Projektkonsulent (tidsbegrænset) til dataunderstøttet kapacitets- og ressourcestyring

Lokation
4600 Køge
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
9. november 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Specialkonsulent

Om jobbet

Vil du være med til at skabe et stærkere grundlag for de økonomiske og driftsmæssige beslutninger på et af Danmarks største hospitaler?

Sjællands Universitetshospital har igangsat et ambitiøst udviklingsprojekt, der skal skabe større indsigt i sammenhængen mellem økonomi, patientforløb, arbejdsgange, kapacitet og ressourcer. Målet er at udvikle et datadrevet værktøj, der kan synliggøre konsekvenserne af forskellige prioriteringer og understøtte beslutninger om den bedst mulige anvendelse af hospitalets ressourcer.

Som projektkonsulent i et projektteam på fire, bliver du bindeleddet mellem klinikken, økonomifunktionen og den tekniske udvikling af projektets datadrevne værktøj. Du skal indsamle og systematisere viden om patientforløb, arbejdsgange, kapacitet og ressource anvendelse, så denne viden kan omsættes til funktionalitet i værktøjet.

Formålet er at udvikle et værktøj, der understøtter ledelsens prioriteringer ved at synliggøre de økonomiske og driftsmæssige konsekvenser af forskellige valg og scenarier. Dermed bidrager du til at skabe et stærkere og mere faktabaseret beslutningsgrundlag på tværs af hospitalet.

Stillingen er tidsbegrænset til ét år.

Dine arbejdsopgaver

Du får en varieret hverdag med tæt samarbejde på tværs af hospitalets kliniske afdelinger, ledelse, data- og analysemiljøer.

En væsentlig del af arbejdet består i at kortlægge og analysere arbejdsgange, patientforløb og planlægningsprocesser med henblik på at skabe forståelse for sammenhænge, afhængigheder og kapacitetsudfordringer. På baggrund af analyserne skal du indsamle, kvalificere og strukturere viden, som indgår i den videre udvikling af projektets værktøj.

Du vil facilitere workshops, interviews og arbejdsgrupper med ledere og medarbejdere samt bidrage til at beskrive de forretningsmæssige behov, logikker og sammenhænge, som værktøjet skal kunne håndtere. Arbejdet foregår i krydsfeltet mellem klinik, økonomi, data og udvikling, og du skal kunne skabe sammenhæng mellem disse perspektiver.

Hvem er du?

Vi søger en erfaren profil med klinisk baggrund eller erfaring fra klinisk praksis. Du har tillige dokumenteret erfaring med udviklings- eller transformationsopgaver i større organisationer.

Du har erfaring med analyse og udvikling af arbejdsgange, organisatoriske forandringer og dataunderstøttet beslutningsstøtte. Du kan arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger, skabe struktur i store informationsmængder og omsætte observationer og analyser til et anvendeligt beslutnings- og udviklingsgrundlag.

Vi lægger vægt på, at du har forståelse for sammenhængen mellem drift, økonomi, kapacitet og organisering, og at du kan skabe konstruktive relationer til både klinikere, ledere og øvrige samarbejdspartnere. Du har erfaring med med patientflow, kapacitetsplanlægning, driftsudvikling eller større organisatoriske forandringsprocesser.

Stillingen henvender sig til kandidater med erfaring fra selvstændige udviklings- og analyseopgaver og gerne hospitalsdrift. Hvis din erfaring primært ligger inden for administrativ projektunderstøttelse eller traditionel projektkoordinering, vil stillingen sandsynligvis ikke være det rette match.

Det får du hos os

I Økonomi er vores primære opgaver centreret om budgetter og prognoser. Men vi er bevidste om, at god økonomistyring fungerer bedst, når vi tænker på tværs og kan se og forstå sammenhænge på tværs af hospitalet.

Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret lille team med stor selvstændighed og et tæt samarbejde om fælles opgaver. Vi arbejder med problemstillinger, der har betydning for den måde, hospitalet planlægger, prioriterer og anvender sine ressourcer på, og du får mulighed for at bidrage til et udviklingsprojekt med stor strategisk betydning.

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed, gode muligheder for sparring og en arbejdsdag med stor variation og indflydelse på opgaveløsningen.

Om ansøgningen

AI er godt, men vi ønsker en reflekteret og motiveret ansøgning, hvor du med konkrete eksempler beskriver:

  • Hvorfor du søger stillingen og er det rette match.
  • Hvilke erfaringer du har med analyse og udvikling af arbejdsgange, kapacitet eller organisatoriske processer.
  • En opgave eller et projekt, hvor du har identificeret et forbedringspotentiale og omsat det til konkrete indsigter eller forbedringer.

Disse eksempler vil indgå i den samlede vurdering af ansøgningen.

Om ansættelsen

Løn- og ansættelsesvilkår som atypisk stilling jf. Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, eller som konsulent jf. Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Stillingen er 1-årig med tiltrædelse 1/1-2027 eller snarest muligt herefter.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 2. samtale den 30. november.

Yderligere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Jan Astrup, Lead. Har du mere generelle spørgsmål om ansættelsen kan henvendelse ske til Charlotte Lynge Kundakci, Økonomichef.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.

Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Projektkonsulent (tidsbegrænset) til dataunderstøttet kapacitets- og ressourcestyring

Region Sjælland · 4600 Køge