Rybners Kursuscenter søger timelærere inden for flere forskellige fagområder
6715 Esbjerg N
- Lokation
- 6715 Esbjerg N
- Virksomhed
- Rybners
- Arbejdstid
- Deltid
- Deltidstimer
- 1–36 timer/uge
- Opslået
- 6. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 25. oktober 2026
- Kategori
- Faglærer
Om jobbet
Har du stærk faglig erfaring – og lyst til at give den videre?
Er du dygtig til dit fag, har solid erfaring fra branchen og kunne du tænke dig at bruge din viden til at gøre andre dygtigere?
Så har vi måske en plads til dig som timelærer hos Rybners Kursuscenter.
Vi oplever stor aktivitet på vores kursusområde og søger derfor løbende dygtige fagfolk, som har lyst til at undervise på vores kurser – enten enkelte dage, i kortere perioder eller mere fast efter aftale.
Vi søger fagfolk inden for flere områder
Vi er interesserede i at høre fra dig, hvis du har erfaring og kompetencer inden for eksempelvis:
- Transport, lager og logistik
- Certifikatkurser: ATEX, EPOXY, VARMT ARBEJDE, ASBEST
- Autohjælp, bjærgning og redning
- Sikkerhed, arbejdsmiljø og førstehjælp
- Faldsikring/højderedning
- LEAN, teamudvikling, kvalitet og grøn omstilling
Står dit fagområde ikke på listen?
Så hører vi stadig meget gerne fra dig. Vores kursusudbud udvikler sig løbende i takt med virksomhedernes behov.
Hvad går jobbet ud på?
Som timelærer bliver din vigtigste opgave at omsætte din faglige erfaring til praksisnær undervisning for vores kursister.
Vores kursister er primært voksne, som kommer med forskellige erfaringer og forudsætninger. Derfor lægger vi vægt på, at undervisningen er relevant, konkret og tæt på den virkelighed, de møder på arbejdspladsen.
Undervisningen kan foregå på Rybners Kursuscenter i Esbjerg, på vores øvrige faciliteter eller ude hos virksomheder.
Omfanget aftaler vi sammen. For nogle kan det være enkelte undervisningsdage om året, mens andre kan have lyst og mulighed for at undervise oftere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du
- Har solid praktisk erfaring og stærke kompetencer inden for dit fag
- Har lyst til at dele din viden og erfaring med andre
- Kan kommunikere i øjenhøjde med forskellige typer kursister
- Er imødekommende, engageret og god til mennesker
- Har fokus på kvalitet og sikkerhed
- Er fleksibel og kan træde til efter aftale
- Har lyst til fortsat at udvikle dig fagligt
Du behøver ikke være uddannet lærer.
Har du undervisningserfaring, er det naturligvis en fordel, men det vigtigste for os er din faglighed, din brancheerfaring og din lyst til at lære fra dig. Vi hjælper dig med at blive klædt på til undervisningsopgaven.
En fleksibel mulighed ved siden af dit nuværende arbejde
At være timelærer hos Rybners Kursuscenter kan være en mulighed for dig, der gerne vil kombinere dit nuværende arbejde med undervisning.
Måske er du selvstændig, faglært specialist, erfaren medarbejder, pensioneret fra branchen eller har bare lyst til at bruge din erfaring på en ny måde.
Du behøver altså ikke nødvendigvis være på udkig efter et traditionelt job.
Bliv en del af Rybners Kursuscenter
Hos Rybners Kursuscenter arbejder vi tæt sammen med virksomheder og brancher om at udvikle de kompetencer, der er brug for – både nu og i fremtiden.
Som timelærer får du mulighed for at bringe din erfaring direkte ind i undervisningen og være med til at gøre en konkret forskel for både kursister og virksomheder.
Lyder det som noget for dig?
Så send os et par ord om dig selv, dit fagområde og din erfaring. Du behøver ikke skrive en lang ansøgning – vi vil først og fremmest gerne høre, hvad du kan, og hvad du kunne have lyst til at undervise i.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære af 16. juni 2021 om løn og ansættelsesvilkår for timelærere ved merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser. Lønindplacering sker i henhold til gældende cirkulære om aftale om løn for lærere ansat på tjenestemandslignende vilkår ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.
Afhængig af din erhvervserfaring indplaceres du på løntin 1 – 7, svarende til en timeløn på mellem kr. 193,69 og 232,55, inkl. overenskomstmæssige tillæg. For hver undervisningstime tillægges 57% i timelønnen til dækning af forberedelsestid. Der gives 18% fuldt arbejdsgiverbetalt pension.
Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.
Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.
Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet " og udfylde skemaet efter den givne anvisning.
På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.
Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".
Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.
Samtaler afvikles.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Bliv faglærer på mureruddannelsen og vær med til at udvikle fremtidens murereTECHCOLLEGE S/I · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Murerfaget er dit håndværk – vil du uddanne fremtidens murere?Tradium, Blommevej 40 · Randers, RandersSe og ansøg
- Hærens koordinerende sikkerhedsrådgiverSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Elektrikerfaglærer til EUC Syd HaderslevEUC Syd · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- Underviser til VVS-uddannelserneHANSENBERG · Kolding, KoldingSe og ansøg
- FANTASTISK LÆRER SØGES AF FANTASTISKE ELEVERLyngby-Taarbæk Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- ZBC søger en erfaren underviser til vores truckuddannelserZBC · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
- ZBC søger timelærer til tidsbegrænset vikariat i ugerne 44-50 i dansk og evt. engelsk på GF1ZBC · Slagelse, SlagelseSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Employees for warehouse in TaulovMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Production worker for company in GiveMOMENT A/S · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Senior Composite Process Technology Manager, FPRTMOMENT A/S · Sønderjylland, SønderjyllandSe og ansøg
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandSe og ansøg
- produktionsmedarbejdere i MidtjyllandRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- arbejdsmiljøkoordinator (AMK) i SyddanmarkRandstad · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Principal Solution Advisor, SaaSSimCorp A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Account ManagerARROW ECS DENMARK A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Rybners Kursuscenter søger timelærere inden for flere forskellige fagområder
Rybners · 6715 Esbjerg N