Religionsfaglig medarbejder

Lokation
1123 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
23. oktober 2026
Ansøgningsfrist
9. november 2026
Kategori
Kulturmedarbejder

Om jobbet

Vi søger en kreativ medarbejder med religionsfaglig baggrund. Er du erfaren kulturformidler, og brænder du for at skabe nysgerrige samtaler med børn og unge? Er du optaget af, hvordan de bibelske fortællinger har sat spor i litteratur, film og i kulturen generelt? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om Bibliarium

Bibliarium er et oplevelsescenter, hvor børn og unge kommer sammen med deres klasse eller konfirmandhold. Grupperne deltager i et fast forløb, hvor de som fremtidens fortællere går på opdagelse i en labyrint af bibelske fortællinger for til sidst at skabe deres egne fortællinger. Bibliarium har til huse i Sct. Andreas Kirke på Gothersgade. Her træder man som besøgende ind i en multimediabaseret oplevelse, hvor film, billeder, skærmopgaver og lydinstallationer blander sig med gamle mursten og høje hvælvinger.

På sigt skal medarbejderen være med til at udvikle Bibliariums tilbud til flere målgrupper med fokus på oplevelsesbaseret kulturformidling om bibelske fortællinger. Læs mere på www.bibliarium.dk

Om jobbet

Jobbet i en lille kulturinstitution har mange facetter

Driftsopgaver

  • At være vært for besøgende skoleklasser, konfirmander m.fl.
  • Administrative opgaver i form af bookingbetjening og besvarelse af mails.

Religionsfaglige udviklingsopgaver

  • At udvikle formidlingsformater med afsæt i bibelske fortællinger og religionsfaglige tematikker.
  • At udvikle kortere skriftlige og digitale materialer, der understøtter besøget i Bibliarium.

Kommunikation og markedsføring

  • At bidrage til arbejdet med nyhedsbreve, billedbehandling, hjemmeside og øvrig markedsføring.
  • At medvirke til netværksskabelse inden for skole, kirke og kultur.

Bibliarium har åbent kl. 8-19 på hverdage og på udvalgte lørdage. Arbejdstid aftales inden for dette tidsrum.

Om dig

Du er optaget af, hvordan fortællinger kan bidrage til samtaler om, hvad det vil sige at være menneske, og du har et særligt indblik i de bibelske fortællinger og deres virkningshistorie i en dansk kontekst. Du trives i en nyopstartet og dynamisk institution med en lille personalestab, hvor vi støtter hinanden i opgaveløsningen og opdyrker et eksperimenterende miljø med nøgleord som arbejdsfællesskab, handlekraft og faglig nysgerrighed.

Som religionsfaglig medarbejder har du

  • En relevant uddannelse (fx cand.mag. i idéhistorie, religionshistorie eller litteraturhistorie el.lign., cand.phil., cand.theol. eller cand.pæd.).
  • Indgående erfaring med formidling for børn og unge på en kulturinstitution.
  • En filosoferende tilgang til formidling af de bibelske fortællinger.
  • En engagerende skriftlig formidling for vores målgrupper.
  • Indsigt i religionsdidaktik og dannelsesteori.
  • Indgående kendskab til, hvordan de bibelske fortællinger kommer til udtryk i blandt andet litteratur, film og den øvrige kultur.
  • Indgående kendskab til folkeskolens fagbeskrivelser for kristendomskundskab og dansk.

Arbejdssted: Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K.

Ansættelsessted: Københavns Domkirke, Vor Frue.

Arbejdstid: 32 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist: 9. november 2026 kl.12.

Ansættelsesstart: 1. januar 2027.

Din ansøgning og dit CV sendes via link nedenfor. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 12. november 2026 i tidsrummet kl. 15-21. Der vil der blive indhentet referencer inden eventuel ansættelse. Der indhentes desuden børneattest for den, som indstilles til stillingen.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Direktør Anne-Sofie Aabenhus, e-mail: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk ( Gældende overenskomst - Lønoverblik )

Der er uddannelseskrav til stillingen, som kan opfyldes på flere måder: læreruddannelse med kristendomskundskab som linjefag, bachelor i teologi eller religionsvidenskab, erfaring med at arbejde i folkekirken eller ved at supplere med den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere. Der kan læses mere her: Cirkulære om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav, aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 339.396 - 428.285 kr.

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 355.557 – 484.850 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.513,14 kr. årligt, og OK24-tillægget udgør 3.538,98 kr. årligt. Alle beløb er angivet i nutidskroner pr. år.

Den endelige løn fastsættes ud fra dine kvalifikationer og erfaring inden for ovenstående ramme. Aftale om indplacering i lønintervallet skal indgås mellem bestyrelsen og Kirkekultur.nu.

Formelt henhører ansættelsen under Vor Frue Sogns Menighedsråd, hvor Bibliarium er forankret juridisk og økonomisk, men i praksis varetages den af Bibliariums bestyrelse.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Religionsfaglig medarbejder

Københavns Domkirke Vor Frue Kirke · 1123 København