Pædagogiske assistentelever til Haderslev Kommune
6100 Haderslev
- Lokation
- 6100 Haderslev
- Virksomhed
- Haderslev Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 19. november 2026
- Kategori
- PAU-elev
Om jobbet
Haderslev Kommune søger 3-4 pædagogiske assistentelever.
Er du nysgerrig på en hverdag, hvor relationer, fællesskaber og udvikling er i centrum? Som pædagogisk assistentelev i Haderslev Kommune får du mulighed for at lære et fag gennem både undervisning og praksis og samtidig blive en del af stærke arbejdsfællesskaber på tværs af kommunen.
Vi ser pædagogiske assistentelever som en vigtig del af fremtidens velfærd. Derfor prioriterer vi et trygt uddannelsesforløb med tæt vejledning, faste kontaktpersoner og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem hele uddannelsen.
Vi søger kommende pædagogiske assistentelever med opstart på grundforløb 2 i uge 6 2027. Bliver du udvalgt, er du sikret en oplæringsplads i Haderslev Kommune, når du starter på hovedforløbet. Ansættelsen og elevlønnen træder i kraft ved opstart på grundforløbet.
Erfaring fra det pædagogiske område er ikke en forudsætning. Vi lægger mere vægt på, at du er nysgerrig, motiveret for at lære og ønsker at indgå aktivt i et arbejdsfællesskab.
Som elev i Haderslev Kommune kan du forvente
- at blive en del af dagtilbud, SFO og med mulighed for oplæring inden for det specialiserede område i Haderslev Kommune
- sikkerhed for en elevplads på hovedforløbet, når du har bestået grundforløb 2
- løn under grundforløb 2 samt hovedforløbet efter gældende regler
- vejledning af uddannede vejledere
- fokus på din løbende udvikling og på, hvordan vi bedst understøtter den gennem både skoleforløb og oplæringsperioder
- sammenhæng i dit uddannelsesforløb fra ansættelse til færdiguddannelse, blandt andet gennem:
- kick off-møde sammen med de øvrige nyansatte PAU-elever i juni
- møde med og besøg på din kommende arbejdsplads, inden du starter på hovedforløbet
- mulighed for udenlandsophold på hovedforløbet
- mulighed for voksenelevløn eller voksenlærlingeløn, hvis du opfylder betingelserne.
Som oplæringssted forventer vi, at du
- tager ansvar for egen læring og uddannelse
- er interesseret i og engageret i at udvikle både faglige og personlige kompetencer
- er motiveret og initiativrig i arbejdet med at skabe gode rammer for børn, unge og voksne
- møder andre mennesker med respekt, empati og anerkendelse
- bidrager positivt til arbejdsfællesskabet og det kollegiale samarbejde
- er mødestabil og overholder de aftaler, regler og forpligtelser, der følger med en ansættelse.
Den pædagogiske assistentuddannelse er en erhvervsfaglig uddannelse.
Uddannelsen giver dig viden og færdigheder til at arbejde professionelt og pædagogisk med mennesker i forskellige aldre og livssituationer, både indenfor almen- og specialområdet.
Du får erfaring med at planlægge og gennemføre aktiviteter, understøtte trivsel og deltagelse i fællesskaber, samarbejde med kolleger og pårørende samt anvende pædagogiske metoder i praksis.
Som pædagogisk assistent kan du bl.a. arbejde i børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger, botilbud eller specialinstitutioner for mennesker med særlige behov eller fysisk og psykisk handicap.
Din vej til at blive pædagogisk assistent
Du starter på grundforløb 2 i uge 6 2027 på SOSU Syd i Aabenraa. Grundforløbet varer som udgangspunkt 20 uger.
Når du har bestået grundforløb 2, fortsætter du på hovedforløbet til pædagogisk assistent. Hovedforløbet varer 2 år og 1,5 måned og veksler mellem 4 skoleperioder og 3 oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på SOSU Syd i Aabenraa, mens oplæringen foregår i Haderslev Kommune.
Haderslev Kommune finder oplæringspladser til dig under hovedforløbet. De første to oplæringsperioder er inden for daginstitutions- eller SFO/skoleområdet, og den sidste oplæringsperiode kan være inden for det specialiserede område.
Denne stilling er målrettet ansøgere, der skal starte på grundforløb 2. Har du allerede bestået grundforløb 2, er denne stilling derfor ikke relevant for dig. Hold i stedet øje med Haderslev Kommunes stillingsopslag i foråret 2027, hvor vi forventer at opslå yderligere elevstillinger til hovedforløbet.
Adgangskrav
For at starte på grundforløb 2 skal du opfylde adgangskravene til uddannelsen.
Du skal blandt andet
- have bestået dansk og matematik i 9. klasse med minimum karakteren 02
- søge optagelse på grundforløb 2 på SOSU Syd via optagelse.dk.
Er du fyldt 25 år, skal du have gennemført en realkompetencevurdering (RKV) på en SOSU-skole. RKV'en afdækker, om du kan få merit på dele af uddannelsen på baggrund af tidligere uddannelse eller erhvervserfaring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du kan få voksenelevløn, hvis du er fyldt 25 år og opfylder kravene til relevant erhvervserfaring. Du skal selv dokumentere din erhvervserfaring.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for voksenelevløn, kan du kontakte dit jobcenter om voksenlærlingeløn.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om uddannelsen på www.sosusyd.dk eller kontakte SOSU-skolens studievejledning på telefon 73 33 43 00.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Mie Chüsler Aaskoven fra Haderslev Kommune på mail: [email protected] eller telefon 28 64 16 88.
Ansøgning
For at komme i betragtning til en uddannelsesaftale skal du både søge optagelse på grundforløb 2 via optagelse.dk og sende en ansøgning til Haderslev Kommune.
Vedlæg venligst
- dokumentation for dansk og matematik fra 9. klasse
- dokumentation for at du har søgt om optagelse på grundforløb 2 på optagelse.dk
- RKV, hvis du er 25 år eller derover. Har du endnu ikke fået gennemført din RKV, skal du vedlægge dokumentation for en aftalt dato for RKV
- opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/EØS
- dokumentation for erhvervserfaring, hvis du søger om voksenelevløn
- CV og øvrige relevante bilag.
Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest torsdag den 19. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 23. november 2026 samt eventuel yderligere en dag i uge 48.
Du kan forvente svar senest mandag den 30. november 2026.
Hos os bliver du ikke blot elev. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi lærer sammen, hjælper hinanden og arbejder for at skabe gode rammer for børn, unge og voksne i Haderslev Kommune. Vi ser frem til at følge din udvikling gennem uddannelsen.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Bliv pædagogisk assistentelev i Sønderborg Kommune GF2Dagtilbud Sønderborg City · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Hjørring Kommune søger 6 pædagogiske assistenteleverHjørring Kommune · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Bliv pædagogisk assistentelev – og vær med til at gøre en forskel!Aarhus Kommune · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Bliv pædagogisk assistentelev (EUX-linje) – og vær med til at gøre en forskel!Aarhus Kommune · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Bliv pædagogisk assistentelev – og vær med til at gøre en forskel!Aarhus Kommune · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Aalborg Kommune søger pædagogiske assistentelever til hovedforløbet - januar 2027 (EUD)www.aalborg.dk · Nørresundby, NørresundbySe og ansøg
- Bliv pædagogisk assistentelev i 2027 – og gør en reel forskel i børns livHalsnæs Kommune · Frederiksværk, FrederiksværkSe og ansøg
- PAU til voksen socialområdet med start uge 06 2027Dagtilbud Sønderborg City · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Danida Fellowship Centre søger en fuldmægtig til forvaltning af forskningssamarbejder mellem danske universiteter og universiteter i Danida-samarbejdslandeDANIDA FELLOWSHIP CENTRE · Holbæk, HolbækSe og ansøg
- Juleassistancer hos Imerco Rødovre Centrum - deltidImerco A/S · Rødovre, RødovreSe og ansøg
- Social- og Sundhedsassistent søges til Pegasus i FaaborgBørneområdet Vest · Faaborg, FaaborgSe og ansøg
- Driftsleder for Opvask og Distributionsteam Måltider og Ernæring, Aalborg UniversitetshospitalRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Udbudskonsulent søges: Er du passioneret omkring udbudsret?Høje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Salgs assistentTcb Retail ApS · Grindsted, GrindstedSe og ansøg
- Skovvang søger en social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent med interesse for demens til primært dagvagtAarhus Kommune · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Account Manager (Sweden)Idura · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Pædagogiske assistentelever til Haderslev Kommune
Haderslev Kommune · 6100 Haderslev