Pædagog til Naturbasen Hakkemosen – få naturen helt tæt på det pædagogiske arbejde
2630 Taastrup
- Lokation
- 2630 Taastrup
- Virksomhed
- Høje-Taastrup Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Vil du være med til at give børn en hverdag, hvor de kan følge spor i jorden, undersøge livet ved søen og mærke årstiderne skifte? Og har du lyst til at være med til at udvikle et nyt naturhus, hvor du kan sætte dit præg på hverdagen?
Så har du nu mulighed for at blive en del af Naturbasen Hakkemosen – en del af Naturhuset Spirerne.
I Naturhuset Spirerne der er vores base, er der en vuggestue fordelt på 2 grupper og en basisgruppe. Her møder børnehavebørnene ind om morgenen, kl. 8.30 kører vi med bus til Hakkemosen, vi er tilbage igen kl. 15.30. Børnene er i Spirerne, indtil de bliver hentet.
Du får kolleger, du kan bruge
Når både Spirerne og Naturbasen er fuldt opstartet, bliver I omkring 13 pædagoger, 4 pædagogmedhjælper og en kok.
Du får altså et fagligt fællesskab omkring dig – med en stærk vi-kultur, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sparrer om pædagogikken. Her er plads til både faglige drøftelser og et godt grin.
Du får naturen som en del af din pædagogik
Naturbasen ligger midt i Hakkemosens naturområde med eng, sø, åbne arealer og haver lige uden for døren. Her er vi mere ude end inde, og naturen bliver brugt aktivt som læringsrum.
Du får en nyistandsat villa, der er indrettet til formålet , med blandt andet bålhus, orangeri, urtehave og regnvandsrende. Det giver masser af muligheder for at undersøge, eksperimentere, lege og skabe sammen med børnene.
Som pædagog omsætter du mulighederne til gode oplevelser og pædagogiske forløb. Du griber børnenes spørgsmål og idéer, sætter aktiviteter i gang og følger det, børnene bliver optaget af.
Du får mulighed for at være med til at forme noget nyt
Naturbasen er stadig i etableringsfasen. Lige nu er der 30 børn, og huset kan rumme 42. Børnetallet og personalegruppen vokser, og det betyder, at du får reel mulighed for at være med til at udvikle hverdagen og den pædagogiske praksis.
Der arbejdes blandt andet med naturdannelse, NEST og fællesskaber, og der samarbejdes med både naturvejleder og indsatspædagog.
Du behøver ikke være ekspert i natur eller science. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med børn og kolleger.
Du får fleksibilitet og en 4-dages arbejdsuge
Alle medarbejdere arbejder i en 4-dages arbejdsuge , og de samme voksne følger som udgangspunkt børnene gennem hele dagen – også på turen med bussen. Derfor har du tidligst fri kl. 15.30.
Du har en times forberedelse, som er trukket ud af skemaet, og du har indflydelse på, hvornår den placeres.
Du får en leder, der er tæt på
Din leder er en erfaren og nærværende leder, som er fast til stede i Naturbasen mindst to dage om ugen og lægger vægt på at være synlig og tilgængelig.
Hun går op i at kende både børn og medarbejdere godt og i at være tydelig om retning og rammer. Samtidig er der tillid til, at det er medarbejderne, der er eksperterne på gulvet.
Du får plads til at udvikle dig
Måske har du allerede masser af erfaring med naturpædagogik. Måske er naturen nyt for dig, men du har lyst til at undersøge, hvad den kan i det pædagogiske arbejde. Her er der plads til begge dele.
Du er med til at udvikle både hverdagen, naturpædagogikken og de pædagogiske aktiviteter i Naturbasen. Du får mulighed for at afprøve idéer, lære af dine kolleger og bringe dine egne interesser og kompetencer i spil.
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor I arbejder med natur og science, naturdannelse og NEST , og hvor der er mulighed for faglig sparring med både kolleger, indsatspædagog og naturvejleder.
Et barselsvikariat med mulighed for mere
Jobbet er et barselsvikariat med mulighed for at søge en fast stilling til sommer
Naturbasen vokser, og der er planlagt ansættelse af endnu en pædagog til sommer. Barselsvikariatet giver dig mulighed for at lære huset, børnene og kollegerne at kende og senere søge en kommende fast stilling.
Kom gerne forbi og oplev Naturbasen, hvis du vil mærke, om Hakkemosen er noget for dig.
Praktiske informationer
- Jobbet er 37 timer om ugen
- Tiltrædelse 1. januar 2027 og med mulighed for opstart fra mandag den 16. november 2026
- Ansættelse efter gældende overenskomst
- Børne- og straffeattest samt referencer indhentes ifm. ansættelse.
Ansøgningsfrist torsdag den 12. november 2026.
Samtaler holder vi løbende.
Har du spørgsmål eller lyst til at besøge Naturbasen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 43353060 – tryk 1, vi er derude mellem kl. 9-15.
Du er også velkommen til at ringe til pædagogisk leder Henriette Flændsdal på mobil 29604025.
Vi glæder os til at høre fra dig og tage godt imod dig i Naturbasen Hakkemosen
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Pædagog eller pædagogisk assistent til Universets vuggestue – her kan du udvikle dig i jobbetHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Pædagogisk personale til vuggestuen i Børnehuset Himmel og HavHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Pædagog 37 timer til børnehaven i Børnehuset GuldminenKøge Kommune · Bjæverskov, BjæverskovSe og ansøg
- Pædagog med interesse for sprog til SpirebakkenRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Genopslag - Verdens måske bedste børnehus søger pædagog til vuggestuenHedensted Kommune · Lindved, LindvedSe og ansøg
- Pædagog søges til barselvikariatRingkøbing-Skjern Kommune · Tim, TimSe og ansøg
- Kære pædagoger er I klar til en hverdag med fuld fart og masser af liv i Kastelsgården?Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Pædagogisk medarbejder til ASPECT Sundevedsgade (barselsvikariat)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Executive Thai Chef assistantWokshop Slagelse · Valby, ValbySe og ansøg
- Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timerKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger flere studerende til Butik, Billet & Gæsteservice på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Statens Naturhistoriske Museum søger formidlingsværterKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Fleet Manager til strategisk flådestyring og ressourceledelse i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- ToRVEhallerne søger en natportier 25-30 timer ugentlig.TORVEHALLERNE A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kom til et erfarent team og udvikl fremtidens kræftsygepleje sammen med os - Vil du have et job, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- C++ Software Developer – 3D Computer VisionRight People Group · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagog til Naturbasen Hakkemosen – få naturen helt tæt på det pædagogiske arbejde
Høje-Taastrup Kommune · 2630 Taastrup