Psykologer til PPR Hillerød

Hillerød Kommune

3400 Hillerød

Lokation
3400 Hillerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. november 2026
Ansøgningsfrist
2. december 2026
Kategori
Psykolog

Om jobbet

Vil du være med til at forme fremtidens PPR?

I Hillerød er vi i gang med en målrettet udvikling af PPR. Vi ønsker at være tættere på børnenes hverdag, stærkere i det tværfaglige samarbejde og mere aktive medskabere af udviklingen af skolernes læringsmiljøer. Derfor søger vi nu to psykologer, som har lyst til at være en del af den bevægelse.

Vi søger to forskellige profiler.

Den ene stilling er en fast stilling, og det er for dig, der motiveres af at arbejde tæt på praksis. Du trives ude på skolerne, hvor du sammen med dine PPR-kollegaer, lærere, pædagoger og ledelser omsætter psykologfaglig viden til handling, der styrker børns deltagelsesmuligheder og fællesskaber. Du ser værdi i at arbejde konsultativt, arbejde t og i at bidrage til udviklingen af læringsmiljøer frem for primært at arbejde med enkeltsager.

Den anden stilling er for dig, der finder faglig energi i de mere specialiserede psykologopgaver. Du har lyst til at fordybe dig i udredning, testning og psykologfaglige vurderinger og bidrage til kvalificerede beslutningsgrundlag i komplekse sager på tværs af kommunens skoler.

Fælles for begge stillinger er, at du bliver en del af et fagligt stærkt psykologfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og konstant arbejder på at udvikle vores praksis.

Om jobbet

Som psykolog i PPR Hillerød bliver du en del af et alsidigt arbejdsfelt, hvor opgaverne tilpasses din profil, dine kompetencer og dine interesser.

For den praksisnære psykolog vil opgaverne blandt andet være

  • Konsultativt og praksisnært arbejde på skolerne.
  • Samarbejde med lærere, pædagoger, ledelser og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Facilitering af processer og udviklingsforløb, der styrker læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder.
  • Deltager i tværfaglige samarbejder på tværs af PPR.
  • Bidrag til udviklingen af en mere forebyggende og praksisnær PPR-indsats.
  • Deltagelses i teammøder og faggruppemøder.
  • Udarbejdelse af PPV´er, henvisninger og test.

For den udredningsorienterede psykolog vil opgaverne blandt andet være

  • Udarbejdelse af PPV'er.
  • Gennemførelse af kognitive undersøgelser og testning.
  • Udarbejdelse af henvisninger og psykologfaglige vurderinger.
  • Bidrag til den høje faglige kvalitet i PPR's udrednings- og visitationsopgaver.

Om os

PPR Hillerød står midt i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet på at flytte vores indsatser tættere på de fællesskaber, hvor børn og unge lever deres hverdag. Det betyder, at vi i stigende grad samarbejder med skolerne om udvikling af læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder, samtidig med at vi fastholder høj kvalitet i vores psykologfaglige undersøgelser og vurderinger.

Vi er organiseret i tværfaglige teams med logopæder, psykologer, fysioterapeuter, specialpædagogiske konsulenter og PPR -vejledere, og vi prioriterer sparring, fælles refleksion og faglig udvikling højt. Hos os skal du ikke stå alene med de komplekse opgaver.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde. Derfor er vi nysgerrige på hinandens fagligheder, og vi er optagede af, hvordan psykologien kan bidrage både til forståelse af det enkelte barn og til udvikling af de fællesskaber, barnet indgår i.

Du kan læse mere om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. februar 2027, eller før hvis muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Den praksisnære stilling er en fast stilling på 37 timer ugentligt, og den udredningsorienterede psykolog er op til 37 timer ugentligt alt efter, hvad vi aftaler.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Teamleder for skoleområdet, Astrid Overgaard kan kontaktes på telefon 72 32 56 48

PPR har til huse på Hillerød Rådhus, Trollesmindesalle 27, 3400 Hillerød, men vores opgaver løses primært ude på Hillerød kommunes skoler og dagtilbud. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Rekrutteringsprocessen

Ansøgningsfrist: den 2. december 2026

Vi udvælger kandidater den 4. december 2026 og inviterer efterfølgende til samtaler

Samtaler ligger den: 7. og 8. december 2026

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Psykologer til PPR Hillerød

Hillerød Kommune · 3400 Hillerød