Projektmedarbejder til sprogindsats i et samarbejde mellem Koldingbibliotekerne og Kolding Kommunes daginstitutioner
6000 Kolding
- Lokation
- 6000 Kolding
- Virksomhed
- Kolding Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 2. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 22. november 2026
- Kategori
- Projektmedarbejder
Om jobbet
Arbejdssted: Koldingbibliotekerne, Slotssøvejen 4, 6000 Kolding
Arbejdstid: Stillingen er baseret på en fuldtidsstilling i 6 måneder.
Ansættelsestidspunkt: pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter
Vil du være med til at kickstarte et tæt samarbejde mellem Koldingbibliotekerne og kommunens daginstitutioner?
Har du blik for, hvordan højtlæsning, sang og leg skaber sprogglæde i børnehøjde?
Så er det måske dig, vi søger til et spændende 6-måneders projekt.
Hvad kan vi tilbyde?
Koldingbibliotekerne går sammen med daginstitutionerne i Kolding Kommune om at finde en medarbejder til projektet "Sammen om børns sprog og trivsel".
Vi søger en projektmedarbejder, der kan bygge bro mellem bibliotekets litteraturfaglighed og pædagogernes praksis i en travl hverdag, og som har lyst til at præge kulturen omkring sprog og læsning i børnenes hverdag.
Målet med projektet er at etablere et varigt samarbejde med daginstitutionerne og finde ud af, hvilke formidlingsgreb der reelt virker i dagligdagen. Du skal levere konkrete, testede aktivitetspakker og metoder til pædagogernes hverdag samt indsamle den viden, der skal forme bibliotekets fremtidige tilbud.
Du får stor indflydelse på projektets form og indhold, og bliver en del af et ambitiøst bibliotek der vægter viden, samskabelse og bæredygtige løsninger højt. Du vil få sparring fra engagerede kollegaer fra Team Børn og familier som arbejder målrettede med at skabe lyst til leg, læring og litteratur. Ligeledes får du adgang til et nyoprettet samarbejdsnetværk mellem bibliotek og dagtilbud.
Funktioner
Din primære arbejdsplads bliver ude i Kolding Kommunes daginstitutioner, med base på Kolding Bibliotek. Du skal i tæt partnerskab med det pædagogiske personale udvikle, afprøve og forankre nye formidlingsforløb.
Dine opgaver vil blandt andet indebære at
- Være opsøgende på stuerne med konkrete aktiviteter som højtlæsning, fortælling, sangkufferter, rim, remser og leg.
- Inspirere til en hverdagskultur, hvor bøger bliver en naturlig, integreret del af børnenes dagligdag – også efter projektets udløb.
- Samskabe med pædagogerne, så formidlingsgrebene og materialerne tilpasses og bliver realistiske at bruge i en hektisk hverdag.
- Indsamle viden og erfaringer om pædagogernes rammer og behov, så bibliotekets tilbud matcher institutionernes virkelighed.
- Omsætte erfaringer til konkrete koncepter, herunder aktivitetspakker og input til bibliotekets fremtidige materialeindkøb og udlånstilbud.
- Samarbejde og være opsøgende i nye og eksisterende partnerskaber fx pædagoguddannelsen.
- Facilitere og planlægge kompetenceudviklingsforløb for både pædagoger og biblioteksansatte.
- Styre projektet, så vi kommer i mål, samt planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver efter, hvad der har mest værdi for projektet.
- Evaluering og videndeling med bibliotekets faste personalegruppe og vores nyoprettede samarbejdsnetværk.
Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund inden for kultur, formidling eller det pædagogiske felt (f.eks. bibliotekar, kulturformidler, pædagog eller lignende) – men vigtigst er din gejst og dine personlige kompetencer:
- Du har en stærk faglighed omkring børnelitteratur, sprogstimulering og formidling til de 0-6-årige.
- Du er god til at læse højt, synge og bruge dig selv i formidlingen til børn.
- Du har blik for kulturforandring og forstår, hvordan man motiverer og flytter mennesker.
- Du er udadvendt, opsøgende og trives med at skabe relationer til nye samarbejdspartnere.
- Du møder det pædagogiske personale i øjenhøjde og har respekt for deres arbejde og travle hverdag.
- Du arbejder struktureret med projektstyringsredskaber, designprocesser og evaluering, og du kan omsætte praksiserfaringer til koncepter, der kan leve videre.
- Du har kørekort til personbil
Hvem er vi?
Koldingbibliotekerne er Kolding Kommunes største kulturinstitution med knap en halv million besøgende om året. Vi er ca. 40 ansatte til at give de besøgende den gode oplevelse.
Kolding Bibliotek er beliggende i et smukt byggeri fra 2006, tæt på bymidte og banegård. Vi har lokalbiblioteker i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Se mere på www.koldingbib.dk
Om By og Fællesforvaltningen
I By- og Fællesforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling.
Om Kolding Kommune
By- og Fællesforvaltningen er én af fire forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen ”Kolding – sammen designer vi livet” og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum , hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til
Cæcilie Hald Møller på telefon 2477 6544
Ansøgning sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgningen skal vedlægges relevante uddannelsesbeviser. Ansøgningen skal vedlægges dokumentation for relevant erfaring
Ansøgningsfrist: d. 22. november 2026.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt d. 30. november og d. 1. december 2026
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune børneattest.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
- Salgs-og onboardingkonsulent til booking- og medlemssystem i træningsbranchenYOGO · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Financial controller til RegnskabRegion Hovedstaden · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Pædagog til SFOGreve Kommune · Greve, GreveSe og ansøg
- Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs KommuneRegion Hovedstaden · hillerød, hillerødSe og ansøg
- Vil du tage ansvar for udviklingen af Energi Fyns B2B-produktportefølje?ENERGI FYN HOLDING A/S · Odense SV, Odense SVSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Projektmedarbejder til sprogindsats i et samarbejde mellem Koldingbibliotekerne og Kolding Kommunes daginstitutioner
Kolding Kommune · 6000 Kolding