familiecentret · odder, odderSe og ansøg
- Er du klar på en spændende og aktiv hverdag med en masse glade og dejlige børn?Vallensbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til børnehaven i Børnehuset KlatretræetHelsingør Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Kære pædagog med stort P og kære garvede socialfaglige “schweizerkniv"Thisted Kommune · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- Pædagog med hjertet på rette sted og mudder på støvlerne – barselsvikariat i Ønskelandets vuggestueBørnehuset Ønskelandet ApS · Ikast, IkastSe og ansøg
- Børnehuset Krudtuglen søger erfaren daglig leder.Krarup Friskole, Reventlowskolen · Ringe, RingeSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Praktikant – Online markedsføring, kommunikation og bæredygtighed (2-6 – ManellehManelleh Aps · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teknisk værkstedsmedarbejder med erfaring i elektronik og fejlfindingDANSK PLEJETEKNIK A/S · Høng, HøngSe og ansøg
- AnbringelseskonsulentOmråde Øst, Aktivitet og Pleje · Grindsted, GrindstedSe og ansøg
- VagtplanlæggerRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Facility Manager til MoviaTrafikselskabet Movia · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens litteraturformidling på Aalborg Bibliotekerne?www.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Beredskabskoordinator til Morsø Kommune - Vær med til at styrke det kommunale beredskab på Mors?Morsø Kommune · Nykøbing Mors, Nykøbing MorsSe og ansøg
- Erfaren HVAC-ingeniør til Dansk Energi ManagementSpangenberg & Madsen · Albertslund, AlbertslundSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog eller pædagogiskassistent søges
Køge Kommune · 4600 Køge