Produktionschef til DS Stålprofil
Nordjylland
- Lokation
- Nordjylland
- Virksomhed
- DS STÅLKONSTRUKTION A/S
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 13. oktober 2026
- Kategori
- Produktionschef
Om jobbet
Sæt retningen for en moderne produktion i vækst
Som medlem af ledergruppen får du en central rolle i at styrke virksomhedens konkurrencekraft gennem effektiv drift, digitalisering, automatisering og ledelsesmæssig udvikling. Du får ansvaret for en stærk organisation med dygtige ledere og medarbejdere samt mulighed for at præge både den daglige drift og de strategiske beslutninger, der skal sikre DS Stålprofils fortsatte position som en af branchens førende virksomheder.
Som produktionschef får du det samlede ansvar for produktion, kvalitet og logistik på DS Stålprofils fabrik i Hobro.
Du refererer til den administrerende direktør og indgår i virksomhedens ledergruppe, hvor du bidrager aktivt til den strategiske udvikling af virksomheden. Samtidig sikrer du en effektiv drift og fortsat udvikling af organisationen.
Du får ansvaret for ca. 45 medarbejdere fordelt på produktion, kvalitet og logistik. Du har direkte ledelsesansvar for kvalitetschefen, en produktionsleder samt de administrative nøglefunktioner omkring produktionen.
Stillingen spænder fra daglig ledelse og performance management til udvikling af produktionen gennem digitalisering, automatisering og løbende forbedringer. Du får dermed en afgørende rolle i at sikre, at DS Stålprofil fortsat er blandt branchens mest effektive og konkurrencedygtige virksomheder.
Dine væsentligste ansvarsområder er at
- Sikre en sikker, stabil og effektiv drift med høj kvalitet og leveringssikkerhed.
- Lede, udvikle og motivere ledere og medarbejdere.
- Drive forbedringer med fokus på produktivitet, kvalitet og ressourceudnyttelse.
- Udvikle produktionen gennem digitalisering, automatisering og procesoptimering.
- Videreudvikle virksomhedens kvalitetsarbejde og høje standarder.
- Sikre et sikkert arbejdsmiljø med fokus på trivsel, engagement og nul-ulykker.
- Bidrage til investerings-, automatiserings- og udviklingsprojekter.
- Sikre et konstruktivt samarbejde med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljøorganisationen.
- Have ansvar for budgetter, KPI’er og opfølgning på resultater.
- Bidrage aktivt til virksomhedens strategiske udvikling som medlem af ledergruppen.
Hvem er du?
Stillingen er for dig, der motiveres af at skabe resultater gennem mennesker, omsætte ambitioner til handling og udvikle en produktion, hvor kvalitet, sikkerhed og leveringssikkerhed er afgørende konkurrenceparametre.
Du har erfaring med produktionsledelse og dokumenterede resultater inden for drift, optimering og udvikling af organisationer.
Du har sandsynligvis en baggrund fra en produktionsvirksomhed, hvor du har haft ledelsesansvar for både mennesker, processer og forandringer.
Derudover forventer vi, at du
- Har erfaring med ledelse af både ledere, funktionærer og timelønnede medarbejdere.
- Har opnået stærke resultater med Lean, procesoptimering og forandringsledelse.
- Besidder en solid forretningsforståelse og indsigt i produktionsøkonomi.
- Har erfaring med kvalitetsstyring og gerne logistik.
- Er stærk inden for ERP-, BI- og digitale løsninger.
- Behersker dansk og engelsk på professionelt niveau.
Som leder er du synlig, troværdig og nærværende. Du skaber følgeskab gennem tydelig kommunikation, engagement og klare forventninger. Samtidig har du gennemslagskraft til at drive udvikling og sikre fremdrift i en organisation med høje ambitioner.
Du kombinerer strategisk overblik med operationel handlekraft og trives med at være tæt på både medarbejdere og drift.
Nøgleposition i en markedsledende og veldrevet industrivirksomhed
DS Stålprofil tilbyder en nøgleposition i en markedsledende og veldrevet industrivirksomhed med stærke værdier og ambitiøse mål.
Du får mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af produktion, kvalitet og logistik og dermed bidrage direkte til virksomhedens fortsatte vækst og konkurrencekraft.
Kulturen er præget af ordentlighed, samarbejde og høj faglighed. Beslutningsvejene er korte, og der er plads til både initiativ og handlekraft.
Der tilbydes en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og øvrige personalegoder.
Lokation
Hobro
Stillingstype
Fuldtid
Ansøgningsfrist
Løbende
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Produktionschef til DS Stålprofil
DS STÅLKONSTRUKTION A/S · Nordjylland