Pædagoger/PAU • 37 timer pr uge til Børnehuset Lindegården, Albertslund
2620 Albertslund
- Lokation
- 2620 Albertslund
- Virksomhed
- Albertslund Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 44.659 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 2. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 20. november 2026
- Kategori
- Børnehavepædagog
Om jobbet
Savner du faglighed, hjertevarme og plads til at være perfekt-uperfekt?
Så kom og besøg os - men pas på, måske har du slet ikke lyst til at tage hjem igen 😊
Pædagog/PAU • 37 timer • Vuggestue eller Børnehave • Fastansat eller Barselsvikariat • Børnehuset Lindegården, Albertslund • Start snarest og senest d. 1. januar 2027
Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
I Børnehuset Lindegården, tror vi på at alle børn gør det bedste de kan, at en uhensigtsmæssig adfærd er barnets bedste bud og at det er vores ansvar som voksne at justere på os selv, strukturen eller de fysiske rammer, når noget bøvler. Vi skaber kærlige og kompetente udviklingsbetingelser for børn og familier, der ikke nødvendigvis har fået de bedste kort på hånden.
Vi er et mangfoldigt og hjertevarmt hus med 100 dejlige børn og familier med forskellige kulturelle, socioøkonomiske og socioemotionelle baggrunde, som brænder for at skabe en nær og hjertevarm hverdag, hvor alle oplever at være værdifulde, livsduelige væsener, der hører til og bidrager til fællesskabet. Vi sigter mod at trække tempoet ud af hverdagen, fordi vi tror på at rolige nervesystemer og nærværende afstemte samspil er en forudsætning for al trivsel og udvikling.
Vi står på og arbejder ud fra følgende grundfundament
- Vi tror på, at der er en positiv intension bag enhver adfærd
- Vi bygger vejen, mens vi går den - og ikke er bange for at ændre kurs
- Vi tør vise, at vi er perfekt-uperfekte
- Vi ser os selv som vores eget vigtigste arbejdsredskab - og tør bruge os selv
- Vi gør alle vores bedste ud fra de forudsætninger vi har
- Vi tror på at vi er forbundne, forpligtiget og påvirker hinanden
- Vi mener, at der er lige så mange sandheder som der er mennesker
- Vi tør gøre noget andet, hvis det vi gør, ikke virker.
Vi udvikler kontinuerligt på vores hverdagspraksis og arbejder målrettet med NEST, relations- og tilknytningspsykologi, differentierede størrelser på børnegrupperne, udvidet forældresamarbejde og et ressourceorienteret børnesyn, og har udover den almene indsats:
- 4 visiterede pladser til børn og forældre med behov for ekstra understøttelse (fordelt på stuerne).
- 12 visiterede pladser til børn og familier med socioemotionelle vanskeligheder (fordelt på stuerne).
- En babygruppe for mødre, der ikke etablerer sig i almene mødre grupper (hver tirsdag formiddag).
- AIF Gymnastikhold for husets ældste børn (hver tirsdag eftermiddag).
- Forældrekaffe med samvær, aktiviteter og praksisvejledning af forældre (hver onsdag eftermiddag).
- Hjemmebesøg inden opstart med primærpædagog og familiens sundhedsplejerske.
- Daglig praksisnær støtte, vejledning og sparring fra husets tre familie pædagoger.
Dine primære opgaver
- At være nærværende og følelsesmæssigt regulerende i samspillet med børnene.
- At planlægge, strukturere og skabe en visuelt, forudsigelige og genkendelig hverdag.
- At bidrage aktivt til forældresamarbejdet med bl.a. praksisvejledning i hverdagen.
- At indgå i tværfagligt samarbejde, sparring, forældresamtaler og udviklingsarbejde.
- At sikre barnets progression gennem skriftlig dokumentation og handleplaner.
- At opspore og støtte børn og familier med særlige behov for varig eller midlertidig understøttelse.
- At være en positiv, betænksom, nysgerrig og omsorgsfuld kollega.
Vi tilbyder dig
- Øget normering og tid til det dybere relations arbejde.
- Masser af kvadratmeter pr. barn (både inde og ude) og forskellige størrelse børnegrupper.
- Et stærkt fagligt miljø med sparring, debriefing og faglige oplæg.
- Psykologisk tryghed, humor og varme i hverdagen.
- Tæt samarbejde med husets tre familie pædagoger og praksisfællesskabet (PPR).
- Tid til planlægning, organisering og fordybelse.
- En ledelse, der tror på dig og støtter din faglige og personlige udvikling.
- Et hus, hvor hjerte, kvalitet og fællesskab går hånd i hånd.
Du kan ganske vel være vores nye kollega, hvis du
- Er uddannet pædagog eller PAU.
- Elsker at gøre en forskel for børn og forældre i forskellige livssituationer.
- Ejer dit eget professionelle ansvar og kan bevare roen (og kærligheden), selv når bølgerne går højt.
- Er resilient, stabil og god til at låne dit nervesystem ud til både børn og forældre.
- Har viden om eller interesse for NEST, ICDP, mentalisering samt relations- og tilknytningspsykologi.
- Tror på at struktur og forudsigelighed er grundlaget for børns trivsel og udvikling.
- Er nysgerrig, empatisk samt fagligt og personligt reflekteret.
- Ser dig selv og forældrene som en vigtig del af løsningen.
Hvis vi lyder som noget for dig, så ring og aftal en rundvisning.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist: fredag d. 20. november 2026 kl. 12.00.
Samtaler: Vi afvikler samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Kontakt: Lena (leder) på 21546401 for en rundvisning og uforpligtende snak.
Arbejdslokation: Børnehuset Lindegården, Hedemarksvej 18-22, 2620 Albertslund
Løn og ansættelsesvilkår
Lønindplacering efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.
Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om Løn og arbejdsvilkår, og kommunen ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.
Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.
I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Nærværende pædagog til Prinsessehøjs vuggestueBørnehuset Pilen · Virum, VirumSe og ansøg
- Vi søger en pædagog, der tør tage ansvar for verdens vigtigste job og som ved, at de første år i et barns liv fortjener vores allerbedste pædagogikEgedal Kommune · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Kom med i fællesskabetOdsherred Kommune · Rørvig, RørvigSe og ansøg
- Social- eller sundhedsfaglig medarbejder til spændende og udfordrende stilling hos Kollektivhuset på BellahøjKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til vuggestueafdelingen i EventyrgårdenNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Barselsvikar til pædagogstilling på KroggårdsskolenOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Pædagog til Sejs Skole med tilknytning til lokalt specialtilbudSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Initiativrig pædagog til Fritidsinstitutionen ved Den Classenske LegatskoleKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Postdoc in Microbial Single-Cell Genomics and TranscriptomicsKøbenhavns Universitet · Kbh. N, Kbh. NSe og ansøg
- Sognepræst (kbf) i Ulbjerg-Lynderup-Låstrup Pastorat, Viborg Østre Provsti, Viborg Stift - genopslagViborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg · Viborg, ViborgSe og ansøg
- kontorassistent til job i Rødekro( sønderjylland)CAPOLLA A/S · Rødekro, RødekroSe og ansøg
- Sognepræst i Sindal-Astrup Pastorat, Hjørring Nordre Provsti, Aalborg StiftAalborg Stiftsøvrighed · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Afløser til vagt og dørmand.Din lokale vagt ApSSe og ansøg
- Sognepræst i Lindholm Pastorat, Aalborg Nordre Provsti, Aalborg StiftAalborg Stiftsøvrighed · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Sognepræst (kbf) i Ranum-Malle-Vilsted Pastorat, Vesthimmerlands Provsti, Viborg Stift - genopslagViborg Stiftsadministration, Domkirkestræde 1, 8800 Viborg · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Specialist i jernbanesikkerhed – vær med til at forme fremtidens tekniske reglerBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagoger/PAU • 37 timer pr uge til Børnehuset Lindegården, Albertslund
Albertslund Kommune · 2620 Albertslund