Kirketjener på 37 timer til kirke på Frederiksberg
2000 Frederiksberg
- Lokation
- 2000 Frederiksberg
- Virksomhed
- Lindevang Kirke
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 6. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 1. december 2026
- Kategori
- Kirketjener
Om jobbet
Trives du med praktiske arbejdsopgaver (herunder rengøring) og med at være kirkens ansigt udadtil? Kan du se dig selv i en dynamisk rolle, hvor opgaverne er lige så varierede som de mennesker, du møder? Så er du måske den kirketjener, Lindevang Kirke søger. Stillingen som kirketjener i Lindevang Kirke er ledig til besættelse 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Vi forventer, at du kan skabe gode rammer og har et godt overblik. Som kirketjener er du med til at sikre, at kirken altid fremstår indbydende og velfungerende. Dine opgaver spænder bredt fra klargøring til kirkelige handlinger og arrangementer, over praktiske indkøb og vedligeholdelse, til at sikre et rent og ordentligt miljø. Som vores nye kirketjener er du ofte den første, vores gæster møder, og du slår tonen an for deres oplevelse.
Hos os bliver arbejdet tilrettelagt i et tæt samarbejde med dine to kirketjenerkolleger og vores daglige leder. Du bliver en del af et engageret team på tværs af forskellige faggrupper.
Arbejdstiden er på 37 timer fordelt på 6 arbejdsdage ugentligt, og arbejdsbyrden er svingende hen over såvel året som måneden.
Dine arbejdsopgaver
● Du står for den daglige rengøring og vedligeholdelse af kirken, menighedslokalerne samt begrænsede udearealer.
● Du stiller borde, stole m.v. op til diverse arrangementer, køber ind og dækker bord m.m.
● Du betjener kirkens anlæg, klokkestyring samt lyd- og it-udstyr.
● Du holder tilsyn med og passer kirkebygning og menighedshus inklusive inventar, herunder mindre reparationer.
● Du har kontakt til håndværkere i samarbejde med kirkeværgen.
● Du varetager kirketjenester i weekender og på hverdage.
● Du kan arbejde på helligdage. Ved de mest travle tjenester skal begge kirketjenere på arbejde, f.eks. juleaften.
● Ud over arbejde på helligdage og i weekender må du forvente eftermiddags- og aftenarbejde 1-2 gange om måneden.
Lindevang Kirke er en aktiv kirke med mange aktiviteter og besøgende hver dag. Med udgangspunkt i stærke værdier og traditioner udvikler vi hele tiden kirken til at være relevant for sognet.
Lindevang Sogn har ca. 14.000 beboere med en gennemsnitsalder på 39 år. Vi er tre præster, to organister, fem sangere, tre kirketjenere, en kordegn, en daglig leder, der samtidig er kordegn og står for vores eksterne kommunikation og et menighedsråd bestående af 13 valgte medlemmer plus tre præster. Dertil kommer en leder af Mødestedet – vores sociale café – og en underviser i babysalmesang.
Se nærmere: www.lindevangkirke.dk
Ansættelse sker ved Lindevang Sogns menighedsråd, Hattensens Allé 12, 2000 Frederiksberg.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales inden for intervallet 324.667,- kr. – 408.841,- kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.231,- kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.401,- kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. 346.000,- ved ansættelse på 37 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn, OK-tillæg og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Jan Schmidt på telefonnummer 40242032 eller mail [email protected] .
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til [email protected] .
Der er ikke en fast deadline for ansøgninger, men vi læser dem og holder ansættelsessamtaler løbende. Vi lukker for ansøgninger, når vi har fundet den rette medarbejder.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kirketjener til Folkekirken VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VSe og ansøg
- Kirketjener til Gjesing Kirke i EsbjergGjesing Menighedsråd · Esbjerg N, Esbjerg NSe og ansøg
- Kirketjener ved Sankt Stefans Kirke på NørrebroST STEFANS KIRKE KORDEGNENS KONTOR · København N, København NSe og ansøg
- Kirketjener til Trinitatis KirkeTRINITATIS KIRKES MENIGHEDSRAAD · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Kirketjenere søges til Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Kirker, ThyholmHvidbjerg-Lyngs præsteembede ved Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø sognes menighedsråd · Thyholm, ThyholmSe og ansøg
- Kirketjenere for Lumby og Stige SogneLumby-Stige Kirkekasse · Odense N, Odense NSe og ansøg
- Fast kirketjenervikar med flair for voksne, børn og unge søges til Slagslunde-Ganløse PastoratGanløse Kirke · Stenløse, StenløseSe og ansøg
- Køkkenhjælp/kirketjener søges til Aale-Linnerup KirkerAale-Linnerup Sognes Menighedsråd · Tørring, TørringSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- GTM-ingeniørpraktikant - HebnoHebno · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Bioanalytikere til Leukæmigruppen – få gode vilkår i en hverdag med meningRegion Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- BYGGESAGSBEHANDLER TIL ALLERØD KOMMUNEAllerød Kommune · Allerød, AllerødSe og ansøg
- Erfaren procesoperatør søges på natholdJobTeam A/SSe og ansøg
- Produktionsmedarbejder med fødevare-erfaring søges nær SkanderborgJobTeam A/SSe og ansøg
- Industritekniker søges til præcisionsarbejde nær HørningJobTeam Metal A/SSe og ansøg
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SSe og ansøg
- Maskinsnedker / Møbelsnedker søges til produktion af specialinventar nær Ikast (4-dages uge)JobTeam A/SSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Kirketjener på 37 timer til kirke på Frederiksberg
Lindevang Kirke · 2000 Frederiksberg