Ph.d stipendiat/klinisk assistent til radiologisk forskningsprojekt
2730 Herlev
- Lokation
- 2730 Herlev
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Læge
Om jobbet
Vi søger en ambitiøs og engageret ph.d studerende/klinisk assistent, der har mod på at arbejde med en kombination af den nyeste CT teknologi, generativ-AI og lungekræft indenfor LUMINA. LUMINA er et HORIZON-Europe funded projekt, som vil undersøge om det er muligt at simulere den normale aldring af lunger og vækst af lungetumorer over tid.
Afdeling for Røntgen og Skanning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Herlev og Gentofte Hospital og Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet indgår som fælles klinisk partner sammen med tre andre europæiske hospitaler og selve algoritmeudviklingen udføres af forskere fra Aalborg Universitet.
Der er en spændende og udfordrende stilling som ph.d. stipendiat ledig til besættelse per 1. januar 2027 eller efter aftale.
På Afdeling for Røntgen og Skanning er der forskningstradition blandt andet indenfor avanceret CT- skanning, MR-skanning, kunstig intelligens, teknologivurdering og implementering. Aktuelt er der tilknyttet fire ph.d studerende til afdelingen, samt fire post. docs med supervision via klinisk forskningslektor Michael Brun Andersen og post.doc. Felix Müller.
Afdelingen har desuden tre forskningsradiografer og tæt samarbejde med Innovationsenheden på hospitalet samt radiologisk forskningsenhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vi har et tæt forskningssamarbejde blandt andet med Afdeling for Kræftbehandling og Afdeling for Medicinske Sygdomme, lungemedicinsk afsnit.
Afdelingen råder over den nyeste CT teknologi i form af 14 dual energy/spektral CT skannere, inklusiv Danmarks første kliniske Photon counting CT skanner.
Om stillingen
Der er tale om en 3-årig fuldtidsstilling (37 timer ugentlig) med primær arbejdsplads på Afdeling for Røntgen og Skanning på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev matriklen.
Ansættelsen vil finde sted i henhold til overenskomst indgået med Foreningen af Yngre Læger for Underordnede læger - overenskomst 33.06.1. som klinisk assistent. Projektet er fuldt finansieret.
Hovedvejleder for projektet er klinisk forskningslektor Michael Brun Andersen og en medvejleder gruppe fra Afdeling for Røntgen og Skanning, Klinisk Biokemisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital samt Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet.
Arbejdet vil bestå af
- Gennemførsel af en ph.d uddannelse inkl. kurser på Københavns Universitet
- Gennemførsel af forskningsprojekt omhandlende kortlægning af patientforløb på patienter med lungekræft som skannes med CT, samt udvikling af metoder til generativ-AI model validering - under supervision
- Evt. undervisning og supervision af andre yngre forskere/studerende
- Indgå aktivt i forskergruppen på Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital, herunder assistere ved behov i gruppens øvrige projekter
- Assistere med og selvstændigt foretage dataanalyse og udfærdigelse af manuskripter til publikation
- Evt. ansøgning om funding
Vi forventer af dig
- Færdiguddannet læge med ret til selvstændigt virke
- Interesse for radiologi, lungemedicin og teknologi
- Gerne tidligere erfaring indenfor det radiologiske og/eller det lungemedicinske speciale
- Gode kommunikative evner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
- I stand til at arbejde selvstændigt samt indgå i større grupper med flere samtidige projekter
- God planlægning af eget tidsforbrug og kan arbejde under deadlines
Yderligere oplysninger
Supplerende oplysninger kan indhentes hos overlæge, klinisk forskningslektor Michael Brun Andersen, tlf. 3867 4333 eller post doc. Felix Müller, tlf. 9357 6880.
Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde curriculum vitae.
Ansøgningsfristen er den 11. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 48.
Pr. 1. januar 2027 vil alle medarbejdere ansat i Region Hovedstaden og Region Sjælland være ansat i Region Østdanmark under ét ansættelsesområde.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark samt sygeplejersker uddannet uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark samt sygeplejersker uddannet uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Dansk Prøve 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7.
Om Afdeling for Røntgen og Skanning
Bliv en del af en afdeling, hvor høj faglighed, innovation/forskning og stærkt kollegialt samarbejde går hånd i hånd.
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt akut- og universitetshospital med aktiviteter inden for næsten alle kliniske specialer og en række højt specialiserede funktioner, herunder avanceret interventionel radiologi. Som radiologisk afdeling spiller vi en central rolle i patientforløbene ved at levere billeddiagnostik af høj kvalitet, der understøtter hurtige, præcise og værdiskabende kliniske beslutninger.
Afdeling for Røntgen og Skanning er organiseret på tværs af Herlev- og Gentofte-matriklerne. Vi har gennem flere år været i en spændende udvikling præget af vækst, teknologisk fornyelse og nye måder at organisere diagnostikken på.
På Gentofte-matriklen varetages primært elektive patientforløb, mens Herlev-matriklen har en større andel af akutte og højt specialiserede funktioner. Vi er en integreret del af hospitalets akutte patientforløb og arbejder tæt sammen med de kliniske afdelinger om at sikre hurtig og præcis diagnostik.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med adgang til noget af den nyeste billeddiagnostiske teknologi. Vi arbejder rutinemæssigt med spektrale CT-data og har installeret Danmarks første fotontæller-CT til klinisk brug. Derudover råder vi over moderne MR-skannere på begge matrikler samt avancerede faciliteter inden for ultralyd, røntgen og gennemlysning.
Vi udvikler løbende vores arbejdsgange med fokus på at bringe diagnostikken tættere på patienten og klinikken. Med afsæt i princippet "Diagnostikken i Front" arbejder vi målrettet med innovation, flowforbedringer og nye samarbejdsformer, der skaber værdi for patienter og samarbejdspartnere.
På lægesiden arbejder vi i teams på tværs af matriklerne inden for
- Thorax- og onkoradiologi
- Gastro- og uroradiologi
- Muskuloskeletal radiologi og neuroradiologi
- Ultralyd
Forskning og faglig udvikling er en naturlig del af afdelingens hverdag. Vi har en aktiv klinisk forskningsenhed med klinisk forskningslektor, post docs og ph.d.-studerende, og vi prioriterer et miljø, hvor nysgerrighed, læring og udvikling går hånd i hånd med den kliniske drift.
Gennem vores deltagelse i Radiologisk AI Testcenter (RAIT) arbejder vi med validering og implementering af kunstig intelligens i klinisk praksis og er med til at forme fremtidens radiologi.
Du får muligheden for at blive en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, hvor engagement, udvikling og samarbejde er drivkræfterne bag bedre diagnostik og bedre patientforløb.
Vi har et stærkt fokus på "den gode arbejdsplads", faglig kvalitet og kompetenceudvikling, værdibaseret ledelsestilgang samt ansvar og dialog. Vi tager udgangspunkt i medarbejdernes trivsel, samarbejde, udvikling, kommunikation og medindflydelse.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glos-trup, Dansk Center for SøvnsygdommeRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- To introduktionslægestillinger i PlastikkirurgiRegion Nordjylland · Gistrup, GistrupSe og ansøg
- Reservelægestilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, SkiveRegion Midtjylland · Skive, SkiveSe og ansøg
- Reservelægestilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), Afsnit for Børn og Unge.Region Midtjylland · Hammel, HammelSe og ansøg
- En introduktionsstilling med speciale i Intern Medicin Infektionsmedicin søges til Infektionssygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Funktionelle Lidelser søger en læge til funktion i Tværfagligt Smerte- og Hovedpinecenter i en 1-årig uklassificeret reservelægestilling, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Ledende overlæge og speciallæge søges til det obstetriske afsnit på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.Region Nordjylland · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Introduktionsstilling i Lungemedicinsk sektionRegion Hovedstaden · Hvidovre, HvidovreSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Lager- og logistikelevUCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole · Odense SØ, Odense SØSe og ansøg
- Er du pædagog og kan du bidrage til et trygt og fagligt miljø på et specialiseret botilbud?Region Syddanmark · Nyborg, NyborgSe og ansøg
- Rengøringstekniker til DalhavenSilkeborg Kommune · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
- Fagchef for GeoteknikBanedanmarkSe og ansøg
- Genopslag - to pædagogstillinger i Brumbassen er på 34-37 timerRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedSe og ansøg
- Kontraktjurist med fagligt ansvarRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Adjunkt/lektor til undervisning og vejledning på bioanalytikeruddannelsenKøbenhavns Professionshøjskole · København V, København VSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ph.d stipendiat/klinisk assistent til radiologisk forskningsprojekt
Region Hovedstaden · 2730 Herlev