Ejendomsforvalter søger udlejningsansvarlig
Storkøbenhavn
- Lokation
- Storkøbenhavn
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 26. september 2026
- Kategori
- Ejendomsadministrator
Om jobbet
Vær med fra begyndelsen og skab fundamentet for en stærk intern udlejning af vores boligportefølje
Om virksomheden
Vi er et nyetableret ejendomsforvalterselskab, ejet af AG Gruppen og Lægernes Pension og Bank. Vi forvalter primært ejendomme, som vores ejere selv ejer, hvilket gør os anderledes end traditionelle tredjeparts-ejendomsforvaltere, der servicerer en bred vifte af eksterne kunder. Vores fokus er at skabe værdi for ejerne og samtidig sikre en høj kvalitet i driften af ejendommene, til fordel for ejerne, lejerne og vores samarbejdspartnere.
Som ny virksomhed er vores primære opgave lige nu at opbygge organisationen, så vi er klar til at overtage og drifte den eksisterende boligportefølje, som vores ejere allerede råder over. Vores opgave er at få de rette systemer, processer og det rette team på plads, så vi kan varetage driften og skabe værdi for ejerne fra den dag, vi overtager porteføljen. Det giver en unik mulighed for at være med til at forme, hvordan vi arbejder, og sætte dit eget præg på både processer og kultur.
Kontoret kommer til at ligge lidt nord for København, og porteføljen består af boligejendomme i hovedstadsområdet.
Hvem er du?
Du er formentlig en erfaren udlejningsansvarlig eller udlejningskoordinator, som trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver – fra det opbyggende og strategiske til det helt konkrete møde med den enkelte lejer.
Du har en entreprenant indstilling og finder glæde i at være med til at bygge noget nyt op. Du bliver ikke skræmt af, at processer og struktur endnu ikke er på plads, men ser det tværtimod som en mulighed for at sætte dit eget præg.
Salg og service ligger dig naturligt. Du er serviceminded, tillidsvækkende og har let ved at begå dig med mange forskellige typer mennesker. Du trives med at stå i front ved åbent hus og fremvisninger, og du har blik for at finde den rigtige lejer til den rigtige bolig.
Samtidig er du struktureret og har et skarpt blik for detaljen, når du skal opbygge og drive udlejningsprocesser, der skal fungere i en organisation, som endnu er under opbygning. Du er en stærk teamplayer, der trives med stor selvstændighed og råderum i opgaveløsningen, men du er også god til at samarbejde med kolleger, ejere og samarbejdspartnere.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med udlejning af boliger, herunder fremvisninger, screening af lejere og kontraktindgåelse, samt gerne erfaring med at opbygge eller optimere udlejningsprocesser.
Stillingen
Du bliver en del af en ny organisation, som skal bygges op til at overtage og drifte en portefølje af ejendomme, som vores ejere allerede ejer. Du får en central rolle i at opbygge vores interne udlejning fra grunden – og du kommer samtidig til selv at stå for den daglige udlejning af de enkelte boliger, herunder åbent hus og fremvisninger til de enkelte lejere.
Fordi vi er en nyetableret virksomhed, vil du ud over selve udlejningsopgaven også være med til at forme de processer, systemer og den kultur, som skal kendetegne udlejningen fremadrettet.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver blandt andet
- Opbygning og implementering af effektive udlejningsprocesser og -systemer til intern udlejning
- Markedsføring og annoncering af ledige boliger
- Afholdelse af åbent hus og individuelle fremvisninger for potentielle lejere
- Screening, udvælgelse og godkendelse af lejere
- Udarbejdelse og indgåelse af lejekontrakter samt håndtering af ind- og udflytning
- Løbende dialog og relation til lejere i forbindelse med udlejningen
- Tæt samarbejde med asset manager, administratorer og øvrige kolleger om ejendommenes drift
- Rapportering til ledelsen om udlejningsstatus, ledighed og udvikling
Vores mål er, at vi har det sjovt, mens vi går på arbejde, og at vi sammen bygger en virksomhed og et brand, vi kan være stolte af. På sigt er der gode muligheder for at udvikle rollen i takt med, at virksomheden og porteføljen udvikler sig.
Vi tilbyder
En sjælden mulighed for at være med fra start i en nyetableret virksomhed med solidt ejerskab i ryggen og en spændende ejendomsportefølje. Du får stor indflydelse på din egen hverdag og på virksomhedens udvikling, en uformel omgangstone og gode muligheder for personlig
og faglig udvikling i takt med, at virksomheden vokser. Vi tilbyder løn- og arbejdsvilkår der matcher dine kvalifikationer og markedet.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Ejendomsmester med ledelseserfaring søges til RødovreDAB - Dansk Almennyttig Boligselskab · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Teamleder til Technical Management Services - Investeringsejendomme - Newsec DanmarkNewsec Property Asset Management · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Kundeorienteret Driftschef til PKA EjendommeHammer Andersen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Foreningsadministrator - Newsec Associations - Newsec DanmarkNewsec Property Asset Management · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Asset Manager – vær med til at skabe langsigtet værdi i P+’s danske ejendomsporteføljeP+, Pensionskassen for Akademikere · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Studiemedhjælper og kommende controller-praktikant ønskes til afdelingen i Odense C eller KoldingEDC-GRUPPEN A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Chef til afdeling for ejendomsserviceRudersdal Kommune · Holte, HolteSe og ansøg
- Ejendomsadministrator søges til ejendomsafdelingenREVISORTEAMET.DK ApS · Ringsted, RingstedSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ejendomsforvalter søger udlejningsansvarlig
LÆGERNES PENSION - pensionskassen for læger · Storkøbenhavn