- Lokation
- Storkøbenhavn · Delvist remote
- Virksomhed
- HOFOR
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- Risikochef
Om jobbet
Motiveres du af at identificere risici, som kan true fremtidens vand- og spildevandsforsyning, og omsætte dem til konkrete anbefalinger og beslutninger, der øger forsyningssikkerheden?
I HOFOR arbejder vi hver dag for at sikre kritisk infrastruktur, som millioner af mennesker er afhængige af. Som risikoanalytiker får du en central rolle i at identificere, analysere og vurdere risici på tværs af vores vandforsyning. Du omsætter komplekse risikobilleder til beslutningsgrundlag, der bidrager til en robust og fremtidssikret forsyning.
Vær med til at skabe et fælles grundlag for risikostyring
Som risikoanalytiker bliver du en del af sektionen Data & Aktiver i området Vand Analyse. Her får du sammen med Risk Manager på drikkevandsområdet ansvaret for at drive og facilitere risikoanalyser på drikkevand- og spildevandsområdet på tværs af anlæg og projekter. Du skal desuden bidrage til udvikling og optimering af en mere ensartet og systematisk tilgang til risikostyring i området. I denne rolle kommer du tæt på forretningen og understøtter hele direktørområdet Vand & Byudvikling med kvalificerede vurderinger af risici og risikoreducerende tiltag.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både specialister, projektledere, driftsorganisationen og ledelsen, hvor du bidrager med analyser og vurderinger, der understøtter beslutningsprocesserne.
Dine primære opgaver bliver at
- Planlægge, drive og facilitere tværfaglige risikoanalyser
- Facilitere arbejdet med at identificere, analysere og evaluere risici på tværs af anlæg, forsyninger og projekter
- Anvende og videreudvikle metoder og værktøjer til risikostyring, i samarbejde med koncernens Risk Manager
- Udføre risikorapportering og støtte kollegaer i omsætning af risici til beslutningsgrundlag
- Understøtte prioritering af risikoreducerende tiltag
Du kombinerer analytiske evner med solide samarbejdsevner
Vi forestiller os, at du har erfaring med risikostyring gerne fra en teknisk eller infrastrukturtung organisation og motiveres af at skabe overblik i komplekse problemstillinger. Samtidig har du en relevant videregående uddannelse som fx ingeniør, økonom eller anden teknisk eller analytisk uddannelse.
Derudover ser vi, at du
- Har mindst tre års relevant erhvervserfaring med risikoanalyser og risikovurderinger
- Har erfaring med at drive og facilitere tværfaglige processer
- Kan omsætte analyser og data til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag
- Har forståelse for forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur
- Kommunikerer tydeligt på dansk, både mundtligt og skriftligt
Erfaring fra forsyningssektoren, infrastruktur, anlæg eller en anden kompleks teknisk organisation er en fordel. Det samme er erfaring med at opstille simple, kvantitative risikomodeller.
Som person arbejder du systematisk og metodisk, og du trives med at skabe retning i komplekse sammenhænge. Du er analytisk stærk og formår at identificere mønstre, afhængigheder og konsekvenser på tværs af fagområder. Samtidig er du en dygtig facilitator, der skaber konstruktiv dialog og involverer relevante interessenter, så risici bliver belyst fra flere perspektiver.
Dine dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Som risikoanalytiker bliver du en del af det nyetablerede område, Vand Analyse. Du vil indgå i sektionen Vand Data & Aktiver, der består af 13 dygtige kolleger med forskellige baggrunde og erfaringer. Derudover bliver du en del af et fagligt netværk af Risk Managers i HOFOR.
Netop forskelligheden bruger vi målrettet til at finde bedre løsninger. Kulturen er præget af faglig nysgerrighed, tværfagligt samarbejde og tillid. Hos os får du derfor mulighed for at bringe din faglighed og dine perspektiver i spil, spørge nysgerrigt og udfordre konstruktivt, så det kan gøre vores analyser og beslutninger bedre. Samtidigt vil du være med til at forme, hvordan vi arbejder sammen i en ny sektion.
I denne rolle forventer vi, at du kan udfordre antagelser konstruktivt, synliggøre usikkerheder og bidrage til solide beslutningsgrundlag. Du får stor berøringsflade i organisationen og mulighed for at bidrage til udviklingen af vores tilgang til risikostyring.
Vi har fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste leder. Hos os er der plads til dig, og til at du har et bæredygtigt arbejdsliv.
Læs mere om vores medarbejdergoder her.
Sådan bliver du vores kollega
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 11. november 2026. Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge vores stilling, hvorfor du ikke skal skrive en ansøgning, men blot sende dit CV, hvor du sætter nogle ord på din motivation for at søge stillingen
.
Du kan finde inspiration til at skrive et motiveret CV her.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 47 og 2. samtaler i uge 48.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mohamad Hammoud på 2795 3468 eller [email protected].
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen”.
Ansøgningsfrist: d. 11. november 2026
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Sygeplejerske søges til MergeltoftenFredensborg Kommune · Nordsjælland, NordsjællandSe og ansøg
- Account Manager/MødebookerSelectors ApS · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Så er det nu, hvis du vil med på JungleholdetEgedal Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Er du en lærer, som brænder for inklusion?Glostrup Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Studentermedhjælper til logopædi i PPR 12-15 timer om ugenDragør Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- PUC Rødovre søger psykologerRødovre Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior FP&A Business PartnerAmbu A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Driftsleder til almene boliger – med blik for både mennesker og driftDomea.dk · Fyn, FynSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Risikoanalytiker til HOFORs kritiske vandinfrastruktur
HOFOR · Storkøbenhavn · Delvist remote