Product Owner til medlemsrelationen

LB Forsikring A/S

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
13. oktober 2026
Ansøgningsfrist
27. oktober 2026
Kategori
Produktchef

Om jobbet

Vil du sætte retningen for fremtidens medlemsoplevelser?

Vi søger en Product Owner, der kan kombinere solidt produktlederskab med nysgerrighed på mennesker, data og teknologi. Du bliver ansvarlig for at udvikle og prioritere initiativer, der skaber en tættere relationen mellem LB og vores medlemmer på tværs af brugerrejser, servicekanaler og digitale løsninger. Med afsæt i product discovery, datadrevne beslutninger, AI og automatisering er du med til at skabe mærkbar værdi for både medlemmer og organisation.

Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?

Som Product Owner for medlemsrelationen er du en del af teamet i Digital Forretningsudvikling. Vi er tre kolleger og vores opgave er at sikre, at vi løser de rigtige problemer for vores medlemmer. Du er med til at sætte retningen og skabe prioritering for området og arbejder tæt sammen med teams, specialister og ledere.

Du vil komme til at drive discovery, prioritering og værdirealisering med udgangspunkt i medlemmernes behov og forretningens strategiske mål. Rollen kombinerer strategisk tænkning med praktisk eksekvering og kræver, at du kan skabe fælles retning og gode beslutninger på tværs af organisationen.

En vigtig del af jobbet er at udfordre eksisterende løsninger og finde nye muligheder. Du bruger indsigt fra medlemmer, kollegaer og data til at forstå udfordringer, før løsningerne vælges. Samtidig er du nysgerrig på, hvordan nye teknologiske muligheder inden for AI og automatisering kan omsættes til bedre medlemsoplevelser og mere effektive arbejdsgange.

Dine fem væsentligste opgaver i stillingen vil være

  • Sætte en tydelig produktretning og omsætte strategiske mål til produktmål, roadmaps og prioriterede indsatser for medlemsrelationen.
  • Drive product discovery gennem data, brugerindsigter, observationer, hypoteser og eksperimenter, så problemer og værdipotentiale er belyst før større investeringer.
  • Skabe retning og fremdrift sammen med et eller flere tværfaglige teams samt prioritere og holde backloggen transparent og balanceret mellem discovery, delivery, drift og vedligehold.
  • Navigere i et komplekst interessentlandskab og skabe grundlag for beslutninger, der balancerer medlemsværdi, forretningsbehov og teknologiske muligheder.
  • Skabe alignment og sikre gode valg og fravalg på tværs af organisationen ved at gøre mål, data, afhængigheder, effekt og prioriteringer tydelige.

Vil du være en del af vores fællesskab?

Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:

  • Har solid (min. 5 år) erfaring som Product Owner, Product Manager eller fra en tilsvarende rolle med ansvar for retning, prioritering og værdiskabelse.
  • Har praktisk erfaring med product discovery og kan omsætte kvalitative og kvantitative indsigter til hypoteser, eksperimenter og prioriterede beslutninger.
  • Arbejder datadrevet og kan definere relevante mål, følge effekten af løsninger og justere retningen på baggrund af læring.
  • Har interesse for eller erfaring med AI og automatisering og kan forbinde teknologiske muligheder med reelle bruger- og forretningsbehov.
  • Kan skabe følgeskab uden formelt personaleansvar og kommunikere klart med både udviklingsteams, specialister, driftsmiljøer og ledelse.
  • Kombinerer nysgerrighed og initiativ med gode samarbejdsevner.

Du behøver ikke komme fra forsikringsbranchen eller anden reguleret branche, men du skal kunne sætte dig ind i komplekse forretningsområder og skabe værdi på tværs af fagligheder.

Erfaring med kundeservice, kontaktcentre, CRM, selvbetjening, brugerrejser eller medlems- og kunderelationer er velkommen, men det er ikke en forudsætning.

Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB

”LB har agile teams, hvor vi er sat sammen med kolleger fra forskellige afdelinger i helt nye værdistrømme. Formålet er, at vi skal kunne udkomme med nye tiltag noget oftere. Det er en kæmpe forandring at arbejde på den måde.”

”Når vi ruller nye tiltag ud, lægger vi vægt på at få en dialog frem. Vi bruger relativt lang tid ude i forretningen, hvor det handler om at lytte, samle op og få input med tilbage. Der er vigtigt, at vi holder sjælen i live og ikke glemmer vores rødder, når vi har travlt med at forandre herinde.”

”Jeg vil gerne løse problemer for andre i den rigtige rækkefølge”

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Digital Forretningsudvikling

Ansøgningsfrist: 27 October 2026

Placering: Amerika Plads, 2100, København, Denmark

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Product Owner til medlemsrelationen

LB Forsikring A/S · Storkøbenhavn