Teamleder til Technical Management Services - Investeringsejendomme - Newsec Danmark

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
16. oktober 2026
Kategori
Ejendomsadministrator

Om jobbet

Teamleder til Technical Management Services - Investeringsejendomme Vil du stå i spidsen for at lede et dygtigt team og sikre både drift, udvikling og kvalitet i ejendomsforvaltning for en række komplekse ejendomme?

Ansøg nu Om stillingen

Som Teamleder for TMS bliver du den centrale, daglige leder for et dedikeret, mindre team, der arbejder med teknisk drift, vedligehold og udvikling af vores ejendomsporteføljer. Du bliver en nøgleperson i at sikre effektiv drift, en høj kundetilfredshed og en professionel, bæredygtig udvikling af ejendomme. Mulighederne er mange, men du vil bl.a. komme til at arbejde med både driftsrådgivning og optimering, budget- og kontraktopfølgninger, vedligeholdelsesplanlægning og kundedialoger. Din hverdag hos os vil med andre ord være præget af mange forskellige fagligheder, mennesker og opgaver.

Dine primære ansvarsområder vil herunder være

  • Daglig ledelse og motivation af dine medarbejdere, med fokus på trivsel, performance og kvalitet
  • Opfølgning på nøgletal, resultater og KPI’er i samarbejde med din nærmeste leder
  • Løbende dialog med kunder, leverandører og samarbejdspartnere på tværs af porteføljen
  • Bidrage til løbende udvikling og optimering af TMS-området, herunder processer og interne arbejdsgange

Om dig

Vi leder efter en drifts- og resultatorienteret leder, der motiveres af at skabe fremdrift og udvikle både mennesker og processer. Du er engagerende og positiv i din ledelse, og samtidig formår du at bevare overblikket og følge tingene til dørs – også når tempoet er højt og forandringer sker hurtigt. Du tager ansvar for dine opgaver og træffer beslutninger selvstændigt, med øje for at være lydhør og åben over for dit team.

Derudover forestiller vi os, at du har

  • Erfaring som leder – gerne inden for teknisk drift, ejendomsdrift, facility management eller lignende
  • En teknisk eller ejendomsfaglig baggrund, eller anden relevant erfaring
  • God forretningsforståelse og evne til at balancere kvalitet, effektivitet og kundetilfredshed
  • Naturlig interesse for at udvikle og understøtte både processer og et stærkt samarbejde – også på tværs af afdelinger

Det er vigtigt, at du behersker engelsk – og dansk – på et højt skriftligt og verbalt niveau, da vi har internationale kunder.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål eller brug for at vide mere om stillingen eller Newsec, så kontakt Client Director, Sofie Balslev-Olesen via mail: [email protected].

Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende, og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Om Newsec

Hos os får du muligheden for at blive en del af et dynamisk og ambitiøst team i et af landets største ejendomsforvaltningsselskaber. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser inden for ejendomsadministration, asset management, udlejning og bygherrerådgivning – og vi er i konstant udvikling.

Vi tror på, at fleksibilitet skaber trivsel, og vi værner om balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Vores moderne kantine byder hver dag på sund og varieret mad, og hver måned arrangeres der sociale aktiviteter på tværs af huset. Vores hovedkontor har til huse i det nyrenoverede Lyngbyhus, som er placeret i flotte, grønne omgivelser.

Hos Newsec arbejder vi målrettet med at skabe en inkluderende kultur. Vi værdsætter forskellighed og tror på, at vores forskelligheder netop er en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Forretningsområde/afdeling

Property Asset Management

Rolle

Facility Management

Lokation

Kongens Lyngby

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Teamleder til Technical Management Services - Investeringsejendomme - Newsec Danmark

Newsec Property Asset Management · Storkøbenhavn