Psykolog

Frederiksberg Kommune

2000 Frederiksberg

Lokation
2000 Frederiksberg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
13. november 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Psykolog søges til fast stilling i PPR Frederiksberg

Fællesrådgivningen for Børn og Unge og PPR Frederiksberg er kendt som et fagligt fyrtårn og en attraktiv arbejdsplads med god balance mellem stabilitet og udvikling. Vil du med på holdet?

Stillingen som psykolog i PPR er på fuld tid og besættes pr. 1. januar 2027 eller tidligere. Vi søger en psykolog, hvis opgaver i udgangspunktet vil være tilknyttet almenområdet i skole og dagtilbud.

PPR er en del af Fællesrådgivningen for Børn og Unge. Fællesrådgivningen understøtter udviklings- og deltagelsesmuligheder for kommunens børn og unge. Vi har mange samarbejdspartnere og et særligt tæt samarbejde med kommunens dagtilbud, skoler og familieafdeling. I PPR er ansat psykologer, logopæder samt fysio- og ergoterapeuter, og hos os vil du blive en del af et stærkt, dynamisk og alsidigt arbejdsfællesskab.

Du vil som vores nye kollega blive en del af den samlede PPR-psykologgruppe på 32 engagerede psykologer, hvor faglig sparring og fællesskab er en vigtig del af hverdagen. Psykologgruppen spænder bredt fra nogle, som er uddannet indenfor de seneste par år og til andre, som har været ansat i PPR Frederiksberg i mange år.

Vi er optaget af at udvikle det praksisnære samarbejde med lærere og pædagoger, så der skabes nye handlemuligheder i den pædagogiske praksis og læringsmiljøer, hvor alle børn trives og udvikler sig.

Vi kan tilbyde vores nye kollega

  • Mangeartede og til tider komplekse arbejdsopgaver
  • Rigtig gode kollegaer, både tværfagligt og i en stor og kompetent psykologgruppe
  • Fast mødestruktur internt i psykologgruppen og i mindre teams, som sikrer både tryghed og plads til faglige drøftelser
  • En varieret hverdag med stor fleksibilitet, som man i høj grad selv har mulighed for at planlægge
  • Gode fælles fysiske rammer centralt beliggende, hvor vi ofte spiser frokost sammen og har mulighed for sparring og kollegialt samvær
  • En ambitiøs og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor nye projekter og faglig kompetenceudvikling er en naturlig del af den måde, vi arbejder på
  • Introforløb og mentorordning
  • Mulighed for praksisuddannelse
  • Fælles specialistuddannelse i pædagogisk psykologi
  • Intern og ekstern supervision i faggruppen og mulighed for sparring med psykologfaglig koordinator

Vi ønsker os en kollega som

  • Er uddannet psykolog
  • Brænder for udvikling af pædagogisk praksis og deltagelseskapacitet i dagtilbud og skoler
  • Kan arbejde inddragende med børne- og forældreperspektiver
  • Er fagligt dygtig og gerne vil udvikle sig yderligere
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har overblik og evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver
  • Kan håndtere et stort arbejdspres og prioritere arbejdsopgaver i dialog med samarbejdspartnere

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommunen og lønnen forhandles mellem Dansk psykologforening og Frederiksberg Kommune.

For yderligere oplysninger kontakt venligst sektionsleder Hanne Plambæk: [email protected] eller TR Anne Zeuthen: [email protected]

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 13. november 2026 kl. 12.00

  • samtale afholdes d. 18. november og 2. samtale afholdes d. 23. november.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Psykolog

Frederiksberg Kommune · 2000 Frederiksberg