Projekteringsleder til nogle af Danmarks mest spændende byggeprojekter

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. oktober 2026
Kategori
Byggeleder

Om jobbet

ABC er en ung virksomhed i hastig udvikling. Vi er gået fra en håndfuld personer til 200+ medarbejdere på omkring et årti og har undervejs vundet Børsens Gazellepris for virksomhedsudvikling otte år i træk. På trods af succesen er vi stadig lige så drevne, som vi altid har været, og det drive skal du være med til at føre ud i livet!

Sæt dit præg på fremtidens Danmark

Den hurtige udvikling er ikke gået branchens næse forbi, og derfor arbejder vi lige nu med nogle af de mest ambitiøse bygge- og transformationsprojekter i ABC’s historie, bl.a.:

  • Fælledby og Fælledby Skole, opførelse af adskillige byggeområder i den grønne, nye københavnske bydel
  • Bryggervangen, byggeri af en syvetagers, 41.000m2 boligkarré i træhybridkonstruktion på Østerbro
  • Gadehavegård, helhedsplan for området, inkl. renovering af 995 boliger fordelt over 19 boligblokke
  • Hornbæk Badehotel, transformation af bevaringsværdig bygning til 5-stjernet luksushotel

Med så mange spændende, fagligt komplekse projekter i hus, og endnu flere i horisonten, skal vi bruge dygtige folk til at lede dem i mål – folk som dig.

Bliv den samlende kraft i projekteringen

Hos ABC har vi en selvstændig og dedikeret afdeling for Projektstyring – det er her, du får din daglige gang.

Som projekteringsleder er du den samlende kraft i projekteringen. Du sikrer fremdrift, koordinering og kvalitet på tværs af fagdiscipliner og interessenter, så projekterne leveres rettidigt og i høj kvalitet. Du arbejder tæt sammen med bygherrer, arkitekter, entreprenører og specialister og er ansvarlig for den tværfaglige koordinering gennem hele projektforløbet.

Du og dit team er med fra den allerførste blyantstreg og indtil den røde løber er lagt ud til bygningens indvielse.

I dit daglige arbejde vil du blandt andet

  • Lede og koordinere projekteringen på komplekse nybyggeri- og transformationsprojekter iht YBL18
  • Sikre god og effektiv kommunikation med kunder og øvrige interne samt eksterne interessenter
  • Koordinere tværfagligt mellem byggeriets forskellige fagdiscipliner, herunder bygherrer, arkitekter, entreprenører og myndigheder
  • Sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng på tværs af fag og tidsplaner
  • Identificere og håndtere grænseflader, risici og udfordringer gennem projekteringsforløbet
  • Bidrage til tilbudsarbejde, kontrahering og koordinering af underrådgivere efter behov

Om dig

Det falder dig helt naturligt at danne relationer. Du kan kommunikere med alle, uanset om det er ingeniører, bygherrer, entreprenører eller arkitekter, og du trives i rollen som bindeled mellem mange forskellige interessenter.

Du trives i en hverdag med mange grænseflader og opgaver og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Det er den strukturerede tilgang til arbejdet, der gør, at du aldrig misser deadlines og altid ved, hvor langt I er i et givent projekt.

Ud over dine personlige egenskaber ser vi gerne, at du

  • Er uddannet ingeniør, arkitekt, konstruktør e.l., med indgående tværfagligt kendskab til byggebranchen og gerne med et stærkt præeksisterende netværk
  • Har mindst 4 års erfaring med projekteringsledelse, tværfaglig koordinering eller ledelse af komplekse byggeprojekter
  • Har gode samarbejdsevner og kan koordinere og lede tværfaglige teams med forskellige specialister, så du sikrer effektivt samarbejde og sammenhæng i projektet
  • Kan drive projekter fremad på en måde, der skaber fremdrift og sikrer overholdelse af tidsplaner, budgetter og kvalitetskrav.
  • Har indgående kendskab til projekteringslederens ansvar og opgaver jævnfør YBL18

Præg vores udvikling og få plads til din egen

Vores stærke vækst er ingen overraskelse. Folk i ABC er nemlig nogle af de dygtigste specialister og ildsjæle i branchen – og den faglighed går vi op i at understøtte. Derfor får du masser af muligheder for udvikling, træning, specialisering mm. igennem vores interne videnscenter, ABC Academy, hvor vi hvert år lægger store ressourcer til uddannelse og kurser.

Men det er ikke kun i Academy, du får udviklingsmuligheder – din afdeling sørger også dagligt for faglig sparring og vidensdeling. Projektering og projektstyring hos os er ikke blot en opgave, men en disciplin i sig selv. Her bliver du en del af et team, hvor vi løbende henter inspiration og erfaringer hos hinanden

Når det ikke handler om arbejde, er der masser af plads til det sociale. Vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer sommer- og julefester, samt studieture rundt om i verden. Derudover har vi sociale klubber indenfor fodbold, padel, cykling, vin, yoga og meget mere.

Interesseret?

Er du klar til at sætte dit præg på nogle af Danmarks mest spændende projekter? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Send dit CV via ansøgningslinket allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anne Kirkegaard Meibom, Afdelingsleder for Projektstyring, på [email protected] eller +45 51 88 30 81.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation

Glostrup

Stillingstype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

Løbende

Kontakter

Anne Kirkegaard Meibom

Afdelingsleder Projektstyring

[email protected]

25380470

51883081

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Projekteringsleder til nogle af Danmarks mest spændende byggeprojekter

Abc Rådgivende Ingeniører A/S · Storkøbenhavn