Pædagogmedhjælpere søges til Gruppeordningen på Engholmskolen

Allerød Kommune

3450 Lillerød

Lokation
3450 Lillerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
24. november 2026
Kategori
Pædagogmedhjælper

Om jobbet

Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for nogle skønne børn? Og kan du stå roligt og tydeligt, når hverdagen kræver lidt ekstra? Så er det måske dig, vi søger. Engholmskolen i Allerød Kommune søger engagerede pædagogmedhjælpere til vores gruppeordning.

Stillingerne er på 37 timer om ugen - med midlertidig ansættelse fra 1. december eller hurtigst derefter. Arbejdstiden ligger både i skoletiden og i vores skærmede SFO-tilbud.

Om Gruppeordningen

Gruppeordningen har aktuelt 50 børn/unge fordelt på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Målgruppen er normaltbegavede børn med udfordringer inden for socialt samspil, kontakt, kommunikation og forestillingsevne. Tilbuddet har en autismevenlig tilgang og personalet har ydermere en stor viden om komorbiditet, mentaliseringsbaseret pædagogik, TEACCH og low arousal.

Børnene har brug for tydelige, nærværende og stabile voksne, som kan skabe struktur, ro og gode deltagelsesmuligheder - gennem hele dagen.

Du bliver en del af et engageret team bestående af dygtige lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vores fælles drivkraft er høj faglighed og et vedvarende fokus på børnenes trivsel, læring og udvikling. Samtidig glæder vi os til den inspiration og de perspektiver, som nye kolleger bringer med sig.

Om stillingerne

Vi søger positive, energiske og ansvarsbevidste pædagogmedhjælpere, som har lyst til at indgå aktivt i både undervisningen, frikvartererne og SFO-tiden (indskoling)

I hverdagen skal du blandt andet

  • Støtte børnene i undervisningen og i de sociale fællesskaber
  • Deltage aktivt i leg, bevægelse og kreative aktiviteter
  • Bidrage til at skabe struktur, forudsigelighed og rolige overgange
  • Hjælpe børnene med at forstå og håndtere sociale situationer
  • Samarbejde tæt med lærere, pædagoger og øvrige kolleger
  • Møde børnene anerkendende, nysgerrigt og professionelt
  • Kunne bevare roen og overblikket, også når stærke følelser er på spil.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Spreder godt humør og bidrager med energi og initiativ
  • Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi hele tiden lærer og udvikler os
  • Er tolerant, inkluderende og imødekommende
  • Møder børn, forældre og kolleger professionelt og respektfuldt
  • Kan stå stærkt og roligt i udfordrende eller udviklende situationer
  • Ved, at vores vigtigste opgave er at skabe de bedst mulige rammer for børnene
  • Har humor, varme og et glimt i øjet
  • Er lyttende og loyalt bakker op om fælles beslutninger og initiativer
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig bidrage til et roligt miljø
  • Er god til at lege og har lyst til at være aktiv sammen med børnene/de unge

Erfaring med arbejdet med børn gennem frivillig i foreninger/børnehave/skole- og SFO-området er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære, indgå i et tæt samarbejde og gøre en positiv forskel for børnene.

Derfor skal du vælge os

På Engholmskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har medarbejdere, der brænder for deres arbejde, og som hver dag glæder sig til at guide, lege, undervise og samarbejde.

Vi arbejder for, at alle børn bliver livsglade og parate til fremtiden. Det gør vi i tæt samarbejde med forældrene og med udgangspunkt i, at børn gør det bedste, de kan. Vi tager børnene i hånden, viser dem vejen og hjælper dem med at lykkes.

Hos os får du

  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • Et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med engagement, tillid og faglighed som centrale værdier
  • Gode traditioner for både børn og personale
  • En skole med en attraktiv beliggenhed tæt på grønne områder
  • Gode muligheder for at komme til skolen med offentlig transport
  • Fast skoledag i skoven
  • To ni-personers busser sikre læring ude af huset

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer om ugen med ansættelse fra 1. december eller hurtigst derefter. Det er midlertidige stillinger til d. 30.06. 2026– med evt. mulighed for forlængelse

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Derfor skal du vælge os

På Engholmskolen tør vi udfordre de gængse rammer. Vi har personale, der brænder for deres arbejde og dagligt glæder sig til at guide, lege, undervise og samarbejde.

I gruppeordningen får du rammerne til at fordybe dig sammen med de unge. Det tætte samarbejde med kollegaerne i undervisningen sikre at den enkelte elev bliver mødt der, hvor de er. Fagfaglighed, social og personlig udvikling vægtes lige højt.

Vi har fokus på at gøre alle børn livsglade og parate i samarbejde med deres forældre. Børn og unge gør det bedste de kan. Vi tager dem i hånden og viser vejen.

Engholmskolen har en god beliggenhed op til grønne områder, og vi er nemme at nå med offentlige transportmidler. Skolen er velfungerende med et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat efter gældende overenskomst for pædagogmedhjælpere i folkeskolen

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn .

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Ansøgning og samtaler

Du er velkommen til at kontakte leder for gruppeordningen, Bjørn Fouchard tlf. 21 53 59 47 for at høre nærmere om stillingen. Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 24. november 2026. Eventuelt uddannelsesbevis og andre relevante bilag skal uploades separat sammen med ansøgningen. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og forbeholder os mulighed for at ansætte, inden ansøgningsfristen udløber. Sidste samtaledag er onsdag den 26. november 2026. Vi indhenter referencer inden tilbud om ansættelse og forud for endelig ansættelse vil der blive indhentet straffeoplysninger og børneattest.

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag .

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagogmedhjælpere søges til Gruppeordningen på Engholmskolen

Allerød Kommune · 3450 Lillerød