Projektleder til tekniske kundeprojekter i vindindustrien

Talenttrack ApS

Sydvestjylland

Lokation
Sydvestjylland
Virksomhed
Talenttrack ApS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
10. oktober 2026
Kategori
Projektleder

Om jobbet

European Merchandise Group A/S – EMG – søger en projektleder, der får ansvaret for at drive tekniske kundeprojekter sikkert fra kundeønske til færdig løsning.

Fra kundeønske til færdig løsning

Når EMG’s salgsafdeling har identificeret et konkret kundebehov, bliver projektet overdraget til dig. Herfra får du ansvaret for at drive processen frem mod den færdige løsning i tæt samarbejde med kunden og dine kolleger hos EMG.

Du arbejder tæt sammen med EMG’s tekniske designere, som står for den tekniske udformning og tegning af produkterne, men du er selv aktiv i processen. Du deltager blandt andet i test af nye løsninger og har ansvar for at sikre, at den nødvendige tekniske dokumentation bliver samlet og færdiggjort.

Dine opgaver vil blandt andet være at

  • drive 10-20 samtidige kunde- og udviklingsprojekter
  • sikre fremdrift fra overdragelse fra salg til færdig løsning
  • koordinere med kunder, salg, teknisk designer, produktion og øvrige kolleger
  • følge aktivt op på manglende oplysninger, tegninger og dokumentation
  • deltage i test og godkendelse af nye produkter
  • samle og strukturere den tekniske dokumentation
  • bidrage til kalkulation og prisfastsættelse af projekterne sammen med kollegerne.

Der er tale om en meget operationel projektlederrolle. Du skal derfor trives med selv at være tæt på opgaverne frem for alene at koordinere dem fra sidelinjen.

Du skaber selv fremdriften

For EMG er din personlighed mindst lige så vigtig som din formelle uddannelsesbaggrund.

Du er typen, der opdager, hvis et projekt er ved at gå i stå – og gør noget ved det. Mangler du oplysninger fra en kunde, sender du ikke blot en mail og venter. Du følger op eller tager telefonen og får afklaret, hvad der skal til for at komme videre.

Derfor forestiller vi os, at du er struktureret og vedholdende og har en naturlig evne til at skabe overblik over mange samtidige opgaver. Du kan prioritere, arbejde selvstændigt og har det godt med at være den, der tager ejerskab for, at tingene bliver afsluttet.

Samtidig arbejder du i en mindre organisation, hvor vejen fra idé til beslutning er kort. Det kræver fleksibilitet og lyst til at hjælpe til, hvor det giver mening.

Erfaring fra vindindustrien er vigtig

Din konkrete uddannelse er ikke afgørende. Du kan have opbygget din tekniske forståelse gennem en teknisk uddannelse, gennem praktisk erfaring eller gennem tidligere stillinger i vindindustrien.

Det væsentlige er, at du kender vindbranchen og har en grundlæggende teknisk forståelse, som gør dig i stand til at kommunikere med både kunder og tekniske kolleger. Du kan eksempelvis komme fra en stilling inden for projektledelse, teknisk koordinering, service, engineering, salg eller en anden funktion i vindindustrien, hvor du har arbejdet med tekniske produkter og kundeopgaver. Det afgørende er, at du har brancheforståelsen, den tekniske interesse og personligheden til at tage ansvaret for projekterne.

Da EMG’s kunder befinder sig over hele verden, skal du kunne kommunikere ubesværet på engelsk både mundtligt og skriftligt.

Lad os starte dialogen

Matcher stillingen dine ønsker og kompetencer? Så hører TalentTrack gerne fra dig. Kontakt seniorkonsulent Jonas Jørgensen, TalentTrack Specialist Rekruttering, på tlf. 31 52 81 91 eller via mail til [email protected] – og tag en uforpligtende dialog om, hvordan du kan blive en del af European Merchandise Group A/S.

International virksomhed – med base i Esbjerg

European Merchandise Group A/S er en veletableret og økonomisk solid virksomhed med cirka 15 medarbejdere på hovedkontoret i Esbjerg.

Virksomheden udvikler og leverer løfteposer, equipment bags, rope access-produkter og kundetilpassede løsninger. Produkterne anvendes blandt andet af nogle af verdens største virksomheder inden for vindindustrien, og EMG’s produkter sælges og anvendes globalt.

Hos EMG bliver du en del af en mindre organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde mellem kollegerne. Der er en uformel omgangstone, fælles morgenmad og frokost og fokus på en god balance mellem arbejde og fritid.

Søg stillingen her

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Projektleder til tekniske kundeprojekter i vindindustrien

Talenttrack ApS · Sydvestjylland